Borgerjournalistik var et ret nyt begreb i 2010, da Helsingør Dagblad besluttede at flytte journalistikken tættere på borgerne.

Læserundersøgelser havde vist, at den helt nære tilstedeværelse var særlig værdsat af læserne. Avisen fik 3,4 mio. kr. fra Dagbladsnævnet over tre år til at udvikle »mikrojournalistik« i projektet Dit Dagblad og investerede selv et tilsvarende beløb.

Fire journalister blev afsat til »nærlokal« reportage på særlige lokalsider. Samtidig rekrutterede avisen borgerjournalister blandt læserne, »fordi 1000 øjne ser bedre end 20«, som chefredaktøren udtrykte det.

I 2017 var der registreret 160 borgerjournalister på avisen, hvoraf 50‑70 var aktive med tips, forslag, referater, nyheder, anmeldelser, klummer og fotos. De fleste har ingen journalistisk baggrund, men drives af lysten til at fortælle om deres interesser og lokalområder. Ingen af borgerjournalisterne får løn, men de får navn og billede i avisen.

Videre læsning

Læs mere om Medier i Helsingør Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Medier