Højensvej 2, Skagen

I 1801 omtales huset med et syv fags beboelseshus med et fire fags udhus indrettet til stald og lade. Både forhus og udhus var opført i fjælleklædt bindingsværk med stråtag.

I 1822 blev huset flyttet af ejeren, Hans Nielsen Trane, til sin nuværende plads grundet fare for oversvømmelse. Beboelseshuset blev dog genopført med kun seks fag, mens udhuset blev udvidet med fire fag og indrettet til kostald.

I 1863 blev udhuset forbedret med nye fjæl og i 1876 blev udhuset flyttet til Højensvej 36.

Beboelseshuset blev ombygget i 1871, og i 1875 var det foruden beboelse også indrettet til butik.

I 1885 beskrives huset endnu med fjælleklædt bindingsværk og med et tag der var delvist teglhængt, og delvist dækket med tagpap. I 1911 var huset igen kun indrettet til beboelse, og udskuddet på nordsiden var sandsynligvis opført omkring dette tidspunkt.

Huset er placeret på et knæbak og ligger på en naturgrund bag klitrækken, der grænser ned til stranden og Vesterhavet.

Huset, der er i en etage, er mod syd og vest opført i overpudset grundmur mens den nordre langside og østgavlen er opført i fjælleklædt bindingsværk. Huset står på en fremspringende, sorttjæret sokkel og både murværk og bræddebeklædning er gulmalet. Den søndre langside afsluttes under tag af en hvidmalet, muret gesims, mens den nordre langside afsluttes af en hvidmalet, kasseformet bræddegesims. Taget er et nyere, teglhængt heltag med hvidtet kantforskælling og i tagryggen ses en hvid skorstenspibe med sokkel og krave. Midt på den nordre langside findes en rødmalet fyldingsdør med en oval rude, der har krydssprosser. Vinduerne er alle ældre, hvidmalede og torammede på nær et enkelt på nordsiden, der er trerammet. Vinduerne i træbeklædningen sidder i plan med facaden, mens dem i murværk sidder tilbagetrukket i hvide murfalse med skrå bundfalse. I hver gavltrekant findes lignende vinduer samt i den vestlige gavl et langt, smalt etrammet vindue. Ved vestgavlen findes et smalt gårdrum, der er afgrænset af et rødmalet plankeværk og to udhuse, som ikke er omfattet af fredningen.

Indvendigt er bygningen opdelt med en forstue, der giver adgang til køkken med spisekammer mod øst, en gennemgående stue mod vest og to mindre værelser mod syd. I alle rum er bevaret bræddeloft med synlige bjælker, og i stue og værelser findes ældre trægulve, mens et nyere er lagt i køkkenet. Mod nord er alle vægge bræddebeklædte. I køkkenet fører en trappe op til tagetagen, hvor der findes et lille, kammer i hver gavl. Der er bevaret mange ældre fyldingsdøre og til spisekammeret findes en ældre revledør med klinkefald og en lem i gulvet til et lille kælderrum.

De miljømæssige værdier for Højensvej 2 knytter sig til husets unikke beliggenhed i første række til den brede sandstrand og Vesterhavet, kun afgrænset af klitrækken med marehalm. Rundt om huset er tillige bevaret et knæbak, som er en lille forhøjning, her af kantstillede sten. Knæbakket, der er egnskarakterisktisk for Skagen , forhindrer vinden i at tilfyge eller underminere fundamentet og samtidig hæve huset over vinterens højtstående grundvand.

Husets kulturhistoriske værdi knytter sig til det enkle fiskerhus med en delvist bevaret grundplan, der er klassisk for Skagen, med en gennemgående vestvendt stue og de praktiske rum, herunder køkken og spisekammer mod øst. Tillige findes værdi i spisekammerets lem i gulvet, der fører til det nedgravede og kølige rum, som var datidens køleskab.

Værdien knytter sig endvidere til bygningens egnskarakteristiske træk med øst- og vestvendte gavle, der skulle yde mindst mulig modstand mod vestenvinden. Endvidere er bygningens udskud mod nord almindelig for Skagen, og aflæses tydeligt ved de asymmetriske gavle, hvor man kan se af spærene, er ført helt op til husets tagryg. Hertil kommer bygningens delvise bræddebeklædning, der i Skagen kaldes fjælle. Fjælleklædte huse var næsten enerådende i Skagen frem til midten af 1800-tallet, på grund af omkostningerne ved at fragte tunge materialer. Da nye veje blev anlagt var det nemmere, og grundmuring blev almindelig. Ved forbedring af de eksisterende huse koncentrerede man sig om udskiftning af fjæl til murværk ved bygningens udsatte sider: syd og vest, som det netop aflæses af Højensvej 2.

Egnskarakteristiske træk ses tillige ved farveholdningen med gule mure, rødt tag samt hvidtet kantforskælling og hvidtede murfalse, der er typisk for huse i Skagen.

Husets arkitektoniske værdi knytter sig til den enkle og stilfærdige fremtræden, der karakteriseres ved det skæve profil, grundet udskuddet mod nord, samt de ubrudte tagflader. Hertil kommer kontrasten der skabes mellem de kraftige murede dele og den lette fjællebeklædning. Detaljeringen er nedtonet og den eneste form for pynt opstår ved de hvide optegninger, der fremhæver bygningselementerne og skaber kontraster, herunder tagets kantforskælling, gesimsen, vinduerne, murfalsene og dørkarmen. Hoveddøren markerer sig endvidere på nordsiden ved den kraftige røde farve og ved at spænde ud fra terrænet til gesimsen.

Alle bygningens vinduer tildeler en fast rytme til facaderne. På nordsiden fremstår vinduer og gesims næsten som ét element, hvilket giver et let udtryk i modsætning til vinduerne på sydsiden, der fremstår som en række af dybe huller i de fremhævede murfalse.

Indvendigt findes arkitektonisk værdi i de enkle materialer, herunder de ældre bræddegulve og bræddebeklædningen i den vestlige stue, samt den faste takt af loftets fritliggende bjælkelag. De mørke trægulve sammen med de malede vægge og lofter, i stærke farver, skaber kontrastrige og stemningsfulde rum. Hertil kommer de ældre gerichter og døre.

Læs videre om

• Det Grå Fyr, Skagen
• Lerbæk
• Rolighedsvej 8, Skagen

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen