Kommuneatlas - Frederikshavn K0mmune
.
Kommuneatlas - Frederikshavn K0mmune
.
Kommuneatlas - Frederikshavn K0mmune
.
Det Grå Fyr, Skagen
.

Det Grå Fyr, Skagen ligger på Fyrvej 36 i Frederikshavn Kommune. Bygningen er fredet og har tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Det danske fyrvæsen blev oprettet i 1561. De første fyr blev opsat ved Skagen, Anholt og Kullen. Først var det en fyrpande, senere erstattet af et Papegøje fyr, der bestod af en ophængt fyrlampe. Desværre brugte man for mange mandetimer til at passe fyret og for meget træ som brænde, og derfor gik man hurtigt over til en fyrlygte, der brændte ved hjælp af tran, afsmeltet fiskelever. På daværende tidspunkt var træ en mangelvare, men til gengæld kunne de lokale fiskere levere rigeligt med fiskelever.

I 1584 blev det lille fyr dog ødelagt under en storm. Efter mange år blev et nyt tårn opført i tømmer og tjæret træværk på en åben fod af svære stolpeben og en lygte øverst oppe. I tårnet var et særskilt rum til fyrpasseren. Lygten bestod af flere lamper der brændte tran. Omkring lamperne var en lanterne af små blyindfattede ruder. Helt frem til 1606 brændte man med tran, inden man gik over til 6 talglys i stållysestager. I 1610 forøgedes antallet til 8 tagllys.

Mellem 1626 -27 gik alle danske fyr over til stenkul, for at opnå et kraftigere lys. Desværre kunne det gamle tårn af træ ikke klare brændingen med kulfyr, og hele tårnet nedbrændte. Herefter opsatte man et vippefyr, der fungerede i mere end halvandet hundrede år.

I 1750 opførte man så det første grundmurede fyr på Skagen – Det gamle Fyr, også kaldet Det Hvide Fyr. Dette fyr var i brug frem til 1858, hvor man opførte et nyt, større og kraftigere fyr nord for det gamle.

Det nye fyr, Det Grå Fyr, blev opført i 1858 efter tegninger af arkitekt N.S. Nebelong. Fyret blev indviet 1. november 1858 og var på daværende tidspunkt Danmarks højeste fyr. I dag er fyret Danmarks næsthøjeste fyr med sine 46 m, kun overgået af Dueodde Fyr på Bornholm.

Fyret blev opført med et fastmonteret linseapparat og 5-vægers moderatørlampe.

I 1905 blev linseapparatet byttet ud med et roterende og man gik over til en glødenetsbrænder. I dag er lyskilden en glødelampe.

Beskrivelse

Fyret ligger nord for Skagen by mod Kattegat. På nordsiden af fyret ligger fyrmesterboligen, der består af et stuehus og to udhuse omkring et gårdrum. Mellem fyrmesterboligen og fyret findes en forbindelseslænge.

Fyret er 46 meter højt, grundmuret og står på en sokkel af tilhuggede granitblokke. Murene herover fremstår i blank mur, der tilspidses let og ender i fyrets glaslanterne, der indrammer fyrets lyskilde. Omkring lanterne er et udkigsdæk med et smedejernsværn omkring. Den nederste del af fyret er markeret med et fremspringende sandstenbånd herover følger 13 smalle jernbånd. I muren ses få ældre etrammede, rundbuede vinduer. De er alle grønmalede med rundmurede stik og støbte sålbænke. Indgangen til fyret findes i den tilstødende forbindelseslænge, og udgøres af en rundbuet, tofløjet fyldingsdør med glasruder i den øverste halvdel.

Inde i tårnet findes en muret skakt, hvori al teknik er samlet. Mellem ydermuren og skakten løber en enkelt muret trappe, op til øverste etage. Herfra går en støbejernsspindeltrappe op til fyrets lyskilde og til det udendørs dæk. Alt murværk er i trapperummet hvidkalket, og i skaktens mur findes gråmalede jernluger.

Fyrmesterboligen er et syv fag langt grundmuret hus i to etager. Soklen er sortmalet mens mure og gesims er gulmalede. Taget er helvalmet, belagt med eternitskifer, og har en lav hældning. I rygningen er to gule skorstenspiber, og i tagfladen ses flere nyere ovenlys. Begge langsider har vinduer i begge etager, mens gavlene kun har vinduer i stueetagen. Alle er gråmalede, kurvehanksbuede korspostvinduer, de fleste med murede sålbænke på konsoller. I nordsidens midterste fag findes en nyere, tofløjet hoveddør. Det tilsvarende fag på sydsiden har en ældre tofløjet glasdør, der giver adgang til forbindelseslængen. Denne længe er opført ligesom fyrmesterboligen, er én etage høj og har fladt tag. Mod øst findes en tofløjet dør med overvindue og to vinduer, udført som de øvrige.

Fyrmesterboligen er opdelt med en bolig i stueetagen, to boliger på første sal og flere indrettede værelser på loftetagen. Overfladerne er generelt nyere i alle rum og den oprindelige grundplan er kun delvist bevaret. Flere ældre fyldingsdøre og de to trapperum er bevaret.

De to udhuse, mod øst og vest, er opført i én etage i tilsvarende materialer og farver som fyrmesterboligen, dog her med heltag, der har et bredt udhæng på udskårne spærender. I hvert tag findes en gul skorstenspibe. Begge bygninger har et antal kurvehangsbuede revledøre under buede stik. Enkelte døre er udført som stalddøre og flere døre har bevaret greb og beslag. Vinduerne udgøres af gråmalede, torammede, kurvehanksbuede vinduer, med gulmalede sålbænke. Enkelte steder findes små etrammede støbejernsvinduer. I sydgavlen på det vestre udhus er isat to større nye garageporte.

Indvendigt står bygningerne med flere bindingsværksskillevægge og andre bevarede overflader og en delvist oprindelig ruminddeling. Rummene benyttes til garage, fyrrum og opbevaring.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi knytter sig til fyret som i dag fremstår som et vartegn for det nordligste punkt i Danmark, hvor det kan ses fra land og vand både dag og nat. Lyset fra fyret kan ses op til en afstand af 20 sømil som et blink hvert fjerde sekund. Tillige kan man fra toppen af fyret ses ud over Grenen og Skagen By.

Værdien knytter sig endvidere til det samlede bygningsanlæg med fyr, fyrmesterbolig og udhuse, der danner et lille privat gårdrum. Det lukkede gårdrum står i stor kontrast til det åbne land, strande og havet, der ellers danner de unikke omgivelser omkring fyret.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningens oprindelige funktion som fyrtårn og sømærke. Funktionen kan aflæses i tårnets form og trapper, der fører op til toppen hvor den store roterende lanterne står. Tillige knytter kulturhistorien sig til de forskellige bevarede dele i selve lanternes indre, der vidner om den seneste udvikling inden for lyskilder til et fyr.

Endvidere har Frederik den VII´s monogram og årstal 1858 på tårnets nederste del værdi, idet opførelsenstidspunktet og den daværende konge markeres. Opførelsen af det Grå Fyr i 1858 medførte, at færre skibe strandede. Dette var blandt mange andre faktorer med til at byggeriet i Skagen ændrede sig markant i disse år. Da færre skibe gik på grund var der begrænsede mulighederne for at skaffe strandingstømmer til bygningerne, og man begyndte at hente nye materialer som mursten til byen.

Værdien knytter sig ligeledes til det samlede anlæg med fyrmesterboligen og tilhørende udhuse, der vidner om vigtigheden af en tjenestebolig i forbindelse med et fyr. De to udlænger fortæller om tidligere funktionsbetingede rum hvor materialerne er mere sparsomme, herunder bindingsværksskillevægge, bræddelofter, støbte gulve, luger i gavlene og revledøre. Funktionen som stald, hvor man havde plads til de nødvendige husdyr er tillige bevaret ligesom det lille das med bevaret sædebræt i det østre udhus.

Arkitektonisk værdi

Fyrets arkitektoniske værdi findes i den monumentale fremtræden, med den runde, enkle form, der spidses til opad og opdeles af de mange jernbånd, der tildeler en rytme til det enkle murværk. De små vinduer styrker opfattelsen af tårnets tykkelse, der sammen med den kraftige granitsokkel underbygger fornemmelsen af en tung konstruktion.

Værdien knytter sig endvidere til det blanke murværk af mørkbrændte flensborgsten med brede skrabefuger, der giver en helt særlig stoflig virkning. Samtidig understreger murværkets blokforbandt virkningen af lag på lag, der langsomt bygger sig op mod tårnets top.

Murenes karakteristiske udtryk står i stor kontrast til de indvendige kalkede overflader, der er ideelle til at reflektere det sparsomme lys, der lukkes ind af de små vinduer. For at optimere lyset er der skrå false ved alle vinduer, og endvidere er der skåret runde huller i de tværgående støttemure, mellem ydermuren og den indre kerne, således at lyset kan passere rundt i trapperummet.

Fyrmesterboligen og tilhørende bygninger fremstår mere traditionelt og enkelt med de gulkalkede mure. Bygningernes proportionering indskriver sig i en hierarkiskorden, hvor selve stuehuset er det mest markante, og hvor de øvrige bygninger er mere underspillet. Indvendigt udmærker stuehuset sig med flere bevarede fyldingsdøre og de to trapperum, herunder særligt hovedtrappen der fremstår med det svungne forløb og deudskårne balustre, som et præsentabelt ankomstrum.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links