Jungetgård ligger på Jungetgårdvej 26 i Skive Kommune. Bygningen og omgivelser er fredet.

Bygningshistorie

I 1540erne fik Herman Skeel flyttet Jungetgård fra Junget by til den nuværende placering med voldgrav og omgivende marker. Jungetgård dateres, ved kgl. befaling, i 1548 til Herman Skeel, der igangsatte en udbygning. Hertil blev der benyttet flere byggematerialer fra omegnes kirker, antageligt fra kirken i Grættrup, som brændte i 1552. Samme år blev Herman Skeel landsdommer i Nørrejylland. Han døde få år efter og nåede aldrig at opføre de påtænkte ombygninger af Jungetgård til et firefløjet anlæg. Bygningen stod på daværende tidspunkt med to længer og en spærremur mod vest, næsten som de fremstår i dag. Senere blev en bindingsværksfløj bygget op ad spærremuren, men denne blev fjernet i 1924 samtidig med, at hovedfløjen blev istandsat ved arkitekt Chresten Borch.

I 1977 gennemgik hovedbygningen endnu flere istandsættelser og senest i 2010 blev en restaurering af sidefløjen påbegyndt.

Beskrivelse

Jungetgård ligger på et fredet fortidsminde, som består af en borgbanke og en bred voldgrav, der åbner sig mod nordvest. Hovedbygningen består af to fløje, en hovedfløj og en sidefløj, samt en høj mur mod sydvest. Tilsammen danner de ramme om en gårdsplads.

Begge fløje er opført i hvidkalket grundmur af uensartede munkesten, med muret gesims, kamtakkede gavle og røde teglhængte heltage. I hver tagryg findes en skorstenspibe med sokkel og krave og i hovedfløjens tagflade ses desuden en række små ældre støbejernsvinduer. Hovedfløjen er opført i to etager over en kampestenssokkel, der er synlig på havesiden. Havesiden fremstår i blank mur, hvor flere spor efter tidligere ombygninger ses i murværket tillige med flere murankre. Gårdsiden afviger fra de øvrige og er opført i overkalket bindingsværk, hvor kraftige tagknægte bærer tagets brede udhæng. Sidefløjens kampestenssokkel står overkalket på gårdsiden og gavlen. I hovedfløjens gårdfacade findes to nyere, brunmalede revledøre og til havesiden ses en ny, rødmalet dør med termorude. Vinduerne i hovedfløjen varierer mellem et- og torammede vinduer, nogle er ældre og brunmalede, mens andre er nyere, rødmalede termovinduer. Alle vinduer har en mindre sprosseopdeling. Midt på sidefløjens gårdside findes en ældre, brunmalet revledør med en tosidet muret fritrappe foran. Under trappen findes en rundbuet åbning ned til kælderen. Sidefløjens vinduer er brunmalede og varierer mellem ældre og nyere vinduer med koblede rammer, mens de små kældervinduer er rundbuede og udført i støbejern. Den høje mur mod syd står vinkelret på hovedlængen og flugter med dennes sydgavl. Muren, der står på en kraftig kampestenssokkel, er kalket mod gårdspladsen, mens havesiden står i blank mur. Øverst er muren afsluttet af en murkrone af teglsten. I muren findes flere spor efter ombygninger samt en ældre revledør foran et tilmuret dørhul.

Indvendigt er de to fløje sammenhængende. I hovedfløjen findes stuer, værelser, køkken og bad. De fleste overflader er nyere. Af ældre bevarede elementer findes kun et par fyldingsdøre og mellem finerbeklædte loftplader ses fritliggende loftbjælker i de fleste rum. Tagetagen står uudnyttet med understrøgne tegl. I sidefløjen er en større restaurering i gang. I stueetagen ses de ældre loftbjælker. Under sidefløjen findes en høj kælder, der fremstår som ét stort rum. Gulvet er her belagt med tegl, væggene pudsede og loftet er af brædder over et synligt bjælkelag. I rummet findes en ældre brønd.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi knytter sig til hovedbygningens placering i landskabet med vandfyldte grave omkring, der sammen med hovedbygningen skaber en landlig idyl. Det har stor værdi, at der mellem bygningerne og spærremuren mod syd dannes en gårdsplads, der fremstår som et lukket rum af privat karakter. Omkring bygningerne, på gårdspladsen og på vejen over voldgraven er bevaret en pigstensbelægning, som tillige er med til at underbygge det historiske miljø.

Kulturhistorisk værdi

Jungetgårds kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningernes mange hundrede års historie, der ses i ved sporene, som særligt findes i muren mod sydvest. Her kan aflæses: en tidligere hemmelighed samt flere forskellige typer åbninger. I spærremuren findes flere bomhuller, der vidner om den tidligere bindingsværksbygning, der var påbygget. De mange tagknægte på hovedfløjens facade vidner tillige om den tidligere disponering af materialer, hvor grundmuringer var vigtigst ved de udadvendte mure, dels for beskyttelse dels for at signalere magt og rigdom. I sidefløjens kælder findes en brønd, der vidner om et tidligere mejeri, samt et hundehul med lænke, der stammer fra tiden, hvor man afstraffede bønder og tyende på selve herregården.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi for Jungetgård knytter sig til hovedbygningens to fløje med kamtakkede gavle, der ophøjer Jungetgård til en betydningsfuld herregård. Samtidig fremstår gavlene som markante afslutninger og samler de to fløje til et kompleks, der endvidere understøttes af de ens hvidkalkede mure. De to bygninger adskiller sig arkitektonisk i detaljerne, og får derved forskellig karakter. I hovedfløjen skaber de udskårne knægte en taktfast rytme i facaden, der ellers virker opbrudt af den varierende vinduessætning. Tillige giver knægtene mulighed for et stort udhæng, der har arkitektoniske værdi ved, at tag og mur bliver let adskilt, og derved kastes en naturlig skygge ned over murens øverste del. Sidefløjen fremstår med helt andre detaljer, hvor fokus centrerer sig omkring den tunge, murede trappe, der tildeler bygningen en fornem scene omkring ankomsten. I det indre findes arkitektonisk værdi ved de mange dybe vinduesnicher i hovedfløjens haveside, der illustrerer dennes enorme tykkelse. Her skabes en dybde, hvor det bløde lys fra nord og øst trænger ind i de mørke rum. Tillige er der værdi i de mange fritliggende loftbjælker, idet de skaber en taktfast rytme gennem de største rum.

Videre læsning

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om

Eksterne links