Kalkmaleri fra Birkerød Kirke

.

Fakta

Malerierne er placeret i hovedskib, kapel og tårn. Malerierne er dateret til 1325-1630 (1275-1375 Tidlig gotik, 1475-1550 Sengotik og 1550-1630 Renæssance). Malerierne er malet af et ukendt værksted.

Kalkmalerierne

Syndefaldet kombineret med Uddrivelsen.

.
Dommedag, Kristus siddende på regnbuen omgivet af engle med lidelsesredskaber og basuner.
.

Kalkmalerierne i Birkerød Kirke forestiller scener fra det gamle og nye testamente, Marias historie og forhistorie, skabelsen og syndefaldet, Kain og Abels historie, Kristi lidelse, død og opstandelse og Dommedag. Malerierne viser Dominicus (Helgen, ordensstifter), Frans af Assisi (Helgen, ordensstifter), Gud (Vor Herre), Kristus/Jesus (Guds søn), Maria (Jesu moder), Paulus (Apostel), Peter (Apostel), Adam (Det første menneske), Eva (Den første kvinde), Lilith (Adams første hustru), Abel (Fårehyrde), Kain (Agerdyrker), Johannes (Apostel), Matthias (Apostel), Laurentius (Helgen, ærkediakon), Mikael (Ærkeengel), Nikolaus (Helgen, biskop af Myra), engle, dyr, fabelvæsener og fantasivæsener, moraliteter, fabler og talemåder, allegorier, dyder og laster, djævle, bomærker, våbenskjolde og indskrifter. Derudover indeholder kalkmalerierne andre borter, rankeslyngornamenter, andre ornamenter, geometriske borter, planteornamentik borter, topornamenter og draperier. De ornamentale detaljer viser motiverne blomst (naturalistisk), krabbeblad, bånd, trappe, træ og busk, cirkel, firkant, rombe og trekant, musetrappe, ranke og blad, sparre og passerroset.

Kalkmalerierne er særdeles bevaringsværdige. I kirken er bevaret kalkmalerier fra tre perioder. Den ældste findes i skibets to østlige hvælv. Her er både valget af motiver og detaljerne i de enkelte motiver adskiller sig fra den sædvanlige udformning i dansk kalkmaleri. I særdeleshed er scenen med Kain og Abels offer interessant. Dette er det eneste sted i Danmark, hvor både Kain og Abel ofrer et kornneg og ikke et neg og et lam. Kun i Faxe Kirke kan vi også se de to kæmpende fugle i luften – i Faxe dog i en anden sammenhæng. Sjælevejningen er usædvanlig ved at de fordømte er gengivet som straffen for forskellige Dødssynder og i Himmelkroningen er både Skt. Frans af Assisi og Skt. Domenikus, begge stiftere af tiggermunkeordner, gengivet i samme hvælv. Derudover er udsmykningen den eneste bevarede fra dette værksted, og mod sædvane er malerierne ikke påvirket sydfra, men sandsynligvis fra et engelsk manuskript. I nordkapellet er bevaret en muremesterbemaling, der er meget vigtig, da den både har en datering til 1503 og flere bomærker. Den yngste udsmykning findes ligeledes i kapellet, hvor der er bevaret fragmenter efter et draperi fra renæssancen.

Kalkmalerierne er vurderet som mulig behandlingskrævende. Malerierne i skibets 2. fags hvælv er kraftigt tilsmudsede, og der ses i områder mindre afskalninger af farvelag, som kan skyldes aktive saltskader. Endvidere er der enkelte steder opstået ændringer i farver pga. udbedringer, mest tydeligt i 2. fags vestkappe. Malerierne i nordkapellet er tilsmudsede og nederst på gjordbue mod nord samt tilstødende ribber ses aktive saltskader. I kappeflige på begge sider af gjordbue forekommer fugtskjolder.

Kirken

Birkerød Kirkes romanske skib er opført i rå kampesten med to fag krydshvælv, der hidrører fra første tredjedel af 1300-tallet. Til skibet er i 1300-tallet føjet en unggotisk vestforlængelse bygget i rå og kløvede kampesten, øverst iblandet munkesten. Denne vestforlængelse har to fag krydshvælv formentlig fra efter midten af 1300-tallet. En sengotisk østforlængelse af udgør et langhuskor på to fag med samtidige krydshvælv. Kirken har flere senmiddelalderlige tilbygninger. Et sakristi og dobbeltkapel i nord, et våbenhus i syd og et tårn i vest. De er alle opført i munkesten på et kampestensfundament. Tårnet fra 1400-tallet har krydshvælving samt et nordvendt trappehus. Sakristi og kapel har krydshvælv begge i to fag, mens våbenhuset har fladt loft. Kapellet er dateret 1503 ved en kalkmalet indskrift.

Videre læsning

Læs mere om kirker i Rudersdal Kommune

Læs også om

Se alle artikler om

Eksterne links