Herningsholm ligger på Herregårdsparken 1 i Herning Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Herningsholm blev opført på tomten af en bondegård ved navn Vig af Josua van Qualen i slutningen af 1500-tallet. Anlægget bestod oprindeligt af tre toetages fløje, hvor hovedfløjen, længst mod øst, lå fra syd til nord. Vest for borggården lå ladegården. Hele anlægget blev omsluttet af et voldanlæg med grave omkring. Der har muligvis været tårne eller bastioner i voldens hjørner. Af det oprindelige anlæg er i dag kun hovedfløjen tilbage, der blev stærkt ombygget i midten af 1700-tallet, hvor hovedbygningens renæssancepræg blev erstattet af det nuværende barokpræg. I 1700-tallet blev en del af voldene ligeledes revet ned, da der blev anlagt en have nord og øst for hovedbygningen. I løbet af 1800-tallet undergik hovedbygningen en del ændringer.

Fra 1932 rummede bygningen en sommerrestaurant i en årrække. I 1974 blev det besluttet, at hovedbygningen skulle bruges til museum. I dag rummer bygningen Blicher-museet, der fortæller om forfatteren Steen Steensen Blichers liv og forfatterskab på den jyske hede. Man kan blandt andet se flere af forfatterens manuskripter og førsteudgaver af hans værker. Hovedbygningen blev restaureret i 1980.

Beskrivelse

Herningsholm ligger på Viborgvej, en større indfaldsvej til Herning centrum. Bygningen ligger tilbagetrukket fra vejen i et større haveanlæg. Foran hovedbygningen er anlagt en lille plads med to rækker af træer, der angiver de nu nedrevne sidelængers tidligere placering.

Den grundmurede hovedbygning er syv fag lang og i to etager med et helvalmet, teglhængt tag belagt med røde vingeteglsten og med to skorstenspiber i rygningen. I tagfladerne ses to mindre, nyere tagvinduer. Bygningen står på en sokkel af granitsten, og murene fremstår pudsede og gulkalkede. Over de tre midterste fag sidder en trekantet frontispice, der afsluttes af en hvidmalet, profileret gesims. I gavltrekanten sidder et ur og herover en mindre klokke. Alle fire sider afsluttes af en hvidmalet, profileret hovedgesims. På alle mure ses flere murankre. På facaden er hoveddøren i det midterste fag indrammet af en hvidkalket portal med to halve søljer og trekantgavl, og her foran ses to trappetrin af granit. Hoveddøren er en ældre tofløjet fyldingsdør, der er malet lysegrå. På havesiden sidder en nyere, men traditionelt udført hvidmalet fyldingsdør med tredelt overvindue. De nyere, men traditionelt udførte vinduer er firerammede og småtopsprossede med hvidmalede sålbænke.

I det indre er en ældre planløsning delvist bevaret. Fra hoveddøren træder man ind i et større forrum med en nyere, men traditionelt udført vinkeltrappe op til første etage. Fra forrummet er der mod øst adgang til et større rum, der menes at have været spisestue og mod vest ligger en række mindre rum, hvoraf nogle af dem har loftsmalerier. Mod haven ligger en række rum, hvor tre af dem ligger en suite. På første etage kommer man op på en repos. Mod øst ligger et større rum med vægmalerier og mod vest to rum en suite. Mod haven ligger en række mindre rum, hvoraf nogle er en suite. Mod vest ligger et nyere køkken. Tagetagen er uudnyttet, og der er fast undertag. I bygningen ses en del ældre og traditionelt udførte bygningsdetaljer og -dele, herunder fyldingsdøre med gerichter, greb og hængsler, kakkelovne, skorstene, nicher, stukkatur, væg- og loftsmalerier samt fod-, lysnings- og brystningspaneler. Overfladerne er både ældre og traditionelle, herunder pudsede vægge og lofter, bræddegulve og -lofter, samt ølandsfliser. Køkken og toiletter er nyere præget af nyere overflader.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi for Herningsholm er relateret til hovedbygningens beliggenhed i et større haveanlæg, hvor selve hovedbygningen er trukket langt tilbage fra den befærdede Viborgvej og dermed beskyttet af de grønne omgivelser. Hertil kommer, at der er værdi knyttet til sammenhængen mellem hovedbygningen og haveanlægget, der fungerer som en helhed, hvor hækkene mod vest sammen med de to rækker af træer foran hovedbygningen markerer de nu nedrevne bygninger og skaber samtidig et fredfyldt rum. Sammen med den stenbelagte plads foran hovedbygningen opleves Herningsholm således som et traditionelt og stemningsfuldt kulturmiljø.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi for Herningsholm er i det ydre knyttet til hovedbygningens fremtræden som et eksempel på, hvordan barokken som byggestil kom til udtryk i Midtjylland i midten af 1700-tallet, hvilket ses i de helvalmede gavle og i den stramme og symmetriske disponering af facaden, hvor de tre midterfag er markeret af trekantsfrontispicen og den fremhævede hoveddør, ligeledes med et trekantsfelt. Hertil kommer den kraftigt profilerede hovedgesims på alle fire sider.

I det indre er den kulturhistoriske værdi relateret til den delvist bevarede grundplan med det store trapperum med adgang til rummene mod både øst og vest, hvoraf flere ligger en suite. Hertil kommer de ældre og traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer, herunder fyldingsdøre med gerichter, greb og hængsler, kakkelovne, skorstene, nicher, stukkatur samt væg- og loftsmalerier, fod-, lysnings- og brystningspaneler, der vidner om bygningens tidligere funktion som bolig for de bedst stillede borgere. Der er især kulturhistorisk værdi knyttet til væg- og loftsmalerierne, hvor flere af vægmalerierne menes at være malet af den viborgensiske maler Thrane omkring 1750 efter samtidige stik af den franske maler Nicolas Lancrets fire malerier Livets Aldre, der i dag hænger på National Gallery i London. Endvidere har vinkeltrappen med sit klassicistiske udtryk, hvilket kan ses i udformningen af værn, håndliste og balustre, der harmonerer med forrummets klassicistiske gerichter, kulturhistorisk værdi, idet den vidner om den udviklingshistorie som bygningen har gennemgået.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ved Herningsholm knytter sig i det ydre til den fritliggende hovedbygning, der med sin sluttede, symmetriske form, sin taktfaste faginddeling, de gulkalkede murflader og det stort set ubrudte helvalmede tag udgør et helstøbt og vægtigt bygningsværk. Den trekantede frontispice markerer midterpartiet sammen med hoveddøren og den omkransende portal og leder på naturligvis blikket mod midterpartiet. Hertil kommer, at vinduerne er trukket svagt tilbage fra facaden, hvilket sammen med hovedgesimsen skaber en svag reliefvirkning på de ellers enkle murflader.

I det indre er den arkitektoniske værdi knyttet til både stueetagen og førstesals repræsentative rum, hvis udsmykning udgør en række af velbevarede interiører. Her skal især fremhæves væg- og loftsmalerierne, der sammen med paneler, fyldingsdøre og gerichter skaber et udpræget herskabeligt interiør.

Videre læsning

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om

Eksterne links