Gråbrødregade 9, Ribe ligger på Gråbrødregade 9 i Esbjerg Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Ribe ligger på en række holme omkranset af engdrag og åløb, der giver byen en skarp og naturlig afgrænsning. Husene ligger tæt i de små, let krogede brolagte gader og slipper, der kun brydes af de brusende mølleløb, åen samt Torvet, hvor Domkirken hæver sig mellem bygningerne. Ribes historie strækker sig tilbage til omkring år 700, hvor vikingetidens købmænd og håndværkere samlede sig på den anlagte handelsplads ved den nordre bred af Ribe å for at arbejde og handle. Det var også i Ribe, at Ansgar opførte Danmarks første kristne kirke omkring 860. Igennem flere hundrede år var Ribe en vigtig handelsby og et magtcentrum for både kongen og den indflydelsesrige katolske kirke. I middelalderen lå der både en kongeborg, Riberhus, hvor kun slotsbanken nu er tilbage, og adskillige kirker og klostre. Efter reformationen i 1536, da kirken mistede sin politiske og økonomiske magt, forsvandt de fleste kirkelige anlæg. Tilbage er Ribe Domkirke og Sct. Catharinæ Kloster.

Grundlaget for Ribes rige handelsliv var åen, der løber igennem byen og udmunder i Vesterhavet. Den fungerede som transportvej fra Vesterhavet, og Ribe blev på den måde porten til Østersø-området. Selv store skibe sejlede op ad åen og lagde til ved Skibbroen. Men i løbet af 1500-tallet vendte udviklingen. Skibene sejlede i stigende omfang rundt om Skagen, og andre byer, først og fremmest København, blev efterhånden førende inden for fjernhandelen. Også kongemagten rykkede ud af byen, og i de følgende århundreder var Ribe en kriseramt by med faldende befolkningstal. Åen sandede til, og havnen mistede sin betydning.

Efter den dansk-tyske krig i 1864 kom den nye grænse til at gå lige syd om Ribe. Byen lå nu i den yderste udkant af kongeriget og havde mistet sit hidtidige opland mod syd og vest. Ved genforeningen i 1920 var Esbjerg for længst blevet landsdelens førende havne- og industriby. Ribes stagnering betød, at Ribe i dag fremstår som en yderst velbevaret middelalderby, hvor de fleste gadeforløb kan følges ubrudt tilbage til 1100-tallet. Det nuværende hovedstrøg på Over-, Mellem- og Nederdammen er lidt yngre og ligger på den mølledæmning, der blev lagt over Ribe å i midten af 1200-tallet.

Til trods for en større bybrand i 1580 findes der flere bevarede middelalderlige stenhuse, nordens ældste daterede bindingsværkshus fra 1490 og kirken samt det meste af klosterbygningerne. Efter branden rejste byen sig igen, og mange bygninger står stadig i dag, blandt andet de herregårdslignende stenhuse Porsborg og Tårnborg, begge fra sidst i 1500-tallet samt købmandsgårdene i bindingsværk med udkragede stokværk og gavl til gaden. Op igennem 1700- og 1800-tallet udførtes en del om- og nybygninger – oftest i en enkel og velproportioneret klassicistisk stil. De mindre gader og slipper er kendetegnet af langhuse, boder og småhuse, der er tre til fem fag lange og sammenbygget i lange forløb.

Gråbrødregade er blandt de ældste gader i Ribe. Ved udgravninger er der fundet spor efter aktivitet, herunder keramik og grå kuglepotter fra Danmark samt importeret keramik. Trædeplanker liggende langs af gaden beviser, at der har været et gadeforløb på stedet i slutningen af 1100-tallet, der siden blev udbygget som en plankebelagt vej funderet med pæle i 1200-tallet. Gadeforløbet nævnes første gang i 1438 og selve navnet Gråbrødregade nævnes første gang i 1500-tallet, men der hvor Grydergade nu ligger, hvorved disse gader kan have været et samlet gadeforløb. Det nuværende gadeforløb omtales som Gråbrødregade for første gang i 1824. Gråbrødregade var i middelalderen en typisk håndværkergade, hvor der gennem tiden har boet et utal af forskellige håndværksmestre, herunder snedkere, tømrere, malere, murere, skomagere, skræddere, smede, karetmagere, parykmagere, gørtlere, bødkere, købmænd samt har huset et gæstgiveri.

Gråbrødregade 9 blev omtalt første gang i 1761 som et ni fag langt, enetages bindingsværkshus med en kvist over de tre midterfag. I 1837 blev bygningen sandsynligvis delt, og i 1840 blev de tre sydlige fag nedtaget og erstattet af en grundmuret,trefags bygning i en etage. I 1845 blev bindingsværket omsat i de nordlige fag, mens kvisten blev bibeholdt. I 1846 blev de nordligste fag forhøjet til to etager over alle fag til gaden og over tre fag til gården. I 1854 blev den nordlige del forhøjet til to etager både mod gård og gade. Omkring 1858 fik den søndre bygning sit nuværende udseende.

Beskrivelse

Gråbrødregade 9 ligger i Ribes middelalderlige bykerne i den let krumme, brolagte Gråbrødregade nær Kirkepladsen. Gråbrødregade 9 består af to langhuse, der ligger i husrækken med facaden helt ud til gadelinjen. Bag bygningen er en mindre gårdhave.

Gråbrødregade 9 består af to grundmurede, toetages langhuse, hvoraf det nordlige er fem fag langt og det søndre er tre fag langt. Det søndre hus har en større etagehøjde og er dermed højere end det nordlige hus. Langhusene hviler på en sortmalet sokkel og bærer begge teglhængte heltage, hvor det nordlige har en lav taghældning med en nyere skorstenspibe i rygningen, mens det sydlige tag fremstår med stejlere hældning og en let opskalkning. Der sidder ligeledes et antal udluftningshætter i begge langhuses tagflader. Murværket fremstår pudset og gulmalet med hvidmalede bygningsdetaljer. Mod gården fremstår bygningerne med en lignende opbygning. I den nordlige bygnings femte fag sidder hoveddøren, der en nyere termodør med fyldinger og overvindue, mens der på gårdsiden er en nyere termodør med bræddebeklædning og et ældre overvindue. På gårdsiden har den nordlige bygning enkelte ældre murankre i bjælkelagshøjde. Vinduerne er mod gaden nyere, torammede vinduer med tre ruder i hver ramme eller korspostvinduer med sprosseopdelt underramme. På gårdsiden har den nordlige bygning nyere, torammede vinduer med to ruder i hver ramme.

I det indre er en gennemgående gang (fremgulv), der giver adgang til de tre lejligheder, som bygningerne rummer. Fra fremgulvet er der adgang til en lejlighed i to etager i det søndre hus og en lejlighed i stuetegan i nordlige hus. I fremgulvet er der via en ældre ligeløbstrappe med ældre drejede balustre adgang til første etage, hvor der er indgang til en lejlighed i det nordlige hus overetage. Lejlighederne er alle præget af en ældre grundplan med stuerne mod gaden og sekundære rum som køkken og bad mod gårdsiden. Det langsgående midterskillerum i begge bygninger er flere steder nedbrudt, så der er opstået gennemlyste rum. Den søndre lejlighed i to etager har en nyere kvartsvingstrappe i stuen. Interiøret er generelt præget af både nyere og ældre overflader og bygningsdele. Lofterne har listebeklædning, væggene har flere steder en nyere pladebeklædning og der er både nyere og ældre bræddegulve. I fremgulvet er et delvis intakt ældre flisegulv beklædt med laminat. Af ældre bygningsdele ses afdækket bindingsværk eller murværk, der fremstår hvidtet, ældre fyldingsdøre med gerichter, heraf enkelte med ældre beslagværk, synligt ældre bjælkelag, ældre lofttrappe samt dele af ældre brystningspaneler. Den ældre skorsten er også bevaret i det indre. Vinduerne har koblede rammer.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi for Gråbrødregade 9 knytter sig til måden, hvorpå bygningen indgår i den let krumme gades ubrudte række af ældre beboelseshuse. I husrækken af fortrinsvis enetages huse fremstår Gråbrødregade 9 med sine to etager og sin gule farve let fremhævet i gadebilledet. Bygningen indgår i Ribes middelalderlige gadestruktur og bidrager herved til det traditionelle og stemningsfulde bymiljø. Gadens stenbelægning er med til at skabe et yderst helstøbt gadeforløb med høj autenticitet.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi ved Gråbrødregade 9 knytter sig i det ydre til bygningens klassicistiske udtryk kendetegnet ved det pudsede, malede murværk med hvidmalet gesims og etagebånd samt korspostvinduerne med sprosseopdelte underrammer. Den klassicistiske stil er karakteristisk for den omfattende grundmuring og ombygning af tidligere bindingsværksbygninger som store dele af Ribes bebyggelse gennemgik i 1800-tallet, herunder Gråbrødregade 9.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den ældre grundplan med det bevarede fremgulv med ligeløbstrappe til første etage og den traditionelle placering af stuerne mod gaden samt køkkener og bad mod gården. Hertil kommer de ældre bygningsdele og –detaljer, herunder bindingsværkskonstruktioner, bræddegulve, klinkegulve, paneler, fyldingsdøre, gerichter og det synlige bjælkelag.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ved Gråbrødregade 9 knytter sig i til de to længehuses let afvigende udformning i højde og længde, der sammenbindes gennem det ensartede formsprog og farveholdning. Den taktfaste faginddeling, de ubrudte tagflader, gesimser og etagebånd fremhæver facadens horisontale præg og understreger således Gråbrødregade 9s neddæmpede og elegante, klassicistiske udtryk.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links