Gråbrødregade 11, Ribe

Ribes historie strækker sig tilbage til omkring år 700, hvor vikingetidens købmænd og håndværkere samlede sig på en anlagt handelsplads ved den nordre bred af Ribe Å. Det var også i Ribe, at Ansgar opførte Danmarks første kristne kirke omkring 860. Igennem flere hundrede år var Ribe en vigtig handelsby og et magtcentrum for både kongen og den indflydelsesrige katolske kirke. I middelalderen lå der både en kongeborg, Riberhus, hvor kun slotsbanken nu er bevaret, samt adskillige kirker og flere klostre.

Efter reformationen i 1536, da kirken mistede sin politiske og økonomiske magt, forsvandt de fleste kirkelige anlæg. Tilbage er kun Ribe Domkirke og Sct. Catharinæ Kloster. Grundlaget for Ribes rige handelsliv var åen, der løb igennem byen. Den fungerede som transportvej fra Vesterhavet, og Ribe blev på den måde porten til Østersø-området. Men i løbet af 1500-tallet vendte udviklingen. Skibene tog i stigende omfang turen rundt om Skagen, og andre byer, først og fremmest København, blev efterhånden førende inden for fjernhandelen. Også kongemagten rykkede ud af byen, og i de følgende århundreder var Ribe en kriseramt by med faldende befolkningstal. Åen sandede til, og havnen mistede sin betydning.

Efter den dansk-tyske krig i 1864 kom den nye grænse til at gå lige syd om Ribe. Byen lå nu i udkanten af kongeriget og havde mistet sit hidtidige opland mod syd og vest. Ved genforeningen i 1920 var Esbjerg for længst blevet landsdelens førende havne- og industriby.

Forhuset på Gråbrødregade 11 blev opført i bindingsværk i 1761. Gadesiden blev grundmuret omkring år 1837.

Bygningen ligger i Gråbrødregade, der er en nord-sydgående gade i Ribes gamle bykerne, lige vest for Ribe Domkirke. Bygningen ligger på den østlige side af gaden og indgår i husrækken, der ligger helt ud til fortovet. Bagved bygningen, mod øst, er et lille gårdrum. Bygningen er opført i en etage og er kun på fire fag. Facaden er grundmuret og fremstår i rød, blank mur med hvide, optegnede fuger, sort sokkel og hvid gesims. Gårdsiden er dels i grundmur, dels i bindingsværk. Gårdsiden er hvidkalket mens soklen og bindingsværket er sorttjæret. De to nordlige fag af gårdsiden har en hvidkalket, muret gesims, mens de to sydlige fag har enkelte gennemstukne bjælke- og spærender, der ligeledes er sorttjærede. Bygningen afsluttes af et rødt, teglhængt heltag.

I facaden sidder en ældre, blåmalet hoveddør med overvindue. Døren er en revledør med pålagte fyldinger mod gaden og bevarede båndbeslag og stabler på indersiden. I facaden er tre ældre, hvidmalede og torammede vinduer. Mod gården er en nyere, blåmalet revledør og tre ældre, blåmalede, torammede vinduer. I tagfladen mod gaden ses et ældre støbejernsvindue og en udluftningshætte, og i tagfladen mod gården er en nyere, lille taskekvist med et hvidt torammet vindue med koblet ramme samt et nyere lille tagvindue og to udluftningshætter.

I det indre er en ældre grundplan bevaret. Mod gaden ligger en forstue og en stue, og mod gården et køkken samt et kammer. I køkkenet er en nyere trappe til tagetagen, der indeholder et nyere badeværelse og et soveværelse. Spidsloftet er uudnyttet. Overfladerne i bygningen er hovedsagligt nyere, men traditionelt udført med bræddegulve i stue og værelser, klinkegulv i gang og køkken samt pudsede vægge og lofter med brædder og lister mellem synlige bjælker. En ældre fyldingsdør med gerichter og bukkehornsbeslag er bevaret sammen med ældre lodposter. Alle vinduer har forsatsrammer.

Den miljømæssige værdi for Gråbrødregade 11 knytter sig til måden hvorpå bygningen naturligt indgår i gadens husrække, der er præget af en- og toetages enkle bygningsvolumener. Bygningen indgår således i Ribes middelalderlige gadestruktur og ældre bebyggelse, og bidrager herved til det traditionelle og stemningsfulde kulturmiljø i den velbevarede bykerne tæt ved domkirke.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningens beskedne størrelse, enkle udtryk og materialeholdning, der tydeligt afspejler, at bygningen blev opført som bolig for Ribes mindre bemidlede borgere. Bygningens størrelse indskriver sig herved naturligt i byens struktur, og underordner sig naturligt de mere velhavende boliger. At bygningen fremstår grundmuret afspejler den naturlige udvikling i starten af 1800-tallet, hvor mursten blev mere almindeligt og det dermed blev muligt at udskifte de gamle bindingsværksmure. Facadens opstregning af fugerne viser hvor vigtigt det var for ejeren at vise, at han havde haft råd til at omsætte bygningen i grundmur. Dette var dog kun nødvendigt mod gaden, og derfor har det også kulturhistorisk værdi at gårdsiden fremstå pudset og sporene af det tidligere bindingsværk kan aflæses. Hertil kommer gadesidens ubrudte tagflade, der vidner om loftetagens tidligere funktion til opbevaring.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den delvist bevarede grundplan med stue mod gaden og køkken mod gården. Ved en synlig, kraftig loftbjælke i køkkenet og ved en markering på ydervæggen ses tydeligt hvordan den tidligere gennemgående forstuegang har forbundet de to yderdøre. Den traditionelle materialeholdning og de bevarede detaljer omkring dørene afspejler tillige bygningens alder og har stor kulturhistoriske værdi.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til facadens enkle udtryk, som er kendetegnet ved den enkle materiale- og farveholdning med rød, blank mur og rød, ubrudt tagflade. Hertil kommer den hvidmalede gesims, som markerer adskillelsen af mur og tag. At hoveddøren er blåmalet har tillige arkitektonisk værdi idet denne får lov at træde frem som det væsentligste element i facaden, og overvinduet sørger for lys i forstuen. Bygningens proportioner, rækken af vinduer, soklen og gesimsen giver bygningen et overordnet horisontalt udtryk, der får den relativt lille bygningskrop til at fremstå harmonisk.At murværkets fuger er opstreget med hvid gør at murværket træder markant frem og stikkene over vinduerne bliver ekstra tydelige.

Læs videre om

• Apoteket, Ribe
• Hotel Dagmar, Ribe
• Ribe Kunstmuseum

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen