Østlige hulvej I set fra sydøst mod nordvest
.
sidespor set fra sydøst
.
Sidespor set fra sydøst
.

Faktaboks

Kommune
Struer Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
1903152
Sted- og lokalitetsnummer
180517-133
Anlæg
Hulvej, Udateret (dateret 250000 f.Kr. - 2012 e.Kr.)

Original fredningstekst

Møllegård, hulvejssystem over ca. 450 m i trebenet slugt langs den sydvestlige grænse af matr.nr. 11-p, V. Ølby By, Ølby, i nordvestvendt skråning ned mod Bredkær Bæk. Beskyttelsen omfatter slugtens to nordøstlige ben med 2 markante hulveje, der er skåret indtil 6 m ned i terrænet. Vejene, der mod NV og bækken har et fælles løb de sidste ca. 100 m, er i et let slynget forløb orienteret i NV-SØ og hhv. 1,5-5 og 1-1,5 m brede i bunden, målt i NV og SØ. 2-3 kortere sidespor er ca. 50 m langs og SV for den midterste del af den sydvestlige af hulvejene i slugten i midten. Den sydlige hulvej bærer præg af mange rævegrave. Hulvejen mod nord er forgravet i den sydøstlige ende, hvor den er fyldt op med jord og træaffald.

Undersøgelseshistorie

2012
Museal besigtigelse - Holstebro MuseumSystem med to hulveje i tre-grenet smeltevandskløft ned mod Bredkær Bæk. Hulvejene ligger omtrent parallelt med hinanden og slynger sig ned i kløften fra sydøst og mod nordvest. Mod den midterste del af kløften ses der op til 3 korte sidespor i den fugtige lavning. Hulvejsforløbene ligger i en tæt skovbevoksning med dyrket mark mod vest, syd og øst. Der er græsningsarealer og Bredkær bæk mod nord. Kløften, som hulvejene ligger i udgør et areal på 17.800 m2. Hulvejene skærer sig ca. 1,5 - 6 m ned i kløften, og de er ca.1,5 - 5 m brede i nordvest og 1 - 1,5 m brede i sydøst. De enkelte forløb er 266 - 349 m lange. Hulvejene og deres sider er meget tæt bevokset. Den vestlige hulvej er næsten ufremkommelig, og der er mange rævegrave.

Hulvej

Hulveje er forhistoriske og historiske vejforløb, hvor færdslens slid har dannet mere eller mindre markante fordybninger. Der kan både være tale om enkeltliggende hulveje eller systemer af eksempelvis parallelt liggende hulveje, hvor indbyggerne har skiftet mellem anvendelsen af de enkelte hulveje, alt efter hvor farbar den enkelte vej har været. Læs videre her.

Udateret

I visse tilfælde er det ikke umiddelbart muligt at datere et fortidsminde uden at foretage en nærmere undersøgelse. Da beskyttede fortidsminder er fredede – også for arkæologer – er det ikke altid muligt at datere anlægget, før der foretages en videnskabelig undersøgelse. I de tilfælde, hvor fortidsmindets præcise alder er ukendt, eller der er tvivl om dateringen, anvendes betegnelsen udateret. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links