Gammel Strand 48 og Læderstræde 15, København

Forhuset, Gammel Strand 48, blev opført 1750-51 for grosserer Peter Isenberg af arkitekt og murermester Philip de Lange. Huset var oprindelig i to etager med mezzanin og antageligt en buet fronton. Indgangsportalen blev udført af stenhuggeren Andreas Gercken. Forhuset til Gammel Strand 48 blev opført med inspiration fra nederlandske byhuse. Arkitekt og murermester Philip de Lange (1700-1766), er en hovedskikkelse i 1700-tallets danske arkitektur. Han lærte murerfaget i Holland. Efter Københavns brand i 1728 blev han i 1733 indskrevet som murermester i København og kom til at sætte sit præg på en række københavnske ejendomme i det omfattende genopbygningsarbejde efter branden i 1728. De Langes tidlige værker er præget af den hollandske senbarok, og han var i forbindelse med genopbygningen af København med til at give hele kvarterer omkring især Købmagergade en borgerlig soliditet ved at indføre en segmentkronet gavl over husenes midterparti. Under Københavns anden bybrand i 1795 led Isenbergs Gård skade og blev istandsat samt ændret af bygmester J.C. Taubert (1746-1798), der var murermester og klassicist af den Harsdorffske skole. Tauberts ombygning af Philip de Langes Gl. Strand 48 omfattede en forhøjelse fra to etager med mezzanin til tre etager, hvorved den oprindelige buede fronton blev fjernet. Endvidere lod Taubert i 1796 de to sidehuse samt forhuset til Læderstræde 15 opføre i periodens klassicistiske stil. Isenbergs Gård var oprindeligt en kombination af bolig, kontor og varelager samt bolig til tjenestefolk, og kælderen indrettet til Isenbergs forretning. Baghuset strakte sig til Læderstræde, hvorfra der var portgennemgang og rummede stald og plads til vogne. Ejendommen har gennem tiden haft forskellige funktioner og husede i årene 1856-1877 Nathalie Zahles pigeskole. Omkring 1930erne fik Gammel Strand sin nuværende kvist med segmentfronton. I 1941 blev ejendommen købt af Kunstforeningen, der i 1952 lod bygningen indrette til udstillingsformål. Bygningen er senest i 2010 nyindrettet.

Gammel Strand 48 og Læderstræde 15 ligger i Strand Kvarter i det indre København. Fredningen omfatter forhuset mod Gammel Strand 48 og det nordvendte sidehus samt forhuset mod Læderstræde 15 med sydvendte sidehus. Tilsammen favner bygningerne et flisebelagt gårdrum. Gammel Strand 48: Forhuset mod Gammel Strand 48 er fem fag bredt, opført i rød, blank mur i tre etager over en høj kælder på en sokkel af røde sandsten. Bygningen bærer et højt, sort, teglhængt mansardtag og overgangen til mansarden er markeret af et pudset gesimsbånd med en bloktandsfrise. I tagfladen ses nyere tagvinduer. Midt i facaden er en bred midtrisalit over tre fag med en forkrøppet segmentfronton med svejfede sider og zinkbeklædt tag. I frontonen er et ovalt vindue med en feston. Herunder står navnet Kunstforeningen. Facadens yderste fag er betonet af pilastre, og centralt i facaden er indgangspartiet markeret af en barok, rigt dekoreret indgangsportal udført i sandsten med dobbeltpilastre afsluttet af en forkrøppet segmentfronton med festoner, to ovale skjolde og indgraveringen 1750. Portalen er sammenkoblet med det overliggende vindue, hvis sandstensindramning har pilastre og en segmentfronton, der er afbrudt af en musling. Hovedindgangen er en ældre fyldingsdør med træudskæringer med løbende-hund og mæanderbort og et overvindue med festoner og en foranliggende ældre stentrappe. Indgangen flankeres af to kældernedgange med nyere fyldingsdøre med opsprossede glaspartier. Forhusets vinduer er ældre og traditionelt udførte to- og firerammede vinduer med fire- og seksdelte rammer. Facadens vinduer indrammes af en sandstensindfatning. Mod gården ses en nyere, tofløjet kælderdør samt en nyere, dobbeltfløjet fyldingsdør med glaspartier og overvindue. I forhusets gårdside er en nyere elevator i glas og stål. Vinduerne er alle hvidmalede, mens dørene er grønmalede. Sammenbygget med Gammel Strands forhus er det nordre sidehus, der er grundmuret i fire etager med et mansardtag hængt med røde tegl og en glatpudset facade kalket med jernvitriol med en hvidpudset, toleddet gesims under tagfoden. Sidehuset har to dobbelte fløjdøre med glaspartier samt en ældre fyldingsdør, der fører til bagtrappen alle med overvindue. Vinduerne er hovedsageligt ældre og traditionelt udførte firerammede vinduer med seks- og ottedelte rammer. Vinduerne er hvidmalede, mens dørene er grønmalede. Gammel Strand 48 har siden 1950'erne været anvendt til udstillingslokaler til kunstmuseet Kunstforeningen Gammel Strand. Hovedindgangen fører til en stor forstuegang flankeret af nyere, dobbeltfløjede fyldingsdøre med glaspartier. Stueetagen er indrettet med et gadevendt udstillingsrum, en gadevendt reception, der udgør to sammenlagte rum samt en nyere trappe til kælderen. Endvidere er der adgang til sidehusets gårdvendte sal og forhusets hovedtrapperum. Trappen er en ældre trappe udført i træ med durchsicht, indstemte trin i vangerne, udskårne ovaler med slyngbånd og kannelering og nederst en rundet mægler. Der er pudset under løbene, og trin, reposer og håndliste står i træ, mens den øvrige del af trappen er malet. Trapperummet afsluttes mod loftet af en rigt dekoreret stukkatur. Forhuset og sidehuset er på første, anden og tredje sal indrettet til udstillingslokaler. I sidehuset på anden sal er endvidere kontor- køkkenlokaler og toiletter. Hvor sidehuset er sammenbygget med forhuset til Læderstræde 15, er en ældre bagtrappe, der forbinder alle etager. Trappen udgøres af en enkel toløbstrappe udført i træ med indstemte trin i vangerne, slanke runde balustre. Tagetagen er indrettet med et kontor i midtrisalitten og et stort, gårdvendt kontorum, hvorfra der er adgang til sidehusets smalle korridor, der forbinder forhus og sidehuset med bagtrappen til Læderstræde 15. Kælderen under forhuset har to gadevendte rum, en fordelingskorridor, garderobe samt teknikrum og gårdvendte toiletter. Forhuset og sidehuset til Gammelstrand 48 har bevarede dele af en ældre og traditionel planløsning med et repræsentativt hovedtrapperum, gadevendte repræsentative stuer, sekundære funktioner i sidehuset og en gårdvendt bagtrappe. Dog ses nyere elementer i planløsningen, herunder sammenlagte rum i stueetagen samt den nyere trappe til kælderen. Karakteristisk for forhuset og sidehuset er de overvejende velbevarede interiører i stueetagen og på første, anden og tredje sal med de repræsentative rums rigt dekorerede vinduesvægge med lysnings- og helpanelering med fyldinger, kanneleringer og udskårne pilastre med rudermotiver samt øvrige vægge med fod- og brystningspaneler. Hertil kommer lofter og dørstykker med stukkatur med blomstermotiver samt dybe rundbuede kaminpladser med rigt dekorerede indfatninger, ældre vinduer med hulkelsposte og håndsmedede anverfere og stormkroge, fyldningsdøre med gerichter og greb. Endvidere er forhusets og sidehusets interiører kendetegnet ved ældre og nyere traditionelle materialer, herunder bræddegulve, pudsede og malede vægge og lofter samt malet træværk samt hoved- og bagtrappen med alle detaljer. Af nyere materialer og bygningsdele og -detaljer kan nævnes kældertrappen, tæppe-, flise-, linoleums- og bræddegulve, glas-, plade-, brand- og fyldingsdøre samt pladevægge, der er monteret på en række af udstillingsrummenes vægge. Hertil kommer forhusets og sidehusets tagvinduer.

Læderstræde 15: Forhuset mod Læderstræde 15 er opført i grundmur i tre etager i syv fag med et rødt, teglhængt tag med en skorstenspibe i rygningen. I tagfladen mod gaden er et ateliervindue og en række nyere kviste. Mod gården ses nyere kviste og en hejsekvist ombygget til en fransk altan. Facaden er glatpudset og fremstår i en lys gul farve og under tagfoden er en hvidpudset sparrenkopgesims. En enkel, hvidpudset kordongesims formidler overgangen mellem nederste etage og hovedetagerne, og under tredje sals vinduer er en mæanderbort. Gårdsiden er glatpudset og kalket med jernvitriol, og under tagfoden er en hvidpudset, profileret tagfodsgesims. Facadevinduerne er ældre, klassicistiske firerammede vinduer med todelte underrammer, mens kældervinduerne er nyere etrammede butiksvinduer. Gårdsidens vinduer er overvejende ældre og traditionelt udførte firerammede vinduer med fire- og seksdelte rammer, og på første sal er en mindre støbejernsbalkon. Midt i facaden er en rundbuet portgennemgang med en ældre, dobbeltfløjet revleport med pålagte udskårne træfyldinger med kannelering samt et opsprosset overvindue. Porten flankeres på hver side af to kældernedgange med nyere, dobbeltfløjede glasdøre. Portgennemgangen har et ældre bræddegulv, pudsede mure over brystninger med lodretstillede brædder og et pudset loft. Fra portgennemgangen fører en ældre fyldingsdør til forhusets hovedtrapperum. Trappen er en ældre, enkel toløbstrappe med indstemte trin i vangerne, tremmebalustre og en håndliste i træ. Trin og reposer er beklædt med linoleum. Trappen giver adgang til alle forhusets hovedetager, der er beliggende i forhuset og det søndre sidehus. Sammenbygget med Læderstræde 15 er det søndre sidehus, der er grundmuret i fire etager med et mansardtag hængt med røde tegl og en glatpudset facade kalket med jernvitriol og overalt ses murankre. Sidehuset har hovedsageligt ældre og traditionelt udførte, klassicistiske firerammede vinduer med todelte underrammer samt enkelte etrammede vinduer. Alle vinduerne er hvidmalede. Læderstræde 15 indeholder erhverv i kælderen på første, anden og tredje sal. Tagetagen indeholder en bolig og kontorlokaler, som er forbundet til Gammel Strand 48. Kælderen er indrettet som butik og udgør et stort gadevendt rum forbundet af en korridor. Mod gården er et tekøkken, et toilet samt et teknik- og varmerum. Første sal indeholder to lejligheder og fremstår med en nyere planløsning. Den nordvendte lejlighed er indrettet med en smal korridor, et stort gadevendt rum, et gårdvendt tekøkken, et toilet og en udgang til det nordvendte sidehus bagtrappe. Den sydvendte lejlighed har to gadevendte rum, der står med gennembrudte vægge, og forenden et køkken og toilet samt to gårdvendte rum placeret i det sydvendte sidehus. Anden sal udgør én lejlighed og er karakteriseret ved bevarede dele af en traditionel planløsning med et forrum, gadevendte repræsentative stuer, dog har den midterste stue gennembrudte vægge, to gårdvendte kabinetter i sidehuset, og mod nord et toilet og pulterkammer med udgang til det nordre sidehus bagtrappe. Forhusets tagetage rummer dels kontorlokaler, som er forbundet til Gammel Strand 48 og Kunstforeningens lokaler, dels en bolig, der er indrettet med et forrum med en fransk altan i den tidligere hejsekvist, et badeværelse og et gadevendt værelse, et pulterkammer med adgang til sidehusets bagtrappe. Endvidere er der et gennemlyst køkken samt værelser beliggende i det søndre sidehus. Karakteristisk for forhuset og sidehuset Læderstræde 15 er, at der er bevaret elementer af en traditionel planløsning på bygningens anden sal, mens de øvrige etager overvejende fremstår med nyere planløsninger. Interiørerne er kendetegnet ved både nyere og traditionelle materialer, herunder bræddegulve, pudsede og malede vægge og lofter. Der er desuden tæppe-, flise-, parket- og linoleumsgulve. Der er bevaret en række ældre bygningsdele og -detaljer, hovedtrappen, fyldningsdøre med gerichter og greb, fod-, brystnings-, lysnings-, og fuldpanelering, loftsstukkatur ældre klassicistiske vinduer med håndsmedede stormkroge og anverfere.

Den miljømæssige værdi ved forhuset Gammel Strand 48 knytter sig til bygningens placering ud til kanalen, hvor forhuset med sit senbarokke udtryk udgør et værdifuldt element i husrækken. Facadens høje, slanke bygningskrop med det markante sandstensindfattede indgangsparti giver betydelig karakter til oplevelsen af huset som en vigtig del af rækken af større og mindre ejendomme i en fortrinsvis klassicistisk bygningsmasse, der væsentligst er et resultat af genrejsningen efter bybranden i 1795.Den miljømæssige værdi ved forhuset til Læderstræde 15 knytter sig til bygningens beliggenhed i husrækken mod Læderstræde, hvor forhuset med den klassicistiske facade over otte brede fag indtager en markant position i det smalle stræde. Samtidig indpasser bygningen sig blandt strædets øvrige bygninger, der er opført i samme periode med ensartede klassicistiske, lavmælte facader. Som en typisk gård fra midten af 1700-tallet ombygget i slutningen af 1700-tallet er Gammel Strand 48 og Læderstræde 15 med sit bevarede, sammenbyggede anlæg af to forhus og sidehuse, en vigtig repræsentant for kvarterets grundlæggende karakter, især med betoningen af visse monumentalitetskrav til forhusenes formsprog og udtryk, hvor ejendommen er med til at opretholde det historiske københavnermiljø på den prominente adresse mod både Gammel Strand og Læderstræde i et senbarokt og klassicistisk udtryk.

Den kulturhistoriske værdi ved Gammel Strand 48 knytter sig til forhuset som et eksempel på et byhus opført af murermester Philip de Lange for en velhavende grossist i midten af 1700-tallet i senbarok stilart. I det ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig til forhuset som et velbevaret eksempel på et byhus opført efter branden i 1728 i den tidstypiske, nederlandsk inspirerede sen-barokke stil, som kendetegner arkitekten Philip de Langes værker. Arkitekten Philip de Lange var på daværende tidspunkt arkitekt for en række markante bygninger i København. De Lange var inspireret af den nederlandske barok og anvendte ofte lyse sandstensdekorationer på en baggrund af røde mursten. I byggeriet til Grosser Isenberg samarbejde han med stenhuggeren Andreas Gercken, som stod for husets sandstensportal samt en række af forhusets øvrige udsmykninger. I det indre knytter der sig kulturhistorisk værdi ved forhuset og sidehuset til Gammel Strand 48 med indgangspartiet, det gennemgående repræsentative trapperum med tilhørende ældre trappe med balustre med udskårne ovaler og slyngbåndsdetaljer og durchsicht. Hertil kommer de bevarede dele af ældre planløsninger, der er gennemgående fra stueetagen til tredje sal gennem forhuset og sidehuset, og som afspejler det samlede anlægs oprindelse som en stor, herskabelig ejendom på en fornem adresse, hvilket kommer til udtryk i placeringen af de repræsentative stuer i forhuset mod gaden med rigt dekorerede interiører rigt dekorerede vinduesvægge med lysnings- og helpanelering med fyldinger, kanneleringer og udskårne pilastre med rudermotiver, og øvrige vægge med fod- og brystningspaneler. Hertil kommer lofter og dørstykker med stukkatur med blomstermotiver samt dybe rundbuede kaminpladser med rigt dekorerede indfatninger, ældre vinduer med hulkelsposte og håndsmedede anverfere og stormkroge, fyldningsdøre med gerichter og greb. Endvidere kommer de sekundære rum, som fremstår mindre dekorerede placeret i sidehuset, og som består af smalle korridorer, stuer, værelser og et køkken samt toiletter samt udgang til sidehusets ældre, bagtrappe. Alle er elementer, der vidner om den velhavende bygningsejer samt om periodens stilidealer fra det senbarokke i midten af 1700-tallet til klassicismen i slutningen af 1700-tallet. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning. Den kulturhistoriske værdi ved forhuset til Læderstræde 15 knytter sig til ejendommen som et eksempel på den nedtonede klassicisme, der prægede periodens Københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795. Klassicismen vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet – og dermed store dele af København. Det klassicistiske kommer til udtryk i den enkle, sparsomt dekorerede facade, der er forsynet med en simpel kordongesims, sparrenkopgesims samt en mæanderbort. Forhusets taktfaste vinduessætning med de firerammede vinduer med todelte underrammer er også kendetegnende for periodens klassicistiske bygninger. Endvidere er der kulturhistorisk værdi i den klare skelnen mellem den repræsentative glatpudsede facade med dekorative elementer og den prunkløse gårdside, der fremstår uden detaljer, pudset og kalket med jernvitriol. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning. Det klassicistiske bygningsideal afspejles også i det indre i såvel planløsning som interiører. I forhusene og sidehuset ses det i de bevarede dele af den ældre planløsning på anden sal, der kendetegnes ved repræsentative stuer mod gaden, de sekundære funktioner mod gården. Ligeså er der kulturhistorisk værdi knyttet til de bevarede dele af ældre interiører, hvor den høje håndværksmæssige standard på trapper, døre og panelering afspejler klassicismen som det herskende stilideal på opførelsestidspunkt. Interiørerne vidner således om periodens udsmykningsidealer og æstetiske præferencer.

Den arkitektoniske værdi ved Gammel Strand 48 knytter sig til bygningens karakterfulde udtryk i husrækken med den velkomponerede mørkerøde murstensfacade og yderfagene betonet af liséner og den symmetriske opbygning, der samler sig omkring den prangende, midterstillede sandstensportal. Hertil kommer de elegante sandstensdetaljer omkring vinduer, som sammen med portalen giver bygningen et udpræget barok udtryk. Den smalle facade understreges af den taktfaste vinduessætning, de høje vinduespartier og frontonen, som giver ejendommen en opadstræbende karakter. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til forhusets og sidehusets højloftede, generøse rum, med alle ældre bygningsdele og -detaljer, herunder de repræsentative rums rigt dekorerede vinduesvægge med lysnings- og helpanelering med fyldinger, kanneleringer og udskårne pilastre med rudermotiver samt øvrige vægge med fod- og brystningspaneler. Hertil kommer lofter og dørstykker med stukkatur med blomstermotiver samt dybe rundbuede kaminpladser med rigt dekorerede indfatninger, ældre vinduer med hulkelsposte og håndsmedede anverfere og stormkroge, fyldningsdøre med gerichter og greb. Alle elementer, der giver en stemningsfuld oplevelse af interiører i en velhavende bolig opført i midten af 1700-tallet, ombygget i slutningen af 1700-tallet. Endvidere giver interiørerne en stemningsfuld og historisk atmosfære til kunstmuseets udstillingslokaler. Den arkitektoniske værdi ved forhuset til Læderstræde 15 ligger i den velproportionerede, klassicistiske facade med taktfast vinduessætning, de store vinduespartier samt den enkle facadedekoration, som begrænser sig til den hvide kordongesims, mæanderborten og bloktandsfrisen. Bygningen indgår med sin lavmælte, men elegante facade i et harmonisk samspil med naboejendommene i Læderstræde. Der er ligeledes arkitektonisk værdi knyttet til forhusets rundbuede port, der sidder tilbagetrukket i facaden og er smykket med en revledør med klassicistiske detaljer, og markerer overgangen mellem strædet og gårdrummet. På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til ejendommens ensartede farve- og materialeholdning, der skaber et helstøbt gårdmiljø, der udemærker sig ved at fremstå prunkløst og brugsorienteret i forhold til de to repræsentative facader.

Læs videre om

• Blågårds Plads, København
• Ny Adelgade 6-6 A, København
• Nyhavn 27, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen