Hulveje. Gammel Høbrovej. Vejsystem i gammel hede tilgroet med blandet skov. Systemet består af et ca. 290 m langt og 5 m bredt (målt i bunden) landevejstracé orienteret NNØ-SSV vest for og langs med matrikel-grænsen mod matr.nr. 5a Den Nordlige Del, Hee, og vest herfor tre op til 250 m lange og op til 2 m brede (i bunden) forløb af hulveje i omtrent samme retning. Den vestligste hulvej krydses derudover af et forløb i NØ-SV retning. Dertil kommer mod syd nord for en vandførende grøft fire hulvejsforløb orienteret N-S, der er op til 50 m lange og 1 m brede (i bunden). Den vestligste er delt, og har derved også et forløb orienteret NØ-SV. Landevejstracéet har bevarede hjulspor i bunden og er skåret ind til 1-3 m ned i terrænet. Hulvejene er op til 2 m dybe i den østlige del af området og i øvrigt op til 1 m dybe. En drængrøft er gravet i siden af landevejstraceet og i den midterste hulvej. Vejsporene er beskyttet på et areal afgrænset i nord af Høbrovej og adgangsvejen til Højbrovej nr. 16, i øst af skellet mod matr.nr. 5a Den Nordlige Del, Hee, i syd af den vandførende grøft i skellet mellem skov og tidligere ager (vist på Kort- og Matrikelstyrelsens kortværk Danmark 1:25.000) og i vest af en linje mellem adgangsvejen til nr. 16 i nord og den vandførende grøft i syd 80 m vest for og parallelt med matrikel-grænsen mod matr.nr. 5a Den Nordlige Del, Hee. Det enkelte fortids-mindes beskyttelse afgrænses af hulvejenes og landevejstracéets øvre kanter.
Hulveje er forhistoriske og historiske vejforløb, hvor færdslens slid har dannet mere eller mindre markante fordybninger. Der kan både være tale om enkeltliggende hulveje eller systemer af eksempelvis parallelt liggende hulveje, hvor indbyggerne har skiftet mellem anvendelsen af de enkelte hulveje, alt efter hvor farbar den enkelte vej har været. Læs videre her.
I Danmark har vejnetværket gennem tiderne været knyttet til bebyggelse og trafik, fordi det flade landskab har muliggjort færdsel næsten overalt. Ældst er netværket af sogneveje mellem kirkelandsbyerne, der ligger med en indbyrdes afstand på 4-7 km - omkring en mil eller en times skridtgang. Det kan føres tilbage til vikingetiden, kendes fra landskabslovene og blev administreret af landsbyboerne selv. Vejene, der var formet af de stive arbejdsvognes spor, var ikke anlagt, men skabt af trafikken, indtil de blev lagt i markskellene ved udskiftningen omkring 1800. Læs videre her.
I visse tilfælde er det ikke umiddelbart muligt at datere et fortidsminde uden at foretage en nærmere undersøgelse. Da beskyttede fortidsminder er fredede – også for arkæologer – er det ikke altid muligt at datere anlægget, før der foretages en videnskabelig undersøgelse. I de tilfælde, hvor fortidsmindets præcise alder er ukendt, eller der er tvivl om dateringen, anvendes betegnelsen udateret. Læs videre her.
