Jægerspris opstod omkring Jægerspris Slot, der beskæftigede en række personer. Fra 1850 til 1880 steg indbyggertallet med lidt over 800, hvilket især hang sammen med oprettelsen af et børnehjem ved slottet. Der kom bl.a. syersker, skræddere og husjomfruer; derudover skete der en stigning i antallet af slagtere, smede osv. Endelig kom der en del plejemødre, der tog sig af børnene på hjemmene. Fra omkring 1870 begyndte Jægerspris at vokse sammen med fiskerlejet Neder Dråby. Artilleriet begyndte i 1882 at træne i området, og i 1892 blev der midt mellem Jægerspris og Neder Dråby anlagt en skydelejr bestående af telte og nogle få træhuse. I 1908 blev Jægerspris Skole opført, og en isbutik blev etableret i 1917. Befolkningstallet i Jægerspris fortsatte med at stige. Der kom bl.a. bank, sparekasse, feriekoloni og maskinfabrik, og frem mod 1970 spillede landbruget en stadig mindre rolle. Industri, håndværk, byggevirksomhed og liberale erhverv beskæftigede langt de fleste indbyggere. Under 2. Verdenskrig forbedrede tyskerne Jægersprislejrens bygninger, og danske soldater blev interneret i lejren. Efter krigen, i maj 1945, blev knap 1.700 russiske flygtninge samlet i Jægersprislejren. I 1946 blev Jægerspris Skole på Hovedgaden omdannet til forskole til slottets skole og fungerede som sådan indtil 1954, hvor centralskolen Sogneskolen blev indviet.
Jægerspris voksede mod Over Dråby og Neder Dråby, men militærets støjkonsekvenszone og nye regler om helårsbeboelse i sommerhuse betød i 1990’erne butiksdød og færre indbyggere end ventet. Lokalt var de største arbejdsgivere militæret, Jægerspris Stiftelse og Det Socialpædagogiske Seminarium.
Jægerspris var administrationscenter for kommunen af samme navn indtil Strukturreformen i 2007.
