Gråbrødregade 6, Ribe

Ribe ligger på en række holme omkranset af engdrag og åløb, der giver byen en skarp og naturlig afgrænsning. Husene ligger tæt i de små, let krogede brolagte gader og slipper, der kun brydes af de brusende mølleløb, åen samt Torvet, hvor Domkirken hæver sig mellem bygningerne. Ribes historie strækker sig tilbage til omkring år 700, hvor vikingetidens købmænd og håndværkere samlede sig på den anlagte handelsplads ved den nordre bred af Ribe å for at arbejde og handle. Det var også i Ribe, at Ansgar opførte Danmarks første kristne kirke omkring 860. Igennem flere hundrede år var Ribe en vigtig handelsby og et magtcentrum for både kongen og den indflydelsesrige katolske kirke. I middelalderen lå der både en kongeborg, Riberhus, hvor kun slotsbanken nu er tilbage, og adskillige kirker og klostre. Efter reformationen i 1536, da kirken mistede sin politiske og økonomiske magt, forsvandt de fleste kirkelige anlæg. Tilbage er Ribe Domkirke og Sct. Catharinæ Kloster.

Grundlaget for Ribes rige handelsliv var åen, der løber igennem byen og udmunder i Vesterhavet. Den fungerede som transportvej fra Vesterhavet, og Ribe blev på den måde porten til Østersø-området. Selv store skibe sejlede op ad åen og lagde til ved Skibbroen. Men i løbet af 1500-tallet begyndte det at gå ned ad bakke. Skibene sejlede i stigende omfang rundt om Skagen, og andre byer, først og fremmest København, blev efterhånden førende inden for fjernhandelen. Også kongemagten rykkede ud af byen, og i de følgende århundreder var Ribe en kriseramt by med faldende befolkningstal. Åen sandede til, og havnen mistede sin betydning.

Efter den dansk-tyske krig i 1864 kom den nye grænse til at gå lige syd om Ribe. Byen lå nu i den yderste udkant af kongeriget og havde mistet sit hidtidige opland mod syd og vest. Ved genforeningen i 1920 var Esbjerg for længst blevet landsdelens førende havne- og industriby. Ribes stagnering betød, at Ribe i dag fremstår som en yderst velbevaret middelalderby, hvor de fleste gadeforløb kan følges ubrudt tilbage til 1100-tallet. Det nuværende hovedstrøg på Over-, Mellem- og Nederdammen er lidt yngre og ligger på den mølledæmning, der blev lagt over Ribe å i midten af 1200-tallet.

Til trods for en større bybrand i 1580 findes der flere bevarede middelalderlige stenhuse, nordens ældste daterede bindingsværkshus fra 1490 og kirken samt det meste af klosterbygningerne. Efter branden rejste byen sig igen, og mange bygninger står stadig i dag, blandt andet de herregårdslignende stenhuse Porsborg og Tårnborg, begge fra sidst i 1500-tallet samt købmandsgårdene i bindingsværk med udkragede stokværk og gavl til gaden. Op igennem 1700- og 1800-tallet udførtes en del om- og nybygninger – oftest i en enkel og velproportioneret klassicistisk stil. De mindre gader og slipper er kendetegnet af langhuse, boder og småhuse, der er tre til fem fag lange og sammenbygget i lange forløb.

Gråbrødregade er blandt de ældste gader i Ribe. Ved udgravninger er der fundet spor efter aktivitet, herunder keramik, grå kuglepotter fra Danmark og importeret keramik. Trædeplanker på langs af gaden beviser, at der har været et gadeforløb på stedet i slutningen af 1100-tallet, der siden blev udbygget som en plankebelagt vej funderet med pæle i 1200-tallet. Gadeforløbet nævnes første gang i 1438 og navnet Gråbrødregade nævnes første gang i 1500-tallet, men der hvor Grydergade nu ligger, hvorved disse gader kan have været et samlet gadeforløb. Det nuværende gadeforløb benævnes som Gråbrødregade for første gang i 1824. Gråbrødregade var i middelalderen en typisk håndværkergade, hvor der gennem tiden boet et utal af forskellige håndværksmestre, herunder snedker, tømrer, maler, murer, skomager, skrædder, smed, karetmager, parykmager, gørtler, bødker, købmænd og et gæstgiveri.

Gråbrødregade 6 er opført omkring 1600 som en trefags bod, halvdelen af et seksfags hus, hvoraf Gråbrødegade 4 udgør den anden halvdel.

Gråbrødregade 6 ligger i Ribes middelalderlige bykerne i den let krummede, brolagte Gråbrødregade nær Kirkepladsen. Bygningen ligger i husrækken med facaden helt ud til gadelinjen.

Gråbrødregade 6 udgør halvdelen af tre fag af en seks fag lang bodebebyggelse, de øvrige tre fag er Gråbrødregade 4. Bag bygingen er en mindre gårdhave. Gråbrødregade 6 er en enetages bindingsværkshus med højt styrterum, bygningen hviler på en lav, sortmalet sokkel og bærer et teglhængt sadeltag med to kviste mod gaden og to ældre tagvinduer mod gårdsiden. I rygningen sidder en ældre skorstenspibe med sokkel og krave. Facaden er udført i sortoptolpet bindingsværk med gulmalede tavl. Tagudhænget bæres af sparreprofilerede knægte og i tredje fag er en ældre revleluge i styrterummet. Hoveddøren, der sidder i sidefaget, er en nyere, hvidmalet dør med nyere indfatning. Den har fyldinger og et glasparti i den øverste del. Gårdsiden er udvidet med en grundmuret lude i hele bygningens bredde og på denne side fremstår murværket pudset og gulmalet med en smal muret hovedgesims under tagudhænget. Døren en nyere, opsprosset havedør. Vinduerne mod gaden er nyere, traditionelt udførte torammede vinduer med tre ruder i hver ramme, der mens der er isat trefags vinduer i kvistene. Facadens vinduer har koblede rammer. Vinduerne mod gårdsiden er nyere, torammede termovinduer, med to ruder i hver ramme. Alle vinduer er hvidmalede.

Det indre er præget af en ældre grundplan med en gennemgående gang (fremgulv), der leder til en stue mod gaden og en stue mod gården. Den bageste del af fremgulvet er indrettet til køkken og de to stuer forbindes ved en døråbning i den gennemgående midterskillevæg. Fra fremgulvet er der via en ældre ligeløbstrappe adgang til loftetagen, der er indrettet med et værelse mod gaden og bad samt pulterrum mod gårdsiden. Gulvet er belagt med nyere teglsten i fremgulvet og støbte gulve med laminatbelægning i stuerne. I stuerne er der glatte, bemalede vægge og lofterne fremstår med et synligt ældre bjælkelag med glat loft imellem. I fremgulvet er det ældre bræddeloft bevaret. Dørene er ældre fyldingsdøre med gerichter. Loftetagen fremstår med ældre bemalede bræddevægge, et ældre bræddegulv i værelset og rummene aflukkes med både ældre revledøre med ældre beslagværk samt en ældre fyldingsdør med udskåren glug. Her er ligeledes bevaret et ældre, internt vindue fra badeværelset til trapperummet, hvis ruder i dag fremstår overmalet. I trapperummet er der ældre, ubemalet bindingsværk i gavlen til nabobygningen.

Den miljømæssige værdi for Gråbrødregade 6 knytter sig til måden hvorpå bygningen naturligt indgår i den let krummede gades næsten ubrudte række af mindre en- og toetages længehuse og ældre bodebebyggelse. Bygningen indgår således i Ribes middelalderlige gadestruktur og bidrager herved til det traditionelle og stemningsfulde bymiljø. Gadens stenbelægning er med til at skabe et yderst helstøbt gadeforløb med høj autenticitet.

Den kulturhistoriske værdi for Gråbrødregade 6 knytter sig til bygningen som eksempel på den jævne befolknings lave og små lejeboliger, kaldet boder, en hustype, der var meget udbredt i middelalderens byer frem til 1700-tallet. Karakteristisk for boden som bebyggelses- og hustype, er at disse oftest var bygget som en sammenhængende rækkehusbebyggelse og hvor den enkelte bods beskedne størrelse var i en etage og tre til fem fag lang. Hertil kommer bindingsværkskonstruktionen med det høje styrterum, der sammen med lugen over døren vidner om den tidligere opmagasinering af hø i tagetagen. Typisk var der en eller flere køer i et udhus eller en stald bag boden, der frem til 1930erne blev drevet gennem bodens fremgulv i sommerhalvårets hverdage, for at gå gennem slipperne til engene modsat Skibbroen. Endvidere er det kraftige tømmer og de udskårne knægte kendetegnende for renæssancens bindingsværk. De sparreprofilerede knægte, blev særligt udbredt i Ribe efter den store brand i 1580, og er så karakteristiske for byen at de kaldes Ribeknægte. Endelig er flere af facadens tavl udmuret med munkesten, der ligesom tagets stejle hældning vidner om bygningens høje alder.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den genkendelige ældre grundplan med gennemgående gang (fremgulv) i det søndre fag med adgang til tagetagen, det langsgående hovedskillerum og opdelingen i et rum mod gaden og et mod gården. Hertil kommer de ældre synlige bjælkelag, der vidner om boligens alder. Endelig understøtter de traditionelt udførte bygningsdele og den traditionelle materialeholdning bodens kulturhistoriske værdi, da de peger på den oprindelige fremtræden.

Den arkitektoniske værdi for Gråbrødregade 4-6 knytter sig til den lille velproportionerede bygningskrop beliggende i gadens ubrudte husrække. Bindingsværkskonstruktionens høje styrterum øger facadens højde, og facadens regelmæssige proportionering sammen med de sparreprofilerede knægte samt de symmetrisk placerede døre og skorstene giver den lille boderække et værdigt udtryk trods den ret beskedne størrelse.

Læs videre om

• Missionshuset Bethania, tidl., Esbjerg
• Præstegade 21, Ribe
• Ribe Station

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen