Faktaboks

Kaj Nielsen
Født
10. maj 1936, Århus
Titel
Billedhugger, lærer, maler
Virkested
Danmark

Biografi

Kaj Nielsen arbejder med blandformer af maleri og objekter, motiverne er hentet fra nærmiljøets hverdag, og værkerne er kritiske kommentarer til et lokalsamfunds oplevelse af medieverdenens kaotiske informationsmængde. Katalysatorkors er en protest mod bilforurening. Værket består af objekter og bemalede menneskelige fragmenter i ler indsat i træfelter samt et kors påsat små lyspærer, der tænder ved berøring. Korset dannes af 4 rum, som viser de fire elementer. Der er tilføjet en tekst: Vi prøver af beskytte os mod følgerne af det, vi gør, i stedet for ikke at gøre det, hvis følger vi prøver at beskytte os mod. De syv bøges høj består af 202 små malerier, der i forskellige stemninger skildrer en gruppe træer som kommentar til naturens omskiftelighed.

Genealogi

Nielsen, Kaj, *1936, billedhugger, maler og lærer. *10.5.1936 i Århus. Forældre: Tømrer Christian N. og Agnes Margrethe Sørensen. ~2.7.1960 i Hammel med tekstilkunstner Inga Westergaard Nielsen, *20.1.1934 i Voldby, datter af lærer Niels Westergaard N. og Kirstine Pedersen.

Uddannelse

Lærer fra Marselisborg Sem. 1958-1961; som billedhugger autodidakt.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om billedkunst

Se alle kunstnerbiografier

Eksterne links