Gudsageren Kirkegård, Christiansfeld

Christiansfeld blev grundlagt på Struensees anbefaling i 1772 af det mähriske Herrnhutersamfund for at styrke de danske standarder for kvalitet og foretagsomhed. Gudsageren (Guds ager er den ager, hvor fra Herren en dag skal høste), blev indviet 2. april 1774, men ses allerede på Schleges idealplan for byen, som blev udfærdiget i forbindelse med etableringen af Christiansfeld. Gudsageren omfattede indtil 1869 et kvadrat inddelt i fire felter. Senere er kirkegården i to omgange blevet udvidet mod syd, senest i 1997, således at Gudsageren aktuelt omfatter otte kvadratiske felter. Indgangsportalen er tilsvarende blevet flyttet mod syd.

Lindetræerne, hvoraf de ældste er plantet samtidig med byens grundlæggelse, blev topkappet i begyndelsen af 1990'erne. Samtidig blev alle gravsten registreret og lagt på en støbt sokkel.

Gudsageren, der er brødremenighedens kirkegård, ligger nordøst for Christiansfelds historiske bykerne, for enden af Kirkegårds Allé. Kirkegården er omkranset af lindetræer og inddelt i otte allé-indrammede felter, hvor gravstenene ligger i lige rækker, med søstrene til højre og brødrene til venstre. Der er ingen beplantning mellem gravstederne. Alle gravsteder er ens og ligger på en støbt sokkel, som hælder svagt mod øst. Samtlige gravfæstelser siden 1773 er bibeholdt og nummeret. Nummeret angiver rækkefølgen af dødsfald siden det første i september 1773. Lindetræerne er stynede. Ved indgangen til Gudsageren står indgangsportalen, der består af en større midterport og symmetriske, mindre sidepartier med døre. Midterpartiet er kranset af joniske halvsøjler der afsluttes af volutter og en klassisk arkitrav med tandsnitsfrise samt indskrift i kobber på blå baggrund. Portalen er af træ, malet i hvid og sort. For enden af midteraksen står pavillonen, der er en åben konstruktion med side- og bagvægge af lodrette brædder. Pavillonen har fire kanellerede pilastre og trekantgavl med en dekoreret frise samt teglstensgulv.

De to mindesmærker er krigergrave fra Slaget ved Kolding i 1849 og for faldne under 1. Verdenskrig. Krigergravene er også for ikke medlemmer af brødremenigheden, og graven fra 1849 er for både danske og holstenske soldater.

Gudsagerens miljømæssige værdi knytter sig til kirkegården som et åbent og velholdt, grønt areal i Christiansfeld, der samtidig indgår som en integreret del af Christiansfelds oprindelige bystruktur.

Gudsagerens kulturhistoriske værdi relaterer sig overordnet til kirkegården som en fysisk manifestation af det velorganiserede herrnhutersamfunds arbejdsomme, fællesskabsprægede og ydmyge livsholdning. Der er således en nær sammenhæng mellem den reformatoriske frimenigheds religiøse overbevisning og lighedsorienterede samfundssyn, der baserede sig på dygtighed, flid og dydighed, og kirkegårdens udformning med retvinklede alléer, feltinddelte områder og opdeling i henholdsvis brødre og søstre. Brødremenighedens åndelige og sociale fællesskabs- og lighedstanke ses i den stringente opbygning, fraværet af familiegrave, gravstenenes udprægede ensartethed og i det faktum, at ingen grave sløjfes. Der ligger således en væsentlig kulturhistorisk værdi i det faktum, at samtlige gravsteder siden 1773 er bibeholdt. Gudsageren præsenterer en i Danmark enestående kirkegårdsarkitektur, der er direkte inspireret af brødremenighedens andre gravpladser i Europa, hvilket ses i placeringen uden for byen og selve udformningen, der følger anlægsmønsteret fra andre menighedsbyer. Hertil kommer, at Gudsageren indgår som en væsentlig del af Christiansfelds oprindelige, og særdeles velbevarede byplan, der aktuelt er det eneste Herrnhutersamfund i Skandinavien og et af de bedst bevarede i Europa. Gudsageren er tillige liturgisk specifikt indrettet, idet alle brødre og søstre er begravet med hovedet i vestlig retning, således at man kigger mod øst, hvor menigheden på det yderste dag skal se Herren komme igen og alle de begravede skal opstå til evigt liv.

Portalens kulturhistoriske værdi knytter sig i særdeleshed til indskriften på hovedporten. På vej ind til Gudsageren står: "Det saaes i Forkrænkelighed", som er et citat fra teksten, der skal læses, når et begravelsestog er på vej for at stede den afdøde til hvile. På indersiden af portalen står: "Det oprejses i Uforkrænkelighed", hvormed de sørgende går fra Gudsageren med opstandelsen i ørene. Pavillonenes kulturhistoriske værdi ligger i slægtskabet med Christiansfelds andre havepavilloner, der alle er placeret i havernes midterakser. Hertil kommer, at pavillonen indgår i menighedens Påskemorgens ritual. De to monumenters kulturhistoriske værdi knytter sig til fortællingen om Christiansfeld som en del af grænseregionen Sønderjylland med de konflikter og krige som har præget denne. Hertil kommer brødremenighedens livssyn, idet der i monumentet for Slaget ved Kolding i 1849, ligger både danske og holstenske soldater.

Gudsagerens arkitektoniske værdi ligger i den udprægede regularitet, symmetri og orden, som både præger den store skala med midterakse og lindealléer, samt den mindre skala i form af placeringen og udformningen af de enkelte gravstene. Regelmæssigheden og den geometriske orden understreges af gravenes umiddelbare anonymitet, der har et enkelt og meget stærkt formsprog. Gudsagerens afgrænsede, veldefinerede og overskuelige rum korresponderer med de enkle former og få dekorationer, der kendetegner Christiansfelds arkitektur og oprindelige haveanlæg. Ligheden med byens opdelte haver understreges af den strengt klassicistiske pavillonen, der samler og afslutter midteraksen. Det eneste element som delvist bryder med den enkle og rolige atmosfære er portalen, der fremtræder som Gudsagerens mest detaljerede element.

Læs videre om

• Drengeskolen, Christiansfeld
• Lindegade 10, Christiansfeld
• Lindegade 22, Christiansfeld

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen