Fischers Hospital ligger på Erik Glippingsvej 1 i Silkeborg Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Fischers Hospital er opført i år 1778 som hospital og har oprindeligt huset seks fattiglemmer. Bygningen er opført for et legat, skænket af Chr. Fischer til Allinggård og bygget af bygmester J. C. Mørup i Ødum. Bygningen ejes fortsat af Den Store Fischerske Stiftelse.

Planløsningen er overordnet set velbevaret og i den vestre ende findes stadig de seks kamre, til husets beboere, alle placeret ud mod et fællesrum mod syd.

I nyere tid har bygningen gennemgået en større istandsættelse i 1977 ved arkitekt Hans Langballe. I bygningens østre ende er et nyere køkken og en flisebelagt gang med badefaciliteter fornyet i nyere tid.

I 1978 blev bygningen indviet som feriecenter for dialysepatienter, og fungerer fortsat som sådan.

Beskrivelse

I landsbyen Grønbæk, lidt nord for Silkeborg, ligger Fischers Hospital. Fredningen omfatter en hospitalsbygning og et udhus.

Hospitalsbygningen er et grundmuret længehus i 12 fag blank mur af røde sten over en sokkel af kampestenskvadre og med helvalmet tag belagt med røde vingetegl. I rygningen findes to skorstene. Tagfoden er opskalket og overgangen til muren formidles af en kraftig muret gesims, der i hjørnerne bæres af en indmuret jernplade. Mod øst er et lille muret udskud. Indgangspartiet udgøres af en tofløjet flammeret dør i en muret og hvidmalet fladbuet portal med slutsten. Ved siden af indgangspartiet er indmuret en stor marmorplade med våbenskjold og inskription om husets opførelse og bygherre.

Vinduerne er torammede med opsprossede ruder, i alt 8 per ramme. Alt udvendigt træværk er grønmalet.

I det indre er en velbevaret planløsning med et stort køkken mod sydøst, et fællesrum og rundt om dette seks kamre. Hertil en flisegang med badefaciliteter, kammer med mere. I køkkenet findes endvidere en trappe til det uudnyttede tagrum. Fællesrum og kamre har plankegulve, mens køkken og gang har flisebelægning. I badeværelserne findes nyere fliser på væg og gulv.

Udhuset er et sort opstrøget bindingsværkshus med hvide pudsede tavl og halvvalmet stråtag med vandret afskåret tagskæg.

Miljømæssig værdi

For Fischers Hospital er den miljømæssige værdi knyttet til bygningernes placering på en lavtliggende grund, hvor Præstevangen og Gl. Kongevej mødes. Bygningen indtager således en fremtrædende plads i gadebilledet, og grundens lave terræn i forhold til vejens niveau fremhæver det velproportionerede tegltag.

Omkring bygningen er et bredt bælte med pigsten, som afleder regnvand fra taget, som er udført uden tagrender. Dette bidrager endvidere til oplevelsen af det historiske miljø.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi er knyttet til bygningens oprindelse som hospital. Et refugium for de fattigste seks mennesker i området. Dette kan dels aflæses i bygningen ved marmorpladen i facaden, og dels ved de seks bevarede kamre samlet omkring fællesstuen. Foruden disse findes et kammer beregnet til en opvarterske.

I fællestuen fortæller en bevaret ovnniche om, at husets oprindeligt er opvarmet ved brug af brændeovn og bilæggerovn, og det lille bindingsværkshus mod vest har været brugt til opbevaring af tørv til optænding. I bygningens østlige ende er et stor køkken med et lille påmuret fadebur, som opvartersken har anvendt til bespisning af fattiglemmerne.

Endvidere findes kulturhistorisk værdi i bygningens formgivning og materialeholdning, der fortæller om periodens byggeskik.

Endelig ses hierarkiet mellem hovedbygning og udhuset udtrykt dels ved udhusets beskedne størrelse samt udførelsen af bindingsværk og strå, som på opførelsestidspunktet var betydeligt billigere og ydmygt end murværk og tegltag.

Arkitektonisk værdi

For Fischers Hospital er den arkitektoniske værdi knyttet til bygningens velproportionerede bygningskrop og det opskalkede tegltag, der giver bygningen et helstøbt udtryk, som forstærkes af de ensartede og taktfast placerede vinduer. Murstenene og tagstenene er begge brændt af rødt ler og har en ensartet farve, som giver en udpræget oplevelse af en bygning skabt af ét og samme materiale. Tillige patinerer tag og mur smukt sammen, og gør huset aflæseligt som et gammelt hus, der ældes med ynde. De ubrudte tagflader bidrager også til det helstøbte udtryk, og giver bygningen et solidt og værdigt udtryk. Valmene bidrager med en opadstræbende bevægelse ind mod husets midte, som skaber balance i det ellers langstrakte og horisontalt orienterede hus.

Udhusets arkitektoniske værdi er knyttet til hovedformen med det opstrøgede bindingsværk, som giver en klar forståelse af husets bærende konstruktioner. Også her giver det ubrudte og afvalmede tag bygningen et helstøbt udtryk.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links