Faktaboks
- Kommune
- Ringkøbing-Skjern Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 2903106
- Sted- og lokalitetsnummer
- 180604-175
- Anlæg
- Hulvej, Udateret (dateret 250000 f.Kr. - 1800 e.Kr.)
Hulvej, Vardevej
Original fredningstekst
Fr.nr. 2903:106 Vejdæmning og hulveje. Vejdæmning og mindst 30 hulveje i vifteform i overdrev på SV-vendt skråning øst for Vardevej. Dæmningen, der er orienteret N-S (nordlig halvdel) og NNØ-SSV (sydlig halvdel), er flankeret af vejgrøfter. Den er 220 m lang, 6-7 m bred over top og op til 1m høj. Grøfterne er op til 2 m brede over top. Hulvejene med forgreninger, der er orienteret N-S til ØNØ-VSV, ligger mellem dæmningen i vest og agerkanten i øst. Hulvejen længst i syd grænser til nordfod af gravhøjen med fredningsnr. 2903:101. Vejsporene løber over 245 m og er op til 60 cm dybe og op til 70 cm brede i bunden. Enkelte er 1-1,30 m brede i bunden. Fortidsminderne ligger på et areal, der i nord afgrænses af en linje Ø-V 250 m nord for Knudevejs nordlige grøftekant og i syd af Knudevejs nordlige grøftekant. I vest afgrænses arealet af en linje N-S 70 m øst for Vardevejs matrikelgrænse mod øst og i øst af en linje mellem et punkt i Knudevejs nordkant, 180 m øst for Vardevejs østlige matrikelgrænse, og et punkt 250 m nord for Knudevejs nordkant, 135 m øst for Vardevejs østlige matrikelgrænse. Fortidsminderne afgrænses i øvrigt af deres ydre øvre kanter. En trekantet ujævn afgravning, der er 20 m bred Ø-V i nord og 60 m lang N-S og op til 1,5 m dyb, har fjernet vejsporene langs dæmningens østkant ud for dennes krumning. En smal dæmning orienteret NNV-SSØ, der af-grænser kæret og en tidligere vandførende grøft i Ø, krydser hulvejs-systemets SV del. Et moderne hjulspor orienteret NNØ-SSV krydser og løber mellem hulvejene mellem Knudevej i syd og kanten af agern i nord.
Undersøgelseshistorie
- 2014
- Registreringsprojekt/vejspor - KulturstyrelsenLille vifte af hulvejsspor øst for Lyne Plantage
- 2018
- Museal besigtigelse - KulturstyrelsenVejdæmning og hulvejssystem i overdrev mellem Lyne Kjær og gammel hede (Knude Hede), der nu er dyrket. Dæmningen, der er orienteret N-S (nordlig halvdel) og NNØ-SSV (sydlig halvdel) er flankeret af vejgrøfter og afgrænset af Knudevej i syd og fortsætter ind i tæt krat i nord, hvor vejen er sløret og udvisket af bevoksning og adgangsvej til grusgravning. Dæmningen er græsgroet og har skrå sider og er på reliefkort synlig over ca. 230 m, 6-7 m bred over top og op til 1m høj. Vejgrøfterne er ca. 2 m brede over top. Midt for dæmningen, hvor orienteringen skifter og mod nord er den østlige vejgrøfts østside over ca. 45 m forstyrret af en trekantet gravning op til 1,5 m's dybde bestående af flere huller. En vifte af mindst 30 hulveje med forgreninger spreder sig mellem vejdæmning og ager fra Knudevej i SV mod N, NNØ, NØ og ØNØ. Sydkanten af den sydligste hulvej grænser til nordfod af gravhøjen 2903:101. Hulvejene er op til 60 cm dybe og op til 70 cm brede i bunden. Enkelte er op til 1 - 1,30 m brede i bunden. De kan kendes ved en kraftigere grønnere græsvækst i bunden. Den trekantede afgravning (20 m bred Ø-V i nord og ca. 60 m llang N-S) i form af 9 huller af forskellig form og op til 1,5 m's dybde har fjernet vejsporene langs dæmningens østkant ud for knækket. En markstensbunke og en stabel betonfliser er henlagt i kanten af agern lige nord for sporene hørende til denne lokalitet. Et moderne hjulspor orienteret NNØ-SSV krydser og løber mellem hulvejene fra Knudevej i S og langs kanten af agern mod N. En ældre smallere dæmning orienteret NNV-SSØ afgrænser kæret og en tidligere vandførende grøft i Ø og krydser ind over og slører hulvejssystemets SV del. Hulvejssystemet afgrænses af tæt bevoksning og grustækt i N og Knudevej i S, samt af ager i Ø og vejdæmning i V.
Hulvej
Hulveje er forhistoriske og historiske vejforløb, hvor færdslens slid har dannet mere eller mindre markante fordybninger. Der kan både være tale om enkeltliggende hulveje eller systemer af eksempelvis parallelt liggende hulveje, hvor indbyggerne har skiftet mellem anvendelsen af de enkelte hulveje, alt efter hvor farbar den enkelte vej har været. Læs videre her.
Udateret
I visse tilfælde er det ikke umiddelbart muligt at datere et fortidsminde uden at foretage en nærmere undersøgelse. Da beskyttede fortidsminder er fredede – også for arkæologer – er det ikke altid muligt at datere anlægget, før der foretages en videnskabelig undersøgelse. I de tilfælde, hvor fortidsmindets præcise alder er ukendt, eller der er tvivl om dateringen, anvendes betegnelsen udateret. Læs videre her.
