Faktaboks

Preben Boye
Født
16. juli 1944, København
Titel
Billedhugger
Nationalitet
Dansk
Virkested
Danmark

Biografi

Preben Boyes motiviske univers er stærkt præget af hans ophold på Grønland og Island. Folkekunstens ånder og væsener fornemmes i granitskulpturerne, der giver associationer til nordisk mytologi, masker og tupilakker. B. har et alsidigt formsprog, men tilbagevendende er en opadstræbende, søjleagtig form, som til tider har fragmenter af menneske- eller dyrekroppe. Andre værker, f.eks. med stolen som motiv, har en mere fortættet form, der fremhæver stenens volumen. B. har fundet inspiration til søjleformen bl.a. hos Constantin Brancusi, men hans værker bringer også den islandske billedhugger Sigurjón Ólafsson i erindring. I Corona kombineres en slank søjleform med den store granitstens massivitet. B. foretrækker marksten, som han bearbejder direkte, og hvori han veksler mellem rå og glatte flader. I de senere år har B. også inddraget bronzen i sine arbejder.

Genealogi

Boye Nielsen, Preben, *1944, billedhugger. *16.7.1944 i Kbh. Forældre: Eksportør Sørgen Waltemar N. og Ninna Britta Boye. ~12.10.1968 med Audur Oskarsdóttir, *24.12.1946, datter af pastor Oskar Vateledeson og Rakel Finbogarsdóttir. Ægteskabet opl. 1991.

Uddannelse

Ingeniør; som kunstner autodidakt.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om billedkunst

Se alle kunstnerbiografier

Eksterne links