Krabbesholm, Skive

Hovedbygningen antages at være opført i 1550erne af den daværende ejer Iver Krabbe (død 1561), rigsråd og lensmand. I 1750erne gennemførtes en omfattende ombygning af Verner Rosenkrantz (1700-1777). Han var amtmand over Dueholm, Ørum og Vestervig Amter 1747-55 og fra 1755 over Skivehus Amt. De to lave længer, østfløjen og vestfløjen, antages at være opført i 1750erne ligesom staldbygningen, der udgjorde en del af avlsgården.

Havnen blev anlagt af godset 1868-69 og blev overtaget af kommunen i 1925. I 1924, 1928 og 1960 udvidedes havnen med en opfyldning udfor selve hovedbygningen, hvortil byens gasværk flyttede 1934. Hovedgården blev købt af Skive Kommune i 1906 og videresolgt i 1907 til højskoleforstander A. Axelsen Jebjerg, så Salling Højskole kunne overtage bygningerne. I 1908 blev flere af ladegårdens længer nedrevet og graven / dammen norden for hovedbygningen fyldt op.

I 1946 manglede Krabbesholm Højskole lokaler, hvor det især var et problem med elevernes kamre på loftetager i de to længer med tre senge i hver kammer. Derfor blev etagearealet i 1949 udvidet i de to længer ved at tilføje dem hver en gennemgående kvist mod gårdspladsen.

I litteraturen har man (Lorenzen) om hovedbygningen især hæftet sig ved udformningen af gavlenes dobbeltblændingsfelter, som man bl.a. har sammenholdt med lignende felter på: Hovedgårdene Villestrup, Odden, nord for Hjørring, Tirsbæk, nord for Vejle Fjord, samt Astrup Kirke. Der er her argumenteret for, at de eventuelt kunne være opført af den samme bygmester, kaldet Villestrupmesteren.

Nok så usædvanligt er anvendelsen af kvadre helt op i første sals højde. I princippet kan det forstås som genbrug af materialer eller måske som sporene efter en tidligere bygning.

I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen.

Krabbesholm ligger ved Skive umiddelbart nord for Karup Ås udløb i Skive Fjord på den flade strandeng. Før udvidelsen af havnen i 1920erne var det direkte ud til fjorden. I dag er der et aktivt erhvervshavneområde mellem hovedgården og fjorden. Mod sydøst omgives anlægget af en grav, der antagelige er fra 1500-tallet.

Anlægget består af: Hovedbygningen mod nord, antagelig fra 1554-61; de to sidefløje i bindingsværk, østfløjen og vestfløjen, der er placeret symmetrisk omkring anlæggets midtakse og antagelig er fra ca. 1750; samt endelig staldbygningen antagelig fra ca. 1750 nord for hovedbygningen – foruden den bevarede del af voldgraven syd for anlægget, som ikke er omfattet af bygningsfredningen.

Hovedbygningen er syv fag lang og to fag dyb. Den står i grundmur, er to etager høj og dækkes af et teglhængt heltag med to skorstenspiber ved hver sin gavl. Hertil kommer et ottekantet, grundmuret hjørnetårn med pyramidetag i det nordvestre hjørne, og midt på sydfacaden et firkantet tårn med kamtakket gavl. Op ad det er et rundt trappetårn, som er dækket af et kegleformet, teglhængt tag.

Hovedbygningen har granitkvadre helt op i første sals højde, som dog er suppleret / repareret med munkesten, mens anden etage hovedsagelig står i teglsten. Vinduesåbningerne er uregelmæssigt placeret, dvs. at de ikke sidder aksefast over hinanden eller spejler en symmetriakse. Mod nord og syd er de af ens størrelse. Der er halvrunde, hvidkalkede murfelter over hver vinduesåbning i stueetagen og fladbuede stik over vinduerne på første sal. Hertil kommer cirkelrunde, hvidkalkede blændingsfelter på første sal mellem vinduerne. Hovedbygningen har hvidmalede, traditionelt udformede, firrammede, småtopsprossede korspostvinduer.

Gavlene har sengotiske blændingsfelter med karakteristiske tvillingerundbuede højblændinger, og de er næsten ens. De afviger dog ved, at vestgavlen afsluttes af to lodretstillede kvartcirkelformede, hvidkalkede felter, og her er de små vinduer erstattet af loftluger mod vest. Desuden ses herunder en korsformet, hvidkalket blænding på hver gavl.

De tre tårne synes at være senere tilbygninger, da murværket ikke står i samme forbandt som hovedbygningen. Desuden er hjørnetårnet udført af teglsten uden kvadre (bortset fra den lave sokkel på en ½ kvaders højde), og med en rundbuet gesimsfrise, der adskiller sig fra hovedbygningens svagt profilerede gesimsfrise. De to tilbyggede tårne mod gårdsiden har en lidt højere kvadersokkel på to kvadre, men disse er lavere end hovedbygningens. Trappetårnet har en frise af kvadratiske blændinger i anden etages højde. I den firkantede udbygning, der har en fornyet kamtakgavl med tårnur med tilhørende urværk og klokke, omgives vinduerne af blændinger formet som turneringsskjolde samt en korsformet blænding på vestmuren.

I det indre er kælderens skillerumsopdeling i det væsentlige af ny dato, mens rumopdelingen i stueetagen antagelig er præget af ombygningen i 1750erne. Den kan dog i hovedtræk gå tilbage til 1550erne. Første sal er præget af adskillige ombygninger under højskoletiden, men omfatter antagelig elementer, som kan gå tilbage til 1550erne. Stueetagens rumopdeling følger renæssancens planskema med en symmetrisk rumfølge spejlet omkring bygningens midte med korridor/forstue, kammer og stue/sal, hvor salen mod øst dog er opdelt i to kamre/værelser. På første sal er stuen mod vest retableret og bjælkelaget frilagt. Rummene er rigt udstyret med stukkatur- og snedkerarbejder i form af paneler, døre, dørindramninger, foruden bemalinger. Hertil kommer væg- og loftmalerierne i stueetagens sal, den såkaldte riddersal, med mytologiske og allegoriske motiver signeret Olaus Carolus Wassmann fra Arden ved Willestrup 1759 og omgivet af udskårne indramninger.

Østlængen er 28 fag lang i en etage med nyere, teglhægt halvvalmet tag. Der er mod gårdsiden en langsgående kvist over 24 fag. Bindingsværket har gennemstukne bjælkeende. Stolperne står på en sokkel uden fodrem og forbindes af løsholte over hinanden samt en tagrem. Den øvre og nedre række tavl opdeles af en dok, mens den midterste række tavl er uden dokke. Der er traditionelt udformede, torammede, småtopsprossede trævinduer.

I det indre er der i stuen indrettet større fælleslokaler, og i loftetagen er elevkamre med adgang fra en østvendt sidekorridor.

Vestlængen er som østlængen. Dog er nordgavlen, sydgavlen og det første fag mod syd i grundmur. I det indre er der elevkamre i stueetagen, foruden to klasseværelser mod nord.

Staldlængens sydside er 25 fag lang, og nordsiden er 24 fag lang. Den er i en etage og dækkes af et stråtækt heltag med tre tagskægskviste med luger mod nord, hvilket var avlsgårdens tidligere gårdsplads. Længen er i bindingsværk, hvor stolperne står på en pudset sokkel. Stolperne forbindes af en tagrem og løsholte, og hvert tavl opdeles af dokke. På sydsiden er der indsat tre plankedøre. I nordsidens 10. fag fra øst er en stærkt buet porthammer, hvis åbning er muret til. Der er i begge langsider indsat traditionelt udformede trævinduer, torammede med to ruder. Gavltrekanterne har listeinddækket bræddebeklædning.

I det indre er der indrettet elevværelser og et undervisningslokale.

Krabbesholms miljømæssige værdi består i beliggenheden ved udmundingen af Karup Å i Limfjorden og ved overgangen fra marinforland til morænelandskab. Hermed understreges forbindelsen mellem bebyggelsen og det omgivne kulturlandskabs ressourcer, som f.eks. engene langs åen til græsning og de omgivne skove til brænde og bygningstømmer samt muligheden for at kontrollere en transportvej.

Krabbesholms kulturhistoriske værdi består i, at hovedbygningen viser overgangen fra senmiddelalder til renæssance som det ses på den ene side ved brugen af kvadersten, de sengotiske blændinger og den asymmetriske placering af de tre tårne – og på den anden side ved den tilstræbte symmetri ved vinduernes placering og anvendelse af renæssanceplanskema især i stueetagen.

Hertil kommer den omfattende brug af kvadre, som det eller især kendes fra de langt ældre jyske kvaderstenskirker.

Desuden er Krabbesholm en af de forholdsvis få bevarede herregårdshelheder hvor også dele af avlsbygningerne indgår.

Endelig er Krabbesholm et tidligt eksempel på genanvendelsen af økonomibygninger i form af omdannelsen af sidefløjene og senere staldbygningen til elevværelser og er dermed også en kilde til højskolens historie, som det bl.a. ses af de indsatte vinduer og de gennemgående kviste i de to sidefløje.

Krabbesholms arkitektoniske værdi består i: De sengotiske dobbeltbue- og korsformsblændinger; de senbarokke interiører suppleret af den senbarokke aksiale opbygning af hovedbygningen og de to sidefløje; samt den maleriske helhed bestående af samspillet mellem hovedbygningens kvadre og teglsten med tilbyggede tårne, de symmetrisk placerede sidelænger opbygget af taktfast bindingsværk, den løsrevne staldbygning, resterne af voldgraven og den grønne bevoksning i resterne af Krabbeholms Skov.

Læs videre om

• Krabbesholm, Trap Danmark

Læs også om

• Eskjær, Grinderslev
• Jungetgård
• Strandet, Ørum

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen