Hotellet, Gæstehuset (tidl.), Christiansfeld

Christiansfeld blev grundlagt på Struensees anbefaling i 1772 af det mähriske Herrnhutersamfund for at styrke de danske standarder for kvalitet og foretagsomhed. Hotellet nævnes første gang i koncessionen fra 1771 og er tillige nævnt i den første idealplan for Christiansfeld. Den første del af forhuset stod færdig i sommeren 1773. I 1778 blev hotellet udvidet med fem fag mod øst. I 1792 – 1793 blev hotellet yderligere udvidet med fem fag i to etager mod øst. I 1854 blev overetagen forlænget fra den høje, østlige del til den oprindelige gavl i vest. Den 18. juli 1864 blev Våbenhvileaftalen mellem Danmark og Preussen underskrevet i værelse nr. 10. I 1938 blev ca. 2,5 meter af bygningen fjernet ved den vestvendte gavl, for at give plads til biltrafikken. Restaurationslokalets interiør stammer fra denne periode. Køkkentilbygningen blev nedrevet i forbindelse med en større renovering og ombygning af hotellet i begyndelsen af 2000-tallet.

Hotellet ligger på det nordøstlige hjørne af Lindegade og Kongensgade. Forhuset består af tre sammenbyggede, grundmurede bygninger i to etager med kælder og udnyttet tagetage. Forhuset står i blank mur af gule sten med høj sokkel, hvidmalede vandrette murbånd og hvidmalede dannebrogsvinduer samt teglhængte heltage af røde vingetegl. Gavlene er kvartvalmede. I tagfladerne sidder flere heltagskviste og i rygningen fire murede skorstenspiber med sokkel og krave. Fra Lindegade er der adgang til hotellet ad en toløbstrappe med smedejernsgelænder, der leder til en tofløjet rokokofyldingsdør med firerudet overvindue. Fra gårdsiden er der adgang til kælderen samt til hotellet ad en nyere, tofløjet fyldingsdør. Gavlhjørnet Lindegade Kongensgade er afskåret fra sokkel til hovedgesims, og i stueetagen sidder en tavle som opremser hotellets kongelige besøg samt andre historiske begivenheder knyttet til bygningen. Koncertsalstilbygningen ligger vinkelret på forhuset og er høj, énetages rødstensbygning i blank mur med heltag af skifer. Vinduerne er høje, trefagsvinduer med buet overramme og murstik. På det nordøstlige hjørne af Koncertsalsbygningen er tilbygget en mindre grundmuret bygning med rødt tegltag, som ikke er fredet. Køkkentilbygningen blev nedrevet i forbindelse med renoveringen i begyndelsen af 2000-tallet. I det indre rummer forhusets kælder et nyere køkken samt restaurant i de oprindelige, tøndehvælvede rum. Stueetagen rummer reception, toiletter, møderum og et større restaurationslokale fra 1938, som har parketgulv, brystningspaneler, feltinddelte vægge og loftsstukkatur. Hotelværelserne ligger omkring en central midtergang, hvorfra der også er adgang til koncertsalen, der har plankegulve, højpaneler og loftsstukkatur. Førstesalen og tagetagen er indrettet til værelser omkring en central midtergang. På flere af værelserne findes lokalt producerede kakkelovne.

Med sin centrale beliggenhed på hjørnet af Kongensgade og Lindegade, indgår hotellet som en integreret del af Christiansfelds gamle bydel, der følger en reguleret byplan med to parallelle gader (Lindegade og Nørregade) forbundet af stræder, en central Kirkeplads og den lidt afsidesliggende kirkegård Gudsageren. Alle bygninger i Christiansfeld er individuelle, men sammenhængen er sikret gennem en ensartet, enkel byggestil og en omhyggelig overvejelse af hver bygnings rolle i bebyggelsen, der danner en udtalt helhed.

Hotellets kulturhistoriske værdi relaterer sig overordnet til bygningen som en fysisk manifestation af det velorganiserede herrnhutersamfunds arbejdsomme, fællesskabsprægede og ydmyge livsholdning. Der er således en nær sammenhæng mellem den reformatoriske frimenigheds religiøse overbevisning og lighedsorienterede samfundssyn, der baserede sig på dygtighed, flid og dydighed, og så bygningens arkitektoniske udtryk. Bygningen præsenterer derfor, især i det ydre, en i Danmark enestående bygningskultur, der er direkte inspireret af Brødremenighedens andre bebyggelser i Europa, herunder Herrnhut i Sachsen, samt af regionale træk fra Slesvig og Sønderjylland. Hertil kommer, at bygningen indgår som en væsentlig del af Christiansfelds oprindelige og særdeles velbevarede byplan, der aktuelt er det eneste Herrnhutersamfund i Skandinavien, og et af de mest autentiske og bedst bevarede i Europa.

Hvad angår den særlige byggeskik, ses de Sachsiske træk især i bygningens store, klart afgrænsede volumen samt det kvartvalmede tag. Et egnskarakteristisk træk ses i den 17 centimeter lange og ganske smalle Flensborgsten, som er anvendt, samt i den lodrette bræddebeklædning, som findes på den vestvendte overgavl. Bræddebeklædningen er til for at beskytte mod vejrliget, og ses kun ganske få andre steder i Danmark, dog ikke i samme skala som på bygningerne i Christiansfeld. I det ydre svarer bygningens enkle materialeholdning og prunkløse fremtræden uden nævneværdig dekoration, til Brødremenighedens nøjsomme livsholdning.

Den efterstræbte orden, disciplin og lighedstanke, viser sig endvidere i det faktum, at bygningen, såvel som grunden er proportioneret omkring et modulsystem, hvis udgangspunkt er otte Hamburg-alen. Hertil kommer det store antal bygningsdele som findes bevaret, og som er særegne for Christiansfeld. Det gælder kakkelovnene fra byens kakkelovnsfabrik samt fyldingsdøre og gerichter, som mestendels er i kopi af de oprindelige. De nyere døre ligner visuelt de oprindelige, men har ikke samme detaljeringsgrad, idet dørene ikke er overfalsede og fyldingernes hjørner ikke er svungne. Hertil kommer, at gerichterne er maskinhøvlede og både døre og gerichter fremtræder sprøjtemalede. Udformningen af bygningens oprindelige hoveddør, overvindue samt den udvendige trappes smedejernsgelænder er dog kun at finde på denne bygning, hvilket er et kulturhistorisk interessant træk, idet Brødremenighedens bygninger alle er blevet til inden for en ganske kort årrække.

I bygningens indre knytter den kulturhistoriske værdi sig endvidere til kælderens hvælvede rum, de ældre plankegulve, Lindegade-entréens stukkatur samt koncertsalens fyldingsfløjdøre, højpaneler og stukkatur.

Hotellets arkitektoniske værdi knytter sig til det af flere omgange udbyggede volumen mod Lindegade, der trods de forskellige taghøjder og bygningsbredder, fremstår som et samlet og velproportioneret hele. Udtrykket er roligt, enkelt og ærligt, med høj sokkel, markante hvide murbånd og en taktfast vinduesplacering langs Lindegade. I bygningens indre knytter den arkitektoniske værdi sig til koncertsalens højloftede rum, hvor de store vinduer sikrer et kraftigt lysindfald og højpanelerne giver rummet en herskabelig og festlig karakter. Hertil kommer stueetagens velbevarede restaurationslokale med 1930'er interiør i form af parketgulv, brystningspaneler, feltinddelte vægge og loftsstukkatur.

Læs videre om

• Hjarup Præstegård
• Lindegade 16, Christiansfeld
• Lindegade 24, Christiansfeld

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen