traché
.

Faktaboks

Kommune
Ringkøbing-Skjern Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
240236
Sted- og lokalitetsnummer
180403-63
Anlæg
Vej, Udateret (dateret 250000 f.Kr. - 1945 e.Kr.)

Original fredningstekst

Hulveje. Vejsystem bestående af 3 op til 2 m brede hulveje i tilgroet hede og vest herfor rester af et ca. 5 m bredt landevejstracé. Vejene, der her forløber over 450 m, er orienteret NNØ-SSV og er skåret indtil ca. 0, 6 m ned i terrænet. Omtrent midt på forløbet er landevejstracéet omgivet af mindre markante og kortere spor af hulveje i en mere NØ-SV retning. Vejsporene er beskyttet på den del af vejsystemet, der befinder sig på matr.nr. 9f Den Nordlige Del, Hee. De beskyttede vejspor afgrænses i nord af Hvingelvej, i vest af matrikelskellet og i syd af en vandførende grøft i Ø-V retning ca. 450 m syd for Hvingelvej og en linje i dennes forlængelse til matrikelskellet mod øst. I øvrigt afgrænses det enkelte fortidsmindes beskyttelse af hulvejenes og landevejstracéets øvre kanter. Landevejstraceet ligger i græs i den nordlige ende af matriklen. Hulvejene er omtrent midt på matriklen afbrudt af en ældre større cirkulær ca. en halv meter dyb nedgravning med flad bund.

Undersøgelseshistorie

2014
Registreringsprojekt/vejspor - KulturstyrelsenMindre hulvejsspor parallelt med landevej.
2014
Museal besigtigelse - Holstebro MuseumSpor efter gammel landevej, som kan følges over en strækning på 1,8 km i N-S retning (inklusiv den del af forløbet som hører til sb 180403-61 = 250 m). Sporene er delvist bevarede over det meste af strækningen, men er ikke lige nemt at erkende da området er fuldstændig tilokset. På de bedste steder (nordligst) fremstår forløbet som en sænkning i terrænet. Tracéet er 4-6 meter bredt og siderne er mellem 0,5-2 meter høje.
2014
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Holstebro Museum
2015
Museal besigtigelse - KulturstyrelsenIsær besigtigelse af den del af vejforløbet, der ligger på det sydligste stykke af matr. nr. 2 m nord for Hvingelvej og hele forløbet syd for Hvingelvej: Et samlet vejsporsforløb på ca. 530 m syd for Hvingelvej i tilgroet hede: Et op til ca. 6 m bredt landevejstracé i NNØ-SSV retning og parallelt øst for 3 hulveje. Alle vejspor er op til 60 cm dybe. Omtrent midt på forløbet syd for Hvingelvej konstateredes udfor/på matr. nr. 25 g og nordligst udfor/på matr. nr. 24 n flere skråt stillede mindre hulvejsspor straks vest for landevejstracéet. Syd for Hvingelvej er den nordlige ende af det gamle landevejstracé ikke beplantet , men tilsået med græs. Forstyrrende alle tre hulveje, er ca. midt i den sydlige ende af forløbet gravet et stort ca. en halv meter dybt cirkulært hul med flad bund. Før matrikelskellet, der afgrænser forløbet mod syd, ses en vandførende grøft fra vest på tværs af vejforløbet og vinklet mod syd gravet ned i den midterste hulvej . Nord for Hvingelvej er sporene mere diffuse og fortsætter ind i en nåletræsbeplantning mod nord. Her er vejsporene forstyrrede af skævt gående plantefurer med lærketræer og en nyere granplantage nord for. Tilgroet med nåletræer og egekrat.

Vej

I Danmark har vejnetværket gennem tiderne været knyttet til bebyggelse og trafik, fordi det flade landskab har muliggjort færdsel næsten overalt. Ældst er netværket af sogneveje mellem kirkelandsbyerne, der ligger med en indbyrdes afstand på 4-7 km - omkring en mil eller en times skridtgang. Det kan føres tilbage til vikingetiden, kendes fra landskabslovene og blev administreret af landsbyboerne selv. Vejene, der var formet af de stive arbejdsvognes spor, var ikke anlagt, men skabt af trafikken, indtil de blev lagt i markskellene ved udskiftningen omkring 1800. Læs videre her.

Udateret

I visse tilfælde er det ikke umiddelbart muligt at datere et fortidsminde uden at foretage en nærmere undersøgelse. Da beskyttede fortidsminder er fredede – også for arkæologer – er det ikke altid muligt at datere anlægget, før der foretages en videnskabelig undersøgelse. I de tilfælde, hvor fortidsmindets præcise alder er ukendt, eller der er tvivl om dateringen, anvendes betegnelsen udateret. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links