Landsbyen Høng var det administrative centrum i Løve Herred med tilhørende ting- og arresthus. I 1866 flyttede Høng Folkehøjskole hertil fra Sæby, og omkring højskolen voksede flere skoler frem: Høng Privatskole (1898), landbrugsskole (1903), Mellem- og Realskole (1909) og Høng Studenterkursus (1913).
I 1898 fik Høng station på Slagelse-Værslev-banen og blev til et jernbaneknudepunkt i 1901 med åbningen af Høng-Tølløse-banen. Byen fik to andelsmejerier, Kildebrønd (1888) og Høng Andelsmejeri (1906), samt postkontor (1908).
Vilhelm Pedersens Maskinfabrik etableredes i 1910, samtidig med at Vilhelm Pedersen byggede Høng elværk. Fabrikken ekspanderede, og i begyndelsen af 1940’erne havde den ca. 450 ansatte. Vilhelm Pedersen byggede også boliger i byen til arbejderne og 1941‑42 en sportshal med Villum Kann Rasmussen som ingeniør. Det var på det tidspunkt usædvanligt med en sportshal uden for hovedstadsområdet.
I 1921 lå indbyggertallet på 1.197, og i de næste årtier stagnerede det, men frem mod 1950 var der fremgang, og tallet lå da på 1.775. I 1920 opkøbte Rasmus Hansen et mejeri og påbegyndte produktion af camembertoste. Det udviklede sig til Høng Camembertfabrik, som blev en af de største arbejdspladser i byen. Fabrikken blev i 1970 solgt til Mejeriselskabet Danmark. I 1966 blev Høng administrativt center i den nydannede Høng Kommune.
I 1971 lukkede Slagelse‑Værslev‑banen, men Høng fastholdt sin position som det kommunale kraftcenter med bl.a. landbrugsskole, efterskole og erhvervsskole. I 1981 blev et treårigt gymnasium åbnet. Derudover var der fortsat industri, bl.a. med produktion af hospitalssenge. I 1988 blev butikscenteret Høng Centret opført.
I 1970 lå indbyggertallet på 2.488, og det var i 2006 steget til 4.050.
