Grønhøj Kro

Grønhøj Kro og med rejsestald er opført i 1848 og har siden fungeret som Kongelig Privilegeret kro. Siden opførelsen har der været tilknyttet landbrug til kroen. I dag er der indrettet krolokaler og museum for Morten Korch i de tidligere avlsbygninger. Ligesom Rejsesstalden er indrettet til RAF mindestue. I kroens tidligere gæstefløj fra 1912 er der indrettet museum for kartoffeltyskerne, der grundlagde Grønhøj i 1796.

Krobygningen har ifølge ejer fået skiftet vinduer i slutningen af 1960erne. Et af de oprindelige vinduer er bevaret i nordgavlen. På et ældre luftfoto fra 1956 ses det, at krobygningens fordør tidligere havde tre fyldinger i hver dørfløj og at disse var stafferet i en lysere nuance.

Grønhøj Kro ligger ud til landevejen i landsbyen Grønhøj. Kroen består af to bygninger, der begge ligger parallelt med vejen, dog er selve krobygningen trukket lidt tilbage fra vejen, således at der er en lille plads mellem bygningen og vejen. Krobygningen er gennem en lille mellembygning sammenbygget med en staldlænge, der ligesom en parallelt placeret staldlænge bagved ikke er omfattet af fredningen. Lidt nord for rejsestalden ligger er en ældre træbygning, der heller ikke er omfattet af fredningen.

Krobygningen er et ti fag langt, grundmuret længehus i en etage. Bygningen bærer et stråtækt heltag med mønning af tørv. Murværket er pudset og gulkalket over en sorttjæret sokkel og den murede hovedgesims under tagudhænget er hvidkalket. Midtfor facaden er hoveddøren, der er en nyere, tofløjet fyldingsdør af mahogni. Døren flankeres af to enrammede vinduer, og henover er en lav frontkvist med et trekantet vindue. Vinduerne nyere, traditionelt udførte toradede vinduer med tre ruder i hver ramme, disse er isat i 1960'erne. Gårdsiden har en lignende udformning, her er en nyere udgangsdør fra den fine stue, der har et opsprosset glasparti øverst.

Krobygningens indre har en ældre grundplan med en langsgående hovedskillevæg, der opdeler bygningen i forstue, krostue og køkken mod facaden og stue og baggang mod gårdsiden. Mod den sydlige gavl er den fine stue, der er et stort gennemlyst rum. Langs nordgavlen er der via en ældre ligeløbstrappe adgang til tagetagen, der på nær enkelte pigekamre er uudnyttet og anvendes til opbevaring. Her ses den ældre tagkonstruktion og undersiden af stråtaget, der er bundet på. Interiøret har en ældre, traditionel materialeholdning med pudsede lofter eller bræddelofter med synligt bjælkelag, pudsede vægge og bræddegulve, der enkelte steder er belagt med tæpper eller vinyl. Hertil kommer ældre fyldingsdøre med gerichter, beslagværk og låsetøj, brystningspaneler, indbygget glasskab, disk, telefon og bilæggerovn. En stor del af træværket har bevaret en ældre bemaling, herunder en omfattende, lys egeådring i krostuen, ligesom loftet her er beklædt med stafbrædder lagt i sildebensmønster. Gulvene er ældre bræddegulve, støbte gulve eller ældre klinkegulve i skakternet mønster. Køkkenet har et ældre, sænket loft af systemplader og et ældre forrammekøkken. Gennem en luge i forstuens gulv er der via en ældre trappe adgang til et kælderrum, hvor gulvet primært er støbt, men hvor der også ses dele af et ældre pigstensgulv. Væggenes murværk er hvidkalket og her ses den ældre kældertrappe, hvor der tidligere var nedgang til ved sydgavlen.

Rejsestalden er et længehus opført hvidkalket grundmur af tilhugne kampesten. Murværket afsluttes under tagudhænget af en enkel, muret gesims. Bygningen har ingen synlig sokkel og bærer et heltag belagt med eternit. I gavlene er ældre revleluger og i nordgavlen er tillige en bred portåbning med en tilbagetrukket port, der ligesom luger og sternbrædder er rødmalede. I langsider og sydgavl er små rundbuede staldvinduer med hvidmalede trærammer. I sydgavlen ses spor efter en tilmuret portåbning.

Rejsestaldens indre rummer udover de tidligere gæstetoiletter også det gamle staldrum, der har et pladebeklædt loft med synligt, ældre bjælkelag, hvidkalkede vægge og støbt gulv. Tagetagen er uudnyttet.

Den miljømæssige værdi ved Grønhøj Kro knytter sig til kroens beliggenhed ved landevejen gennem Grønhøj, hvor den er med til at opretholde landsbyens traditionelle gadestruktur omkring landevejen. Hertil kommer krobygningens og rejsestaldens indbyrdes placering, hvorved der er dannet en plads foran kroen, der gennem tiden har givet gode ankomstforhold til kro og stald.

Den kulturhistoriske værdi ved Grønhøj Kro knytter sig i det ydre til det samlede anlæg bestående af krobygning og rejsestald, som et sjældent og velbevaret eksempel på en landevejskro fra midten af 1800-tallet. Den oprindelige funktion som kro med opstaldning af heste er endnu tydeligt aflæselig gennem placeringen ud til landevejen, der har givet let adgang til kroen for de forbirejsende gæster. Særligt rejsestaldens placering helt ud til landevejen og dens porte viser tydeligt bygningens tidligere funktion som opstaldning til krogæsternes heste. Hertil kommer bygningernes interne hierarki med krobygningens som beboelses- og udskænkningsbygning afspejlet i hoveddøren og de mange og regelmæssigt placerede vinduer, og murværkets gul/hvide farvesætning, der står i kontrast til staldbygningens mere lukkede karakter med store murflader, små muråbninger og enkle hvidkalkning. Bygningernes enkelhed og sparsomme materialeholdning afspejler endvidere den lokale byggeskik i det tidligere hedelandskab.

I krobygningens indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den ældre, traditionelle planløsning præget af en næsten gennemgående midterskillevæg, der opdeler bygningen i mindre rum mod landevejen, hvor kroens udadvendte rum ligger i nær tilknytning til forstuen, mens køkken, opbevaringsrum og opgang til loft optager længens sydlige del. Hertil kommer de bevarede ældre bygningsdele og -detaljer, herunder bræddegulve, fyldingsdøre, bræddelofter med synligt bjælkelag, indbyggede skabe og hylder og disk, der sammen med den bevarede ældre farvesætning vidner om bygningens oprindelse og alder samt er med til at opretholde et stærkt historisk præget interiør.

I rejsestaldens indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til staldrummet, der med sine hvidkalkede vægge, vinduessætningen og loftets synlige bjælkelag vidner om bygningens tidligere anvendelse som stald. Hertil kommer det uudnyttede loft, der har været anvendt til høloft, hvor høet har kunnet forkes ind gennem gavlenes luger.

Den arkitektoniske værdi ved Grønhøj Kro knytter sig til måden det samlede anlæg bestående af krobygning og rejsestald, på enkel vis afgrænser pladsen mellem kroen og landevejen. Hertil kommer bygningernes fåtallige materialeholdning og enkle farvesætning, der understreger anlæggets uprætentiøse udtryk. I krobygningen udgøres de dekorative elementer af det gulkalkede murværk og den hvide gesims samt den enkle men virkningsfulde frontspids, der bryder bygningens udpræget vandrette forløb og derigennem understreger indgangspartiet.

Det store tag med de ubrudte, stråtækte tagflader og de lave mure binder visuelt bygningen til jorden, hvilket understreger tilknytningen til den lokale byggeskik præget af hedelandskabet, der omgav byen før i tiden. Grønhøj Kro fremstår gennem bygningernes placering, sit enkle materialevalg, sin fåtallige, men effektfulde farvesætning med en særegen solid og prunkløs værdighed.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig i særdeleshed til krostuens velbevarede interiør, hvor det faste møblement, den bevarede farvesætning og patina skaber en enestående og særdeles stemningsfuld tidslomme.

Læs videre om

• Tjele
• Viborg Stations remise
• Viborg Teater

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen