Oppe Sundby gamle Skole, Frederikssund

Bygningen er opført som skole i 1806. Senere er bygningen udvidet mod vest omkring 1850, og i 1912 blev det korte udskud mod nord bygget til, mens kvistene stammer fra en tagomlægning i 1965. Bygningen ophørte som skole i starten af 1900-tallet da man byggede en ny og større skolebygning ved landsbyens gadekær.

Oppe Sundby gamle Skole ligger ved siden af Oppe Sundby Kirke i udkanten af landsbyen Oppe Sundby, der er en forstad til Frederikssund. Bygningens facade mod syd vender ud til gaden, mens den nordlige gårdside vender ud til en have, der støder op til kirkegårdsmuren mod øst. Bygningen er et grundmuret længehus i en etage på en sokkel af syldsten, og mod nord er et kort etfags udskud. Soklen er sorttjæret, mens murene er hvidkalkede og afsluttes af en enkel, muret gesims samt et stråtækket heltag med mønning og kragetræer. I tagrygning sidder to skorstenspiber i blank, rød mur med sokkel og krave og i den sydlige tagflade ses to stråtagskviste. Den nordlige tagflade er ført ud over det lille udskud og bygningens hoveddør. Selve hoveddøren er udført i glas. Bygningen har i øvrigt en ældre, gråmalet, tofløjet fyldingsdør mod nord, mens der mod syd er en nyere, hvidmalet, tofløjet havedør med ruder i den øverste del. Bygningen har korspostvinduer i de to langsider og torammede vinduer i overgavlene samt i kvistene. Vinduerne mod nord er gråmalede, mens vinduerne mod syd og i vestgavlen har blåmalede karme og hvidmalede rammer. Enkelte vinduer er udført med termoduer, andre med koblede ruder, men der findes også traditionelt udførte vinduer med enkelt glas, dog flere steder med forsatsramme der er udført med termorude. I det indre er en ældre grundplan delvist bevaret, med en gennemgående skillevæg. Mod gårdspladsen ligger en forstue ved hver af dørene samt køkken, fadebur og badeværelse, mens der mod haven ligger en række stuer og værelser. Overfladerne er gennemgående traditionelle, herunder bræddegulve, klinkegulve og pudsede vægge og bræddelofter mellem synlige bjælker. Enkelte af overfladerne er skiftet, mens andre er ældre, herunder et ældre teglstensgulv i fadeburet og i køkkenet er bag en ældre bræddevæg en ældre trappe op til tagetagen. Køkkenet og badeværelset har nyere elementer. Af ældre bygningsdetaljer skal nævnes en hel del ældre døre, herunder både revledøre og fyldingsdøre med bevarede greb og hængsler. Tagetagen fremstår kun delvist udnyttet med et gavlværelse mod øst. Mod vest ses undersiden af stråtaget samt en ekstra kraftig drager, der stabiliserer midterskillevæggen i stueetagen. I tagetagen er et ældre bræddegulv.

Oppe Sundby gamle skoles miljømæssige værdi knytter sig til bygningens beliggenhed i tæt forbindelse med kirken, hvor de tilsammen udgør et væsentligt kulturmiljø. Endvidere knyttes værdien til den bevarede fritliggende længe, langs gårdspladsens vestlige side, der med sin enkle materialeholdning og mange revledøre og porte vidner om funktionen som stald og udhus. Hertil kommer pigstensbelægningen langs det fredede stuehus, der på traditionel vis kan opfange tagdryp.

Den kulturhistoriske værdi for skolen knytter sig til den nære placering til kirken, der vidner om, at der førhen var en stor sammenhæng mellem kirken og skolen, hvor præsten ofte havde tilsynet med undervisningen. En del af skolens udgifter blev tillige afholdt af kirketiendet. Hertil kommer den kulturhistoriske værdi af de traditionelle bygningsmaterialer og detaljer, herunder det bundne stråtag med mønning og kragetræer, der er egnskarakteristisk for sjællandske bygninger på landet. At den bevarede fyldingsdør, i nordsidens vestlige ende, er udført på klassicistisk vis, som en tofløjet dør med kvadratiske diamantfyldinger, afspejler bygningens opførelsestidspunkt i 1800-tallet, hvor det klassicistiske stiludtryk var fremherskende. Dette gør sig tillige gældende for korspostvinduerne med den enkle sprosse i den nederste rude. Indvendigt knytter den kulturhistoriske værdi sig til bygningens velbevarede grundplan med gennemgående midterskillevæg, der på traditionelvis opdeler de funktionsbetingede rum mod gården og stuerne mod haven. Hertil kommer de bevarede bygningsdetaljer, der afspejler rummenes funktion og hierarki. Dette ses især ved den ældre bræddevæg omkring trappen, det ældre teglstensgulv i fadeburet samt de bevarede revledøre, der skiller sig ud fra de finere fyldingsdøre med profilerede gerichter, som ses i stuer og værelser. Dørenes ældre greb og beslag er sammen med vinduernes bevarede anverfere og stormkroge med til at vidne om bygningens alder.

Den arkitektoniske værdi ligger i det ydre i bygningens ydmyge, traditionelle fremtræden i kalket murværk, der fremstår enkelt over den markante sorttjærede kampestenssokkel og det lette stråtag med kragetræer. Udtrykket er enkelt og solidt, uden unødig pynt og dekoration. Dog bevirker vinduers todelte farveholdningen i sydsiden, at disse fremstår kontrastfulde, lette, og sammen den ældre hoveddørs diamantfyldinger tildeles den ellers enkle bygning en hvis elegance.

Læs videre om

• Schweizerhuset, Gerlev
• Selsø
• Skuldelev Præstegård

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen