Hotel Postgården
.
Hotel Postgården
.
Hotel Postgården
.
Hotel Postgården
.
Hotel Postgården
.
Hotel Postgården
.

Hotel Postgården ligger på Torvet 6 i Mariagerfjord Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Omkring år 1660 ejedes stedet af rådmand og købmand Anders Jensen, der i en skattetaksation i 1671 optræder som Mariagers suverænt rigeste mand. Efterfølgende overtog Anders Jensens svigersøn gården, og fra hans tid ejer findes de første beretninger om en beværtning på stedet. I 1746 blev gården solgt til byens sognepræst, Samuel Philipsen Friedlieb, der overtog et anlæg bestående af forhuset, et 6 fags tværhus i gården og et 19 fags hus vest i gården.

I 1775 blev gården forbedret af den daværende ejer, Christian Sejlflod, som tilbyggede 7 fag. I en kort periode i 1800-tallet havde gården to ejere, der begge var snedkere og i den vestlige ende var der i flere år snedkerværksted. I 1823 blev ejendommen delt på to matrikler, for senere atter at blive samlet igen.

I 1855 blev den daværende ejer Jens Christian Gjerlev idømt en bøde for ulovlig udskænkning og nattesæde, og gården optrådte dermed atter som gæstgiveri og beværtning. I 1865 kunne Jens Christian Gjerlev således byde H.C. Andersen velkommen til Postgården, da den berømte forfatter var på vej hjem fra et besøg på Hem Præstegård i Hobro. I 1884 gik gården under navnet Jensens Hotel, mens den næste ejer, Alfred Petersen, der overtog gården i 1903, gav hotellets dets nuværende navn Postgården, dog uden at bygningen på dette tidspunkt havde haft nogen forbindelse med postvæsenet.

Størstedelen af forhuset er opført før 1767, hvor den nuværende vestlige halvdel af bindingsværkshuset på 15 fag optræder på Pontoppidans Altas over Mariager. Bindingsværket i denne ældste del af huset adskiller sig fra det øvrige ved forekomsten af løsholt over vinduerne i alle fag, med fag nr. 3 fra øst som en undtagelse.Forekomsten af særligt kraftigt bindingsværk i facaden i fagene 5-8 mod øst, samt det forhold at disse fags bjælkelag orienterer sig på langs af forhuset, dvs. parallelt med gaden og modsat bjælkelagene i de øvrige fag, er tolket som et udtryk for, at denne del af bygningen rummer rester af et middelalderligt gavlhus.

I mellem 1767 og 1775 tilbygges 7 fag på forhuset mod vest. Denne del af bindingsværket har ikke løsholt over vinduerne.I 1919 tilbygges 4 fag mod vest. Disse fire fag fremstår grundmurede.

Forhuset er et af Mariagers mange bindingsværkshuse, men det overgås dog i størrelse kun af Buggesgård og Museet. Bygningen indeholder flere originale detaljer, bl.a. kampestensfundament og vinduerne uden sålbænk (sålbænke var først anvendt i Mariager fra omkring 1850), ligesom rester af oprindelige gennemstukne bjælkehoveder i facadestolperne markerer den oprindelige loftshøjde, mens variationerne i bindingsværksfacaden mod gaden fortæller om de forskellige opførelsestidspunkter.

Billeder fra starten af 1900-tallet viser Postgården med overkalket bindingsværk, hvilket var kutyme i 1800 og starten af 1900-tallet.Det østlige sidehus, som ikke er omfattet af fredningen, er opført før 1767 og er blevet grundmuret omkring 1870.Det vestlige sidehus, som ikke er omfattet af fredningen, er opført i 1854.

Beskrivelse

Ved torvet i Mariager ligger Hotel Postgården. Den fredede del omhandler forhuset, som ligger parallelt med Teglgade, og ikke de tre mod nord tilbyggede baghuse.

Postgården har sort opstolpet bindingsværk over en sortmalet sokkel, der dels består af syldsten, dels af en støbt sokkel. Tavlene er pudsede og kalket gule, mens dens vestligste del er grundmuret og pudset. Taget er et saddeltag med halvvalm, belagt med røde vingetegl og med tre skorstene i rygningen. Mod nord er tagfladen forbundet med tre baghuse og har derudover en kvist. Vinduerne er torammede med tre ruder i hver ramme. Der er indgangspartier mod gaden og på østgavlen. Begge udgøres af tofløjede fyldingsdøre. På nordsiden er en nyere tofløjet rammedør med glas.

I det indre er en velbevaret rumstruktur med små, sammenhængende stuer, og en nordvendt korridor, som fører til en trappe, der skaber forbindelse til hotelværelserne på tagetagen. Tagetagen er kun udnyttet i husets vestlige ende. Det indre er præget af mange ældre bygningsdele og konstruktioner, såsom synlige loftsbjælker, skillevægge af bindingsværk, døre, beslag og gerichter samt panelværker. Overalt er massive plankegulve, undtaget i receptionen, som strækker sig over to rum, og som er præget af nyere overflader. Indvendigt er der forbindelse til baghusene som rummer køkken og selskabslokaler.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi for Postgården er knyttet til placeringen langs nordsiden af Torvet og den centrale gade Teglgade, hvor bygningen i kraft af sin imponerende længde danner ryg for både torvet og gaderummet langs Teglgade, samt for udsigten ved ankomst til Torvet ad Kirkegade. Bygningen har en svagt buet form langs Teglgade, og er således tilpasset gadens forløb, hvilket medvirker til, at centrum af Mariager opleves som et meget sammenhængende og harmonisk byrum, med en imødekommende, menneskelig skala.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi er knyttet til den håndsværksmæssige udførelse og konstruktionerne, som vidner om 1700-tallets byggeskik og materialeholdning. Eksempelvis i form af fraværet af tagrender, og pikstensbelægningen langs husmuren, som skulle forhindre afdryppet regnvand i at ødelægge facaden. Bindingsværkets bølgende forløb langs facaden understreger ligeledes bygningens alder.

I det indre ses den kulturhistoriske værdi i planløsningen med relativt små rum, som dels skyldes byggetekniske begrænsninger, men som også er et udtryk for datidens tendens til at bo, og opholde sig, tættere end man gør i dag. Indvendigt ses også spor af bygningens udvikling i kraft en tidligere ydervæg, komplet med bindingsværk og vinduer, som senere er indlemmet i husets udvidelser, og som nu danner væg i en forbindelsesgang på husets nordside. Endelig kommer også sporene efter de oprindeligt gennemstukne bjælkeender.

Arkitektonisk værdi

For Postgården er den arkitektoniske værdi knyttet til bygningens samlede, langstrakte volumen med det opstolpede bindingsværk og kalkede tavl, samt den pudsede facade i vestenden. Herunder også den taktfaste vinduessætning og de næsten ubrudte, teglhængte tagflader med skorstene og murede rygninger, som tilsammen giver bygningen et harmonisk og tidstypisk udtryk.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links