Faktaboks
- Kommune
- Ringkøbing-Skjern Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 240241
- Sted- og lokalitetsnummer
- 180413-67
- Anlæg
- Hulvej, Udateret (dateret 4000 f.Kr. - 1800 e.Kr.)
Hulvej, Høbrovej (#1)
Original fredningstekst
Fr.nr. 2402:41 Hulveje og hjulspor. Hulveje og hjulspor i fladt terræn nord for og parallelt med Høbrovej. Fem parallelle hulveje, der er orienteret NV-SØ, krydser matrikelgrænsen mellem matr.nr. 4ay og 4d Sønden Åen, Tim. Den femte hulvej regnet fra NØ ligger 25 m sydvest for de fire tæt liggende hulveje. Hulvejene er op til 220 m lange, 1 m dybe og 1 m brede i bunden, undtaget den tredje og fjerde hulvej regnet fra NØ, der er op til 1,5 m dybe og 4-6 m brede i bunden. Et bredt bælte af mindst fem hjulspor, der er 50 m langt og mindst 30 m bredt, ligger sydvest for og parallelt med hulvejenes nordvestlige løb på den nordlige del af matr.nr. 4d Sønden Åen, Tim. Fire hulveje, der er orienteret VNV-ØSØ og krydsende matrikelgrænserne 4ay og 4d respektive 4ay og 4k Sønden Åen, Tim, ligger mellem Høbrovej og indtil 45 m nordøst for dennes nordlige kant. De er indtil 200 m lange, op til 1 m dybe og op til 2,5 m brede i bunden. De to nordligste har i øst fælles løb med den sydligste NV-SØ orienterede hulvej. Hulvejene respektive hjulsporene afgrænses af deres øvre respektive ydre kanter samt i nord af grænsen mellem matr.nr. 4ay og 4d Sønden Åen, Tim og matr.nr. 4p Sønden Åen, Tim, i øst af grænsen mellem matr.nr. 4ay og 4k Sønden Åen, Tim, og matr.nr. 4p og 13ad Sønden Åen, Tim, og i syd af Høbrovejs nordøstlige kant. Vejsporene gennemskæres i deres nordvestlige ende af en Ø-V orienteret skovsti, langs grænsen mellem matr.nr. 4ay og 4d Sønden Åen, Tim, af en skovsti orienteret N-S og i deres sydøstlige ende af en N-S og en Ø-V orienteret skovsti. Et hul op til 2 x 5 m stort og en halv meter dybt befinder sig i sydøstenden af den sydligste NV-SØ orienterede hulvej.
Undersøgelseshistorie
- 2017
- Museal grafisk eller digital dokumentation - KulturstyrelsenRegistrering af hulvejslokaliteter i forbindelse med oprettelse af styrelsens vejsporslokaliteter i FF
- 2018
- Museal besigtigelse - KulturstyrelsenOldtidsvejen parallelt nord for Høbrovej. I fladt terræn på oprindelig hede tilplantet med gran (oprindelig juletræer) i 1950´erne. Nu i blandskov. 5 hulveje orienteret NV-SØ og skråt krydsende matrikelgrænsen mellem 4ay og 4d Sønden Åen, Tim. Den 5.e hulvej regnet fra NØ ligger ca. 25 m længere mod SV. De fire ligger forholdsvist tæt. Hulvejene er op til 220 m lange og gennemskæres af skovstier i nord, syd og øst. De er op til 1 m dybe og 1 m brede i bunden, bortset fra den 3.e og 4.e hulvej regnet fra NØ, der er op til 1,5 m dybe og 4-6 m brede i bunden. Mindst 5 hjulspor orienteret NV-SØ løberparallelt med og sydvest for den 4.e hulvej (regnet fra NØ) på den nordlige del af matr. nr. d Sønden Åen, Tim. Fra landevejen og indenfor en linje omtrent 50 m parallelt nord for dennes nordlige kant og også krydsende matrikelgrænsen mellem 4ay og 4d løber 4 VNV - ØSØ orienterede hulveje, der er ind til 200 m lange, op til 1m dybe og med varierende bundbredde på op til 2,5 m. De to nordligste har i øst fælles løb med den sydligste NV-SØ orienterede hulvej. Vejsystemet afgrænses af den ydre grænse for matriklerne 4ay og 4d Sønden Åen, bortset fra det sydligste spor, der skærer nordøst hjørnet af matr. nr. 4k Sønden Åen, Tim. Vejsporene skæres i N og S af en skovsti orienteret Ø-V, i Ø af en skovsti orienteret N-S og langs grænsen mellem de to matrikler 4ay og 4d af en skovsti orienteret N-S. Ejers far har gravet et hul til en lav vanddam ca. 2 x 5 m stor i SØ- enden af den sydligste NV-SØ orienterede hulvej.
- 2018
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kulturstyrelsen
Hulvej
Hulveje er forhistoriske og historiske vejforløb, hvor færdslens slid har dannet mere eller mindre markante fordybninger. Der kan både være tale om enkeltliggende hulveje eller systemer af eksempelvis parallelt liggende hulveje, hvor indbyggerne har skiftet mellem anvendelsen af de enkelte hulveje, alt efter hvor farbar den enkelte vej har været. Læs videre her.
Udateret
I visse tilfælde er det ikke umiddelbart muligt at datere et fortidsminde uden at foretage en nærmere undersøgelse. Da beskyttede fortidsminder er fredede – også for arkæologer – er det ikke altid muligt at datere anlægget, før der foretages en videnskabelig undersøgelse. I de tilfælde, hvor fortidsmindets præcise alder er ukendt, eller der er tvivl om dateringen, anvendes betegnelsen udateret. Læs videre her.
