Jels Voldsted

I Klaskeroj nord for Jels ligger Jels Voldsted. Den 160 x 100 m store borgbanke ligger på et næs, der skyder ud i Midtsø. Banken er dannet ved, at det yderste af næsset er blevet afskåret ved en 15 m bred og 2‑3 m dyb halsgrav. Tidligere har søens vand omgivet bankens østlige, sydlige og vestlige sider. Den krones af en næsten 200 m lang, 2‑3 m bred og op til 1,5 m høj halvkredsformet vold, der er åben ud mod søen. Ved søbredden er der fundet et større antal nedrammede pæle, der tolkes som resterne af en anløbsbro eller en konstruktion, der skulle beskytte anlægget mod søsiden. Ud fra stednavnet har Jels været sat i forbindelse med den tidlige middelalders sønderjyske jarledømme, hvis kendteste repræsentant var Knud Lavard. I 1100-tallet lå voldstedet formentlig strategisk placeret ved en af vejene gennem Farrisskoven, der strakte sig som et bælte på tværs af Jylland. Genstandene fra de arkæologiske undersøgelser i 1920 og i 1947 stammer dog alle fra 1300-tallet, og stedet omtales ikke før 1403, hvor det knyttes til adelsmanden Henneke Limbek.