Faktaboks

Kommune
Gribskov Kommune
Fredningsstatus
Aflyst og slettet
Fredningsnummer
262838
Sted- og lokalitetsnummer
010105-81
Anlæg
Helleristning/billedsten, Bronzealder (dateret 1100 f.Kr. - 501 f.Kr.)

Original fredningstekst

Stenen affredes, da den er flyttet til Gilleleje Museum ******************************************** Helleristningssten. Blok af tæt, mørk bjergart med en længde på 1,20 m, en højre på 0,75 m og en dybde på 0,50 m. Blokken er tilhugget og spaltet, så den får tilnærmelsesvis kvaderform. Kalkspor på stenen viser, at den kommer fra et fundament. På topfladen ses to hjulkors med fire egere og en diameter på 30 cm. Centrum er markeret med skålgruber på ca. 2 cm i diameter. Korsene er adskilt og forbundet med endnu en skålgrube. Mellem hjulkorsene ses to skibsfigurer med opadsvungne stævne. Stenen indgår i et stengærde straks nord for Græsted Skoles knallert- og cykelparkering.

Undersøgelseshistorie

1987
Byggeri og anlæg - Uspecificeret institutionOpsætning af stendige ved Græsted Skole. Her blev det bemærket, at der var indhugninger på en af stenene. Stenen stammer enten fra den kommunale materielplads ved Udsholt eller fra en gård i Højelt, hvorfra der kort forinden var indbragt et større antal sten. Stenen er en 1 x 0,5 m stor udkløvet del af en større blok. helleristningerne består af to sammenhængende hjulkors, to bemandede skibsfigurer og to mulige fodsålsfigurer.
1996
Anden transaktion om genstand - Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre, Gilleleje MuseumHelleristningsstenen flyttes fra diget ved Græsted Skole til Kulturhuset, Vesterbrogade 56 i Gilleleje, hvor den blev udstillet under tag i et af bygningens trappetårn.
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi
2016
Anden transaktion om genstand - Museum NordsjællandHelleristningsstenen indgår i Museum Nordsjællands samling, MNS50302x1.

Helleristning

Helleristninger er indhuggede billedmotiver i klippeflader eller på større sten og kan bl.a. forestille skibe, mennesker og hjulkors. Helleristninger forbindes navnlig med bronzealderen (ca. 1700-500 f.v.t.), hvor de var særlig udbredt på Bornholm. Det er en udbredt antagelse, at mange af motiverne skal relateres til den kultiske og religiøse verden i bronzealderen, hvor solen spillede en væsentlig rolle. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links