I byrummet er der også etableret værker på privat initiativ. På P. Nørkjærs Plads i Hjørring står Fontæne, som er en fabulerende, skulpturel udsmykning, udført i 1989 af Bjørn Nørgaard. Skulpturen er bekostet af Nørkjær Fonden, der er stiftet af autoforhandler Peter Nørkjær, og både pladsen og skulpturen er lavet til minde om ham. Skulpturens fortælling bæres af en række keramiske figurer med referencer til både nordisk mytologi og kristendom, mens værket i sin stort anlagte udformning – med bl.a. en 33 m lang vandkunst – fremstår som en nyfortolkning af barokkens skulpturanlæg.

Videre læsning

Læs mere om Billedkunst i Hjørring Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Billedkunst