Hundesteds historie

Hundested Havn har siden slutningen af 1800-tallet været et dynamisk center i byen med fiskeauktion, røgeri, bådeværft og andre virksomheder. Her er fiskekuttere fortøjet i havnen. Foto fra 1993.
.
Figur. Befolkningsudviklingen i Hundested 1921‑2017. Fra 1940 er indbyggertallet i Lynæs opgjort sammen med Hundested.
.

I midten af 1800-tallet var Hundested et lille fiskerleje i Torup Sogn. Fiskeri var hovednæring, og vigtigst var sildefiskeriet. Der blev fisket med bundgarn om foråret og fra store drivbåde om efteråret. Desuden var der en god makrelfangst, ligesom der blev fanget marsvin. I vinterhalvåret supplerede man med fuglefangst. Fiskerne solgte fiskene i fiskerlejet til prangere og fra både, særlig til svenskere. I 1870’erne nævnes en kro i Hundested. I den sidste del af 1800-tallet etableredes bådehavn med havnefyr, toldkontrolsted og lodsstation.

I perioden frem til 1920 udviklede fiskerlejet sig, og i 1921 lå indbyggertallet på 1.080. Der blev opført vandværk i 1905, som blev udvidet i 1916 og flyttet til ny adresse i 1920. Hundested Havn blev ombygget og udvidet i hhv. 1891‑92, 1900 og 1917. Der kom skole samt konservesfabrik og maskinfabrik. I 1916 blev Frederiksværkbanen ført til Hundested, og året efter blev der etableret færgeforbindelse til Rørvig.

Færgefarten Hundested-Grenaa åbnede i 1934. Hundested fik i 1930 en teknisk skole og i 1944 en kommuneskole, der også havde mellem- og realskole. Et alderdomshjem blev opført i 1937, og der blev anlagt rekreationshjem og feriekolonier. Fiskerlejet Lynæs voksede sammen med Hundested i denne periode, og i det fælles område opstod en del industri. Under Besættelsen anlagde tyskerne et batteri ved Spodsbjerg lige nord for Hundested. Vandværkets nye bygning stod færdig i 1949, og samme år blev havnen udvidet, hvorved molen blev flyttet længere ud. Hundested overtog desuden færgedriften fra Lynæs med forbindelse til Frederikssund og Nykøbing S. Selv om indbyggertallet steg støt i hele perioden, bevarede Hundested sit præg af fiskerleje.

Efter Kommunalreformen i 1970 blev Hundested kommunecenter. Indbyggertallet steg fra 5.443 i 1970 til 8.874 i 2007. Helårsboligerne blev placeret inde i landet, mens kysterne fik sommerhuse, og Ullerup blev erhvervsområde.

Som forsøg inddrog Hundested Kommune i 1990 borgergrupper i kommuneplanlægningen, hvilket resulterede i, at Hundested udviklede sin identitet som havne- og ferieby.

Et tab på 15 mio. kr. og lukning af færgeruten Grenaa-Hundested i 1996 var medvirkende årsager til, at kommunen i flere år i slutningen af 1990’erne måtte søge Indenrigsministeriet om særlig økonomisk støtte. Trods krisen voksede Hundested Havn fortsat som industrihavn med plads til fiskeri, lystbåde og turistfaciliteter.

Videre læsning

Læs mere om Hundested

Læs også om

Se alle artikler om Byhistorie

Eksterne links