Hviidsminde, Kolding

Ejendommen blev erhvervet af oberst Poul M. Hviid, der var kommandør på Koldinghus, og opførte anlægget omkring 1805. Frem til 1962 blev ejendommen drevet som landbrug, hvorefter Kolding Kommune købte den og udstykkede jorden. Bygningerne blev fredet i 1949. I 1991-92 blev udlængerne indrettet til kontorer og møderum af Erik Ejner Holms Tegnestue. Herved kom alle vinduer og døråbninger, samt i den tidligere lade en ny tagkonstruktion med parabelformede limtræsbuer til.

Anlægget fra omkring 1800 ligger ved hovedvejen umiddelbart nord for Kolding og omfatter en hovedbygning (mod nordøst) og tre længer, hvoraf laden (mod sydvest) er opført 1805 ifl. murankre. Den brostensbelagte gårdsplads er ikke omfattet af fredningen. Ejendommen er indrettet til erhverv.

Den grundmurede, pudsede og hvidkalkede hovedbygning på 11 fag er i én etage og afsluttes op mod taget med en sparrenkopgesims, der er ført om på gavlene. Heltaget er halvvalmet og har tre skorstenspiber med sokkel og krave i rygningen. Bygningen har en sokkel af granitsten, herover er der en høj kælder med lave torammede vinduer og to nedgange i de to endefag mod gårdspladsen. Hovedindgangen mod gården findes i det let fremspringende midterparti på tre fag, som yderligere er markeret med en refendfugning og krones af en trekantfronton med halvbuet (lynét) vindue. Trekantfrontonen er dækket med zink. På havesiden markeres havesalen med et ovalt fremspring, som er i to etager og er opdelt vandret af en tandsnitsgesims og lodret opdelt af riflede pilastre med joniske volutter.

En nyere tofløjet havedør med ruder sidder midtfor, højt hævet over haven. Over den rundede del er taget udformet som et zinkklædt kegleudsnit, kronet af en vindfløj. Vestgavlen har få vinduer, der er symmetrisk anbragt, mens østgavlen har flere forskellige vindues- og glasdørstyper, fra traditionelle til moderne. Vinduerne på gård- og haveside er dannebrogsvinduer med to ruder i underste ramme, hvor karm og hulpost kan være oprindelige, mens rammerne er fornyede. Hoveddøren er tofløjet, med barokiserede fyldingsfelter og er formentlig fra slutningen af 1800-tallet. Over døren er et højt, todelt overvindue. I det indre deler planen huset op i tre dele, hvor den midterste del på tre fag mod gården har en forhal, hvorfra der er trappeadgang til kælder og tagetagen. Mod haven er den ovale havestue i midtaksen. Rumopdelingen er nogenlunde uændret siden opførelsen, dog er trappepartiet i forhallen ændret for nylig, således at trappen, der tidligere i to korte løb førte fra indgangen op til forhallen, nu tillige giver adgang til den nyrenoverede kælderetage. I havesalen og i den store stude mod øst er to porcelænssøjleovne, der kan være fra opførelsen. Vinduesrammerne er fornyet, men udført traditionelt, dog med termoforsatsvinduer. En del af træarbejderne er antagelig fra omkring 1900. De tre grundmurede, pudsede og hvidkalkede avlsbygninger med lave granitsokler dækkes af helvalmede, stråtækte tage med vandret afskåret tagskæg. Den tidligere lade er bygget sammen med den tidligere stald, hvortil slutter sig en lille grundmuret og stråtækt tilbygning, mens længen mod sydøst tidligere rummede garager mv. Der er indsat nye, større helrudevinduer med buet overkant, i stedet for de få og små vinduer, ligesom portåbningerne, som har kurvehankbuet overkant, der går let op i taget, har tofløjede glasdøre med hvidmalede revleluger for. I det indre er den tidligere lades tagkonstruktion udskiftet med nye limtræsbuer i parabelform og udgør et sammenhængende lokale, hvorfra der er udskilt to små rum til frokoststue og køkken. Den tidligere stald er indrettet og opdelt i kontorlokaler med midterkorridor af glasvægge. Den tidligere garage anvendes til fitnesscenter og der er indrettet omklædningslokaler ved nordgavlen, hvor der er forsænket træloft.

Bygningerne udgør tilsammen en helhed omkring den brolagte gårdsplads, og markerer samtidig indfartsvejen til Kolding.

Anlægget er et eksempel på en stor gård, der er karakteristisk for området nær Koldinghus og Haderslevhus, hvor der siden 1500-tallet havde været relativt mange store gårde. Det er et resultat af de kongelige godssamlinger i området, hvor hoveriet tidligt blev afløst af en pengeafgift, og der derfor ikke var det samme incitament til at regulere gårdstørrelsen nedad som andre steder. Hovedbygningen viser desuden, hvordan den nyklassicistiske stil blev spredt fra hovedstaden, så at sige fra Harsdorffs Hus over Hviidsminde til Holden Hansens bygninger.

De fire længer danner et sluttet gårdsrum af arkitektonisk værdi. Hertil kommer hovedbygningens proportionering, rumopdeling og fine klassicistiske detaljer. Den ovale havesal er et tema, som går igen i flere samtidige villaer og landsteder, med en forløber i Jardins Bernstorff Slot (1759-65), Sans Souci på Frederiksberg Allé, opført 1798 af J.M. Qvist, nu nedrevet, samt Vældegårdsvej 70, opført ca. 1811 i Gentofte. Hermed indskriver hovedbygningen sig i den nyklassicistiske stil, som var højeste mode omkring og kort efter år 1800.

Læs videre om

• Lindegade 18, Christiansfeld, Vamdrup
• Lindegade 28, Christiansfeld
• Posthuset i Christiansfeld

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen