Faktaboks

Jon Gislason
Født
10. november 1955, Ry
Titel
Maler, grafiker
Virkested
Danmark

Biografi

Jon Gislason er farveekspressionist. Med rene, ublandede farver skaber han sine motiver, der siden debuten har været mennesket og landskabet. Fra forenklede figurstudier i begyndelsen af 1980erne har G. siden givet sig sine farver i vold som det bærende middel for kompositionerne. Farvelag på farvelag påføres med rå, primitivistiske penselstrøg, der giver arbejderne en reliefagtig og stærkt stoflig, sanselig virkning og understreger motivernes følelsesladede heftighed. Selvom udgangspunktet kan være givne lokaliteter og personer omformes de til mentale tilstande af erotisk eufori, længsel efter enhed mellem menneske og natur eller vrede og magtesløshed udtrykt gennem farven og figurernes kropssprog. I sin tiltro til maleriets evne som udsagn for eksistentielle vilkår, formuleret i forlængelse af de tyske ekspressionister i begyndelsen af århundredet, adskiller G. sig fra sin generations "vilde" malere i 1980erne med deres ironiske distance, bl.a. skabt ved en fragmenteret og alogisk komposition. G.s maleri og grafik bindes logisk sammen til en enhed via farven.

Genealogi

Gislason, Jon, *1955, maler og grafiker. *10.11.1955 i Ry. Forældre: Forfatteren Bjarni Magnus G. og lærer Inger Rosager. Samliv fra 1988 med børnehavepædagog Karen Stranddorf, *27.9.1959 i Århus, datter af lærer Ove Emil S. og sanger, sangpædagog Ilse Horup.

Uddannelse

Det jyske Kunstakad., Århus (Egon Bjerg Nielsen, Hasse Juul, Ole Heerup), 1974-77.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om billedkunst

Se alle kunstnerbiografier

Eksterne links