Faktaboks

Hans Chr. Zeltner
Født
25. oktober 1826, København
Død
8. december 1889, Silkeborg
Titel
Arkitekt
Virkested
Danmark
.

Biografi

Hans Chr. Zeltner virkede kun kort tid som arkitekt, idet hans karriere afsluttedes af hans deltagelse i 3-årskrigen 1848-50. I de få år han var aktiv som arkitekt, nåede han imidlertid med 3 østjyske rådhuse at markere sig som en gedigen repræsentant for tidens fri historicisme. Horsens Rådhus i den såkaldte Rosenborg-stil er en 2-etagers bygning i rødt tegl med horisontale sandstensbånd, vælske gavle og et firkantet tårn midt for facaden. Tårnet afsluttes af en ottekantet overbygning med kuppelformet spir. Silkeborg Rådhus følger i store træk samme mønster, mens Skanderborg Råd-, ting- og arresthus har gotiske trappegavle og friser af kantstillede sten, der forbinder lisenerne mellem vinduerne. Også her markeres midten af et trappetårn.

Genealogi

Zeltner, Hans Christian, 1826-1889, arkitekt. *25.10 1826 i Kbh., †8.12.1889 i Silkeborg. Forældre: Møller, lysestøber Hans David Z. og Rosine Dorthea Cramer. ~17.4.1857 i Horsens med Marie Kirstine Stallknecht, *28.10.1834 i Horsens, †13.3.1867 i Silkeborg, datter af guldsmed Ulrich S. og Oline Emilie Thostrup.

Uddannelse

I murerlære; Kunstakad. Kbh. 1843, ark.sk. 1849. Ansættelser: Medarb. hos Frederik Ferdinand Friis (kond., Horsens Tugthus) 1852.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om billedkunst

Se alle kunstnerbiografier

Eksterne links