Generalsgården, Horsens

Smedegade opstod efter 1570, da Horsens sprængte sine gamle middelalderlige grænser og Smedegades port blev den nordre indkørsel til byen. I 1700-tallet blev der opført mange store købmandsgårde i Smedegade.

Blandt de mange gennemgribende reformer, som Kunstakademiet indførte i 1771 var en af de vigtigste dem, at håndværkere fik adgang til skolen for at dygtiggøre sig. Dette fik stor betydning for hele håndværkerstanden, dog mest for murer- og tømrermestrene som omkring år 1800 lod nyklassicismen udbrede over landet.

Heriblandt Johan Jørgen Høffner (1765-1839), der var en af Horsens kendte bygmestre, men som stod i skyggen af den samtidige Anders Kruuse (1745-1811), der fik opført mange flere bygninger i Horsens end Høffner. Et af Høffners store byggerier i Horsens var Generalsgården i Smedegade, der blev opført i 1816 som privatbolig for tobaksfabrikant Mads Pagh Bønnelycke. Generalsgården var et af få store borgerhuse, der blev opført i denne periode, da en stagnering havde sat ind efter de driftige år i 1700-tallet.

Navnet Generalsgården fik bygningen da den blev residens for kyrasserregimentets sidste chef, generalløjtnant Jacob von Flindt (1768-1842), som boede der indtil sin død. I generalens tid blev kælderetagen brugt som militærfængsel og vagtstue. I sidebygningen var der værelser til tjenestefolkene og belægningsstuer til mandskabet. Baghuset rummede stalde med smukt udskårne egebjælker mellem båsene.

Efter general Flindts død købte konsul Fog, stifteren af Fogs Jernhandel, gården, som var i slægtens eje indtil 1904. Herefter havde gården flere forskellige ejere.

På et ældre foto med ukendt datering ses det, at, før nabobygningen mod nord kom op i to etager, var der vinduer i Generalsgårdens nordgavl – et på første sal og to i tagetagen. Ligeledes var der ingen kældertrappe og kælderdør i det nordre endefag.

I 1981 blev facaden, der stod malet i en blodrød farve med grålighvide detaljer, istandsat, herunder blev facaden afrenset, kælderetagens nyere bræddebeklædning blev fjernet, kældervinduerne blev forsynet med lodpost og tværsprosser, hovedtrappen og gelænderet blev restaureret; og facaden blev malet i de nuværende farver med en varm sandfarve, råhvide detaljer og hoveddør og port grå med rød staffering.

Omkring 2005 blev Generalsgården byfornyet, og heriblandt blev lejlighederne istandsat med nye køkkener og badeværelser. Også altanerne blev fornyet. Altandøren blev flyttet fra forhuset til sidehuset og dørhullet tilmuret, da rummet bag døren på hver etage blev indrettet til badeværelse.

Generalsgården ligger i Smedegade, hvor forhuset er sammenbygget med nabohusene. Generalsgården består foruden forhuset af et sidehus og et baghus, der indrammer det store pigstensbelagte gårdrum. Side- og baghus er ikke omfattet af fredningen.

Forhuset er en 11 fag lang, grundmuret bygning i to etager over en høj kælder med et rødt, teglhængt halvvalmet tag. I rygningen er to skorstenspiber i gul, blank mur med sokkel og krave. I tagfladerne er nyere tagvinduer. Mod gaden står bygningen med en pudset, let fremspringende, gråmalet sokkel, murværket er pudset og malet sandfarvet og facadedetaljerne, herunder de refendfugede endefag, de ioniske pilastre og kordongesimsen er malet hvide, mens den høje og kraftige hovedgesims er malet mørkegrå. Midt for facaden er en dobbeltløbet hovedtrappe med pudsede vanger, granittrin og smedejernsgelænder, som fører op til en ældre, tofløjet fyldingsdør med opdelt overvindue. Foran facaden, på hver side af trappen, står i alt ti granitborner med kæder imellem. I det søndre endefag er en kurvehanksbuet portåbning med en ældre tofløjet revleport med påsat feltinddeling, en gående gangdør og to afvisersten i granit, og øverst afsluttes portåbningen af et sprosseinddelt overvindue. Foran det nordre endefag fører en lav kældertrappe med granittrin ned til en ældre, men ikke oprindelig kælderdør med faste sidepartier og fyldinger nederst. Vinduerne er ældre korspostvinduer med opdelte nedre rammer, mens kældervinduerne er nyere, traditionelt udførte, torammede og todelte vinduer. Vinduerne er malet hvide, mens hoveddøren og porten er malet grå med staffering i rød, grøn og guld.

Gårdsiden står i gul, blank mur med en sokkel dels af granitkvadre, dels pudset, samt hvid hovedgesims og grønne vinduer. Vinduerne er magen til facadens, dog er der to helrudede vinduer med blyindfattede ruder i faget ved siden af porten, og kældervinduerne er af støbejern. Øverst i den kurvehanksbude portåbning er et sprosseopdelt overvindue. Langs gårdsiden fører en høj trappe med granittrin og et simpelt smedet værn op til et detaljerigt bislag med fyldinger, træskærerarbejder og sprosseopdelte ruder med mønsterslebne glas. Tagudhænget bæres af knægte, og taget har ensidig hældning og er belagt med enten tagpap eller zink. Under bislaget er en kurvehanksbuet åbning, og et par granittrin fører ned til en ældre kælderdør, som er en tofløjet revledør med ældre beslåning. I hjørnet, hvor sidehuset er påbygget, er opsat nyere halvrunde altaner af galvaniseret stål.

Forhuset har en ældre grundplan med en sekundær kælderetage og to repræsentative etager fordelt på henholdsvis stueetage og første sal. Kælderen er indrettet til vaskerum, cykelkælder og depotrum og har slidstærke overflader som ølandsfliser, teglsten eller klinker på gulvene samt pudsede vægge og lofter. I kælderen ses, at skillevæggene er af bindingsværk med murede tavl, og der er bevaret ældre en- og tofløjede fyldingsdøre og gerichter samt mod nord et skorstensmassiv. Stueetagen og første sal er hver indrettet med to lejligheder. Der er adgang til lejlighederne i stueetagen fra facadens hovedtrappe, som fører op til et fælles vindfang og en fælles forstue. Lejlighederne har stuer eller værelser beliggende mod gaden, og begge lejligheder har bad mod gården, den nordre lejlighed har køkken i sidehuset og den søndre køkken mod gården, hvortil der er udgang gennem bislaget. Den nordre lejlighed på første sal tilgås fra sidehuset, mens der er adgang til den søndre lejlighed via den oprindelige hovedtrappe, der ligger i forbindelse med portrummet. Den nordre lejlighed har bad mod gården og køkken i sidehuset, mens den søndre har køkken og bad placeret mod gaden. Lejlighederne har en overvejende traditionel materialeholdning med bræddegulve, pudsede vægge og lofter med stukkatur, men der er også mønsterlagte parketgulve, klinkegulve på badeværelserne og vinylgulve i køkkenerne. Der er bevaret ældre bygningsdele som lysnings- og brystningspaneler, profilerede vinduesindfatninger, en- og tofløjede fyldingsdøre med indstukne hængsler, messinggreb og profilerede gerichter med fodklodser, ovnnicher, kakkelovne og indbyggede skabe med fyldingslåger. Vinduerne er indvendigt forsynet med forsatsruder.

Døren ud til bislaget er en tofløjet dør med bosserede fyldinger og ruder øverst, og bislaget har bræddegulv, opsprossede ruder med fyldinger nederst og et listebeslået bræddeloft. Portrummet har et mønsterlagt gulv bestående af sorte og gule teglklinker, bordursten og lys terrazzo, væggene er pudsede og forsynet med høje paneler og loftet består af et rigt profileret kassetteloft med rudemotiv og buede trækonsoller. I nordvæggen er en portal med Korinthiske pilastre og en vandret samt en rundbuet fronton med udskæringer og bag portalen er et lille forrum til trapperummet med dekorerede teglklinker, helpanelering, stuk og pudset loft samt en tofløjet fyldingsdør med detaljerige udskæringsarbejder. Alt træværk er malet sandfarvet, grønt og rødt med guldbelagte detaljer. I trapperummet er der bræddegulve, ligesom halvsvingstrappen har trætrin, drejede balustre, svungen håndliste og en høj, drejet mægler. Dørene er tofløjede fyldingsdøre med profilerede gerichter og udskårne topstykker, og ud for reposen mellem stueetagen og første sal er et lille rum med en lav, rundbuet revledør med tilhørende indfatning med imiterede slut- og vederlagssten. Hovedtrappen fører helt op til tagrummet, der står uudnyttet. Tagrummet blev ikke besigtiget og kan derfor ikke beskrives nærmere.

Den miljømæssige værdi ved Generalsgården knytter sig til beliggenheden i Smedegade, hvor det toetages forhus indgår i gadens husrække. I kraft af sit volumen med den detaljerige facade og sin højde med de stejle tagflader er det et markant bygningsværk i gaden, og forhuset er således yderst vigtigt for opretholdelsen af Horsens gamle gadestruktur samt gadens historiske udtryk.

Endvidere er der miljømæssig værdi ved grundens traditionelle bebyggelsesmønster med forhus og portgennemkørsel samt side- og baghus, der ligger omkring det pigstensbelagte gårdrum, hvilket er karakteristisk for den tætte by.

Generalsgårdens kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til forhusets mangeårige funktion som bolig for byens bedre borgerskab, hvilket kan aflæses i bygningens herskabelige ydre og elegante portrum samt i den dobbeltløbede trappes smedejernsgitter med initialerne M.B. og C.B., der henviser til bygherren tobaksfabrikant Mads Bønnelycke samt årstallet 1816, der bevidner bygningens opførelsesår, hvor det var en undtagelse, at der blev opført et så stort og prangende borgerhus i Horsens.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig endvidere til forhusets klassicistiske stilideal, der ses i bygningens strengt symmetriske, pudsede facade med dekorative pudsdetaljer, herunder de fremhævede endefag med en kraftig refendfugning og den markerede midte med ioniske, kannelerede pilastre, kordongesims og kraftig hovedgesims samt den taktfaste vinduessætning og det opskalkede, stejle heltag med halvvalmede gavle, som alle er kendetegnende for arkitekturstrømningerne omkring år 1800. De ældre korspostvinduer med opdelte nedre rammer, hjørnebånd og stabler har ligeledes et typisk klassicistisk udseende.

Hertil kommer den udtalte forskel på facaden og gårdsiden, der står helt enkel i gul, blank mur med en hvidtet gesims, idet den ikke ligesom facaden skulle manifestere ejerens velstand udadtil. Det eneste element, der skiller sig ud på gårdsiden er bislaget over kælderindgangen, som sandsynligvis er en senere tilføjelse idet bislagets detaljerige udførelse giver mindelser til historicismen, som var fremherskende omkring århundredeskiftet til år 1900. Årstallet 1904 er også at finde i pudsudsmykningen over kælderindgangen samt navnet I.C. Mollgaard.

Ligeledes knytter den kulturhistoriske værdi sig til bygmesteren J.J. Høffner (1765-1839), der arbejdede tæt sammen med bygmesteren Peder Christian Quist (f.1764), hvis bygværker repræsenterer en særegen jysk provinsklassicisme, som havde sit udspring i arkitekt C.F. Harsdorffs (1735-1799) senere stil. Et særligt kendetræk ved Høfffners arkitektur er den flade portbue og blænding samt den kraftige, flerleddede gesims.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den i store træk bevarede ældre planløsning med en sekundær kælderetage, to repræsentative etager og en på traditionel vis uudnyttet tagetage. En langsgående hovedskillevæg, der forskubber sig igennem bygningen, opdeler de dybe stuer mod gaden fra de mindre rum med en mere sekundær karakter mod gården. Stueetagens hovedindgang fra gaden, det fornemme trapperum i forbindelse med det rigt udsmykkede og høje portrum og etagernes stor rumhøjde er med til at understrege bygningens herskabelige fremtoning i det indre. Hertil kommer de bevarede ældre bygningsdetaljer som lysnings- og brystningspaneler, profilerede vinduesindfatninger, en- og tofløjede fyldingsdøre med indstukne hængsler, messinggreb og profilerede gerichter med fodklodser samt ovnnicher, kakkelovne og indbyggede skabe med fyldingslåger, idet de tillige er med til at bevidne bygningens alder. Kælderens slidstærke overflader som ølandsflisegulve og pudsede vægge og lofter er med til at bevidne etagens funktionsbetonede brug.

Den arkitektoniske værdi ved Generalsgården knytter sig i det ydre til den velproportionerede, rektangulære bygningskrops enkle form med et opskalket heltag med halvvalmede gavle, hvis stort set ubrudte og stejle tagflader understreger bygningens størrelse. Generalsgården er en statelig, grundmuret bygning med en stram klassicistisk facade, der er opbygget over et fast kompositorisk greb hvor symmetrien og facadens femtakt er et bærende element ligesom den stærkt betonede midte med den pompøse hovedtrappe. Facadedetaljerne, herunder endefagenes kraftige refendfugning, kordongesimsen, der ændrer karakter til en à la grecque bort imellem de fire ioniske pilastre og den høje, kraftigt profilerede hovedgesims, samt den taktfaste vinduessætning giver bygningen et harmonisk og herskabeligt udtryk. En afstemt blanding af vertikale og horisontale linjer tegner den symmetriske facade, og det fremhævede midterparti, der indrammer hoveddøren, samt den toløbede hovedtrappe med kunstfærdigt udført smedejernsgelænder sikrer, at opmærksomheden samler sig om bygningens midte. De fritstående granitborner med kæder imellem er med til at understrege bygningens fornemme karakter. Den store, enkle tagflade med skorstenspiberne i rygningen favner den udtryksfulde facade, og sammen med facadens velovervejede farveholdning opnår Generalsgården således et roligt og yderst homogent ydre.

Gårdsiden har ligeledes arkitektonisk værdi i kraft af den enkle og yderst helstøbte fremtræden med gul, blank mur, hvidtet gesims og grønne vinduer samt den store, røde tagflade stort set uden åbninger. Gårdsidens farve- og materialeholdning stemmer smukt overens med gårdrummets pigstensbelægning og side- og baghusets gulkalkede facader og røde tegltage.

Den arkitektoniske værdi ved Generalsgården knytter sig i det indre især til portrummet med vindfang og tilhørende trapperum, hvis overdådige udsmykning med mønsterlagte gulve, paneler med pilasterportal, profileret kassetteloft med buede trækonsoller, fyldingsdøre med topstykker og detaljerige udskæringsarbejder samt halvsvingstrappen med samtlige detaljer ligesom træværkets gennemførte farveholdning understreger det herskabelige islæt.

Læs videre om

• Horsens Toldkammer
• Trævarefabrikken Bastian
• Vesterby 3, Endelave By

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen