Guderup tidl. Præstegård

Guderup Præstegård ligger i landsbyen Guderup. Præstegården består af et grundmuret stuehus, og en herpå vinkelret længe samt en fritliggende staldlænge opført i bindingsværk. Bygningerne ligger omkring en delvist pigstensbelagt gårdsplads. Bag stuehus ligger mod syd og øst en stor have, mens der mod nord bag staldlængen ligger en branddam. Stuehuset er en hvidkalket bygning opført i én etage over en sorttjæret sokkel. Bygningen afsluttes af en tandsnitsgesims, samt et halvvalmet stråtækt tag. Øverst på rygningen sidder to hvidkalkede skorstenspiber. Facaden mod forhaven er bygget symmetrisk op omkring en centralt placeret galvkvist i tre fag med saddeltag. Gavlkvisten er udsmykket med kvadderlisener og en frontispice med tandsnitsgesims samt en udsmykket hoveddør i midten. Over denne findes i kvisten tre kvadratiske torammede vinduer samt et ovalt vindue i toppen. I tagfladen er der på alle sider kviste, med enten halvcirkel-, cirkel- eller rektangulære vinduer. Bygningens resterende vinduer er alle opsprossede krydspostvinduer med hvidmalede rammer og gråmalede karme.

Hoveddøren er en ældre, tofløjet fyldningsdør med overvindue, der har en udskåret guirlande samt omkring døren detaljerede gerichter. Selve døren fremstår med mange udskæringer, der er malet i lys- og mørkegrå farver. Mod syd er der i gavlen placeret en ny, hvidmalet, tofløjet havedør, med opsprossede vinduer.

I stuehusets indre er den oprindelige planløsning bevaret, med en række stuer omkring den centralt placerede hall. En ældre trappe i hallen fører op til et loft, med en række kamre. Fra loftet går en mindre bagtrappe ned til den sammenbyggede længe. I stueplan findes ældre fyldningsdøre med profilerede gerichter, der har skiftende udsmykning, adskillige ældre håndtag samt bukkehornsbeslag og låsetøj. Gulvene er nyere plankegulve eller flisebelagt, dog findes der i hallen ældre ølandsfliser. Rummene i stueplan er alle højloftede, med pudsede lofter. På førstesalen er detaljerne enklere, herunder ældre fyldningsdøre med gerichter, greb og beslag. Gulvene er plankegulve, mens lofterne har synlige bjælker og bræddelag. Den sammenbyggede længe er opført i én etage over en sorttjæret sokkel. Mod gårdsiden er bygningen grundmuret og hvidkalket, mens den mod haven er opført i rødmalet bindingsværk. På gårdsiden afsluttes bygningen af en aftrappet gesims, samt et højt ubrudt stråtag. Øverst på rygningen ses en hvidkalket skorsten.

Vinduerne er ældre, torammede, opsprossede vinduer med hvidmalede rammer og gråmalede karme. Derudover findes enkelte gråmalede støbejernsvinduer mord vest. Hoveddøren er en ældre, tofløjet fyldningsdør, mens der i gavlen op på havesiden sider en rødmalet revledør.

I det indre er den oprindelige plan delvist bevaret med konfirmandstue, nyere køkkener, mindre spisestue samt værksted. Gulvene er primært nyere flise- eller plankegulve med enkelte ældre klinkegulve imellem. Rummene i længen er alle lavloftede, med synlige bjælker og bræddelag. Dørene er ældre fyldningsdøre, med gericther, greb og beslag.Den fritliggende staldlænge er opført i én etage og har et helhvalmet stråtag. Bindingsværket er malet rødt mens tavlene er hvide. Gårdsiden er kendetegnet ved en stor vognport, en tofløjet revledør, en tofløjet luge, samt mindre opsprossede vinduer, alle malet i samme røde farve som bindingsværket. I staldlængen er den oprindelige inddeling delvist bevaret, med vognly mod øst og stald mod vest. Gulvene er af beton, mens væggene er i bindingsværk. Over stalden er høloft, mens der over vognlyet er åbent til kip.

Den miljømæssige værdi ved Guderup Præstegård knytter sig til de tre længers helstøbte fremtræden omkring det delvist pigstensbelagte gårdrum, med et kastanietræ som omdrejningspunkt. Dertil kommer præstegårdshaven og branddamen som omkranser bygningerne og er med til at skabe et tæt kulturhistorisk landsbymiljø.

Guderup Præstegårds kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til miljøets helstøbte fremtræden, der tydeligt viser præsteembedets tidligere høje status i samfundet. Dertil kommer bygningernes hierarkiske fremtræden, hvor det grundmurede stuehus med den store gavlkvist og den udsmykkede hoveddør, træder frem i forhold til de øvrige mere nedtonede bindingsværkslænger. Bygningernes hierarki aflæses endvidere i facaderne, med stuehusets store vinduer og fyldningsdøre, som bliver til mindre vinduer, støbejernsvinduer og revledøre i sidebygningen. Dette afspejler bygningernes oprindelige funktion, som det ses tydeligt af staldlængens små vinduer, porten, revledøren og lugen, der tilsammen vidner om præstegårdens landbrug. Yderligere knyttes en værdi til det rødmalede bindingsværk idet det er særligt egnstypisk.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den bevarede planudformning i stuehuset med de store stuer omkring hallen, som adskiller sig fra funktionsrummene i sidebygningen. Sammen med de små kamre på loftet og bagtrappen til køkkenet vidner dette om tiden med tjenestefolk. Det varierende interiør, afspejler tillige hierarkiet i bygningen, med det enklere formsprog på loftet og i sidebygningen, med synlige bjælker og bræddelofter, der står i kontrast til de højloftede stuer med pudsede lofter og dekorerede fyldningsdøre i stuehuset. Endvidere afspejler de mange traditionelle materialer og detaljer, som bjælker, bræddelofter, plankegulve, revledøre, svungne fyldingsdøre, med profilerede gericther, og bukkehornsbeslag bygningernes alder.

Guderup Præstegårds arkitektonisk værdi knytter sig i det ydre til stuehusets velproportionerede bygningskrop, med det høje stråtag. Bygningens symmetriske hovedform, mod havesiden med skorstene og kvistene på hver side af gavlkvisten, får bygningen til at fremstå rolig og harmonisk. Gavlkvistens opadstræbende form og den store tagflade giver bygningen en vertikal orientering, der får stuehuset til at virke stateligt. Dette kontrasteres af de store ubrudte tagflader på sidelængen og staldlængen, som giver facaderne mod gårdspladsen en mere horisontal retning. Tillige betyder sidelængens tagform med helvalme at dette tag fremstår en enkel form, hvor de stejle gavle giver et bemærkelsesværdigt og markant udtryk. Hertil kommer at det røde bindingsværk markere sig tydeligt i de hvide facader og er med til at give bygningerne rytme, samtidig med at den ens materialeholdning skaber sammenhørighed mellem bygningerne. Fyldningsdørene forskellige grå nuancer, som går igen ved vinduernes karme, er med til at give en lethed til bygningselementerne samtidig med at det skaber en dybde i facaderne. Indvendigt knytter den arkitektoniske værdi sig til den bevarede planudformning med de højloftede lyse stuer i stuehuset, og de lavere og mørkere funktionsrum i sidelængen. I bygningerne er det endvidere den traditionelle materialeholdning, med plankegulve, ølandsfliser, klinker, bjælke- og bræddelofter, fyldningsdøre, gerichter, beslag og håndtag der bidrager til et stemningsfuldt interiør. Særligt fyldingsdørenes udformning ophøjet interiøret. De varierer mellem ældre, tunge barok døre i hallen og mere lette, empire døre i stuerne. Her har de kannelerede gerichter en enkel og elegant detaljering hvor hjørneblomsterne er skiftende fra dør til dør.

Læs videre om

• Asserballe Præstegård
• Hørup Præstegård, Høruphav
• Perlegade 58, Sønderborg

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen