Kørup, Krogsbølle

Kørup har en historie, der rækker tilbage til middelalderen og nævnes første gang i 1410 og var i det vendiske fyrstehus Podebusks eje i næsten 400 år. Predbjørn Podebusk købte i 1409 hovedgården Holmegård i Nørre Nærø sogn. Fra 1410-1781 blev det nærliggende Kørup slægtens hovedsæde. Kørup var en landsbyhovedgård i Krogsbølle Sogn, Skam Herred. I middelalderen var der 10 gårde og en kirke i Kørup by. Mourids Podebusk nedlagde kirken og lod i årene 1574-1602 en ny kirke opføre efter inspiration fra Sct. Knuds Kirke i Odense. Den nuværende Kørups ældste hovedfløj er opført samtidig med kirken i 1582 af Mourids Podebusk. I 1672 blev Kørup oprettet til baroniet Kørup, som også omfattede Holmegård.

Kirken blev nedbrudt i sidste halvdel af 1700-tallet i forbindelse med Podebuskernes afsked med Kørup. I 1781 blev Kørup og Egebjerggård købt af Joachim Godske Moltke og i 1795 solgt til Wilhelm de Roepstorff. Fra 1810 indgik Kørup i grevskabet Roepstorff sammen med Egebjerggård og Sukkerhuset i Odense. Herefter var Kørup i Petersdorffs-slægtens eje indtil den overgik til fri ejendom i 1921 i forbindelse med lensafløsningen. Det nuværende Kørup, som udgøres af et tofløjet anlæg med en fritliggende bindingsværkslænge blev opført i flere tempi, hvor østfløjen er ældst fra 1582. Østfløjen var oprindeligt en fritliggende renæssancebygning af typen, der tillægges bygmesteren Domenicus Badiaz. Østfløjen fik mellem 1750 og 1780 tilføjet en sydfløj. I den forbindelse blev der foretaget en række ombygninger på østfløjen, herunder de enkle, klassicistiske indgangspartier og store vinduespartier, som i dag er gennemgående i både øst- og sydfløjen. Mellem 1800 til 1820 blev der opført en fritstående bindingsværkslænge mod nord, der med sin placering spejler sydfløjen. I 1929 blev Kørup solgt til godsejer V. Jørgensen og havde i perioden 1937-2005 en række forskellige ejere. Omkring 1940'erne var der endvidere politiskole på Kørup. I 1985 blev hovedgården og avlsgården adskilt. Avlsgården har siden 1985 været ejet af Frans Tange og hovedbygningen siden 2005 af Thor Stadil.

Kørup er beliggende på det nordlige Fyn i et åbent landskab af lave enge og landbrugsarealer, som afgrænses af alléer. Anlægget er placeret solitært på et middelalderligt, dobbelt voldsted med vandfyldte grave med stensatte kanter. Over den vestlige grav er en stensat vejdæmning med hovedindgang til borgbanken. Anlægget omfatter en østvendt fløj og en dermed sammenbygget sydvendt fløj samt en fritliggende bindingsværkslænge mod nord. De tre bygninger åbner sig mod vest og favner et gårdrum. Voldstedet er fortidsmindefredet. Mod nord ligger et avlsanlæg, der ikke er omfattet af fredning. Østfløjen er ældst og opført i to etager over et fundament af store syldsten og tilhugne, sorttjærede kvadre. Taget er et rødt, teglhængt heltag med let opskalkning med skorstenspiber i rygningen. Taget er ubrudt med enkelte, ældre støbejernsvinduer. Murene er pudsede og hvidkalkede og afsluttes af en omløbende gesims. Gavlene har dobbelte gesimsbånd, postamenter med kugler, volutsvungne afdækninger og en lav fronton øverst samt gavlskorstenspiber. Øverst i gavlene er murblændinger med rundbuet overkant. Indgangsdøren i østfløjen er en nyere, dobbeltfløjet fyldingsdør, der indrammes af en konsolbåren fordakning smykket med en trekantsfrontispice. Mod gården er en nyere, tofløjet havedør med opsprossede glaspartier. Døren indrammes af kvaderinddelte liséner og en fordakning. Foran døren er en stensat trappe.

Vinduerne er overvejende ældre og traditionelt udførte firerammede vinduer med todelte underrammer. Dørene er grønmalede og vinduerne er hvidmalede. Sydfløjen er opført i grundmur i to etager over en kælder med en sokkel af syldsten og tilhugne, sorttjærede kvadre. Murene er pudsede og hvidkalkede med murankre og afsluttes af en profileret gesims. Taget er ubrudt med røde tegl, halvvalm, let opskalkning og enkelte støbejernsvinduer samt to skorstenspiber i rygningen. Mod gården er to ældre døre begge med overvindue og en foranliggende trappe. I gavlen ses en ældre revledør med klinkefald og en foranliggende, ældre stentrappe. Vinduerne er overvejende ældre og traditionelt udførte, firerammede vinduer med todelte underrammer. Der er endvidere enkelte etrammede vinduer med seksdelte ruder. Dørene er grønmalede og vinduerne er hvidmalede. Kørup danner ramme om en bolig, og fløjenes lange historie og forskellige tiders ombygninger afspejles såvel i fløjenes ydre som i det indre. Østfløjen har elementer af en ældre planløsning. Fløjen er indrettet med en hall med en ældre fajancekamin. Fra hallen er der adgang til en gennemlyst, havevendt stue og et gavlværelse samt et toilet under trappeløbet. I forlængelse af stuen er et stort gavlvendt køkken, der er forbundet med et mindre køkken i sydfløjen. De to køkkener ligger i forskelligt niveau og er forbundet via en døråbning og en nyere teglstenstrappe. I hallen er en gavlvendt trætrappe antageligt fra 1800-tallet med drejede balustre og malet træhåndliste. Trappen fører til bygningens første sal og tagetage. Østfløjens første sal er indrettet med et havevendt værelse, et toilet samt en gårdvendt gang, hvorfra der er adgang til to gennemlyste stuer med en fajancekamin. I forlængelse heraf er et gennemlyst, gavlværelse, der anvendes til bibliotek. I begge gavle ses indvendige aftegninger af de gavlvendte skorstene.

Tagetagen er i østfløjen indrettet med et værelse i hver ende og med en uudnyttet del i midten. De to værelser har antageligt været pigeværelser og adskilles fra det midterliggende rum af ældre bræddevægge. Tagetagen har ældre bræddegulve, en synlig skorstenskerne og tagværk med kig til det understrøgne tegltag. Sydfløjen er forbundet til østfløjen via et trapperum, der giver adgang til første sal. Sydfløjen har ligesom østfløjen elementer af en både nyere og ældre planløsning. Stueetagen er indrettet med havevendte værelser, et have- og gårdvendt badeværelse, et mindre gårdvendt køkken samt to gavlvendte værelser, hvori gavldøren er blændet fra indersiden. Fra gårdrummet er to indgange, der giver adgang til forstuer. Fra den østvendte forstue er der adgang til trapperummet, der fører til første sal. Trappen er antageligt fra 1800-tallet med drejede balustre og malet træhåndliste. Første sal er indrettet med en gårdvendt gang med et havevendt badeværelse, havendte værelser samt en gennemlyst stue med en nyere pejs samt to gavlvendte værelser. Tagetagen i sydfløjen er delvist udnyttet med et ældre, gavlvendt værelse, der antageligt har været pigeværelse og adskilles fra den uudnyttede del af en bræddeskillevæg. Tagetagen har ældre bræddegulve, hvorover der er isolering. Der er synlige skorstenskerner og tagværk med kig til det understrøgne tegltag. Kælderen er ikke besigtiget.

Overordnet er øst- og sydfløjen karakteriseret ved både nyere og ældre og traditionelle overflader. Der er nyere støbte, brædde-, linoleums-, flise- og tæppebelagte gulve samt ældre bræddegulve. Væggene er dels tapetserede, pudsede, dels i bindingsværk. Der er bevaret en række ældre bygningsdele og -detaljer, herunder paneler, vinduesvægge med brystnings-, fuld- og lysningspaneler med indfældede skodder, fyldingsdøre med gerichter, indstukne hængsler, beslag, messinggreb og låsetøj, ligesom der er ældre revledøre med beslag og klinkefald. Karakteristisk for paneler og døre er de afrundede spejlfyldinger. Der er ældre vinduer med lodposte, anverfere og stormkroge, murblændinger antageligt fra oprindelige rundbuede vinduesnicher. Af nyere overflader og bygningsdele og -detaljer kan nævnes dobbelte fløjdøre med opsprossede glaspartier, enkelte nyere plade- og fyldingsdøre, nyere skillevægge samt køkken og badeværelsernes nyere overflader og elementer.

Bindingsværkslængen er fritliggende og opført dels i sort, opstreget bindingsværk med hvidkalkede tavl i én etage, dels i grundmur over en sorttjæret kampestenssokkel. Bygningen bærer et rødt, teglhængt, ubrudt halvvalmet tag med let opskalkning og en skorstenspibe i rygningen. Bygningssiderne afsluttes af en profileret gesims. I facaden mod gården er en ældre, tofløjet revleport med fladbuet overkant flankeret af en nyere, dobbeltfløjet revleport samt en revledør begge med rundbuet overkant. Vinduerne er nyere og ældre, traditionelt udførte et- og torammede opsprossede vinduer med to- fire- og seksdelte rammer. Dørene er grønmalede og vinduerne er hvidmalede. Bindingsværkslængen er indrettet med et stort, gennemgående gavlvendt rum med sort, opstreget bindingsværk, et nyere bræddegulv, synligt loftsbjælkelag og herimellem listebeslåning. I den modstående gavl er indrettet et mindre rum opdelt af en nyere let væg. Der er støbt gulv og bindingsværk kalket over stok og sten samt synlige loftsbjælker. Bindingsværkslængens midterliggende rum samt loftsetagen er ikke besigtiget.

Den miljømæssige værdi ved Kørup knytter sig til beliggenheden i det flade, nordfynske landskab på et fredet voldsted med to fløje og en bindingsværkslænge, der sammen med avlsanlægget udgør et helstøbt herregårdsmiljø. Indgangen fra Kørupvej, hvorfra man gennem haveanlæggets træer aner Kørup, danner en stemningsfuld ankomst. Østfløjens karakteristiske renæssancegavle rejser sig fra voldgravsterrænet, hvorved anlægget præsenterer sig markant i det omgivende landskab.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig overordnet til Kørup som en repræsentant for et mindre renæssanceanlæg med en lang udviklingshistorie med to fløje og en længe opført i forskelligt perioder: Øst- og sydfløjen i 1582 og 1750-80 og bindingsværkslængen i 1800-20. Anlæggets udvikling ses netop i den sammensatte karakter og i de enkelte afvigelser i murværk samt i blændinger, bygningsdetaljer og dekorationer. I det ydre knytter der sig kulturhistorisk værdi til østfløjens renæssanceinspirerede gavle, der tilskrives bygmesteren Domenicus Badiaz, formentlig italiener, som arbejdede i landet i slutningen af 1500-tallet og begyndelsen af 1600-tallet. Den renæssanceinspirerede gavltype er et stilistisk motiv, der blev anvendt i slutningen af 1500-tallet. De svungne gavle med vandrette, dobbelte, profilerede bånd er fynske varianter af renæssancens karakteristiske svungne gavle. Den yngre sydfløj står derimod mere enkel og uden dekorationer. Øst- og sydfløjens vinduespartier med de firerammede vinduer med todelte underammer er typiske klassicistiske vinduer, som de tog sig ud i sidste halvdel af 1700-tallet, hvor det blev muligt at fremstille store vinduespartier.

I det indre er der kulturhistorisk værdi relateret til de bevarede elementer af en ældre planløsning og alle ældre bygningsdele og -detaljer, herunder kaminer, fyldingsdøre med gerichter, greb og låsetøj, til revledøre med beslag, hængsler og greb, fod-, brystnings-, og hel- og lysningspaneler med indfældede skodder. Detaljerne vidner om bygningens om- og tilbygninger gennem tiden og om forskellige tiders stilistiske idealer, der blandt andet ses i de afrundede fyldinger, i døre og paneler, som er typiske for sidste halvdel af 1700-tallet. Endvidere ses også ældre revledøre. Hertil kommer de traditionelle materialer, herunder bræddegulve, pudsede vægge og lofter. Der knytter sig kulturhistorisk værdi til bindingsværkslængen, der i kraft af sit enkle og brugsorienterede udtryk underlægger sig anlæggets bygningshierarki og hovedbygningens to fløje. Længen fremstår som en sekundær bygning, der betjener hovedbygningen.

Den arkitektoniske værdi ved Kørup knytter sig til hovedbygningens klart definerede, enkle bygningsfløje, der sammen med bindingsværkslængen giver indtryk af et trefløjet anlæg. De to fløje fremstår, i kraft af deres ensartede materialitet, som en sammenhængende helhed, der udgøres af murede pudsede og hvidkalkede overflader, sorttjærede sokler, røde, ubrudte teglhængte tage og de ensartede, klassicistiske vinduer, som er gennemgående i de to fløje. Endvidere er der arkitektonisk værdi knyttet til østfløjens dekorationer med murankre, svungne, høje gavlkamme med fronton, omløbende dobbelt gesimsbånd, postamenter med kugler, der elegant afslutter østfløjen og stilistisk giver bygningen et udpræget renæssanceudtryk. Den traditionelle materialeholdning med hvidkalkede mure og den sorttjærede sokkel giver bygningssiderne et levende, stofligt spil, der varierer under indflydelse af lyset henover dagen samt årstiders skifte.

I de to fløjes indre knytter der sig arkitektonisk værdi til de bevarede elementer af en ældre planløsning samt de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder paneler, bræddegulve, fyldingsdøre samt revledøre med gerichter greb og beslag og låsetøj, der tilsammen skaber en historisk stemning i bygningen. Den arkitektoniske værdi ved bindingsværkslængen er i det ydre relateret til den prunkløse, enetages bygning i gedigne materialer og revledøre, der giver bygningen et solidt og brugsorienteret udtryk. Længetypologien og det høje, teglhængte, røde tag med skorstenspibe sammenbinder bygningen med det resterende anlægs fløje.

Læs videre om

• Højagervej 32, Søndersø
• Margård, Vigerslev
• Stegø Pumpemølle, Bogense

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen