Kalkmalerier i Høje Tåstrup Kirke
Vindue i nordvæg mellem 2. og 3. fag. Mindst seks eller syv personer med glorier.
Fakta
Malerierne er placeret i hovedskib. Malerierne er dateret til 1290-1310 (1275-1375 Tidlig gotik). Malerierne er malet af et ukendt værksted.
Kalkmalerierne
Kalkmalerierne i Høje Tåstrup Kirke forestiller scener fra det nye testamente. Glorier indikerer, at motivet kan have været fra det nye testamente eller en helgenlegende, mest sandsynlig fra det nye testamente.
Kalkmalerierne er særdeles bevaringsværdige. På væggene over hvælv er kun bevaret indhugninger til glorier, mens der i vinduesnichen er en gruppe meget smukt malede ansigter i trekvartprofil og med glorier markeret i pudsen, muligvis under en trepasforment bue. Ansigterne har en kvalitet, der kan måle sig med Kippingeværkstedets ansigter, og vidner om en udsmykning af høj kvalitet.
Kalkmalerierne er vurderet som behandlingskrævende. Over hvælv er bevaret svage spor af malerier på skibets sydvæg og nordvæg. Bedst bevaret er maleri i vindue på skibets nordvæg mellem 2. og 3. fag, dog sidder pudsen løs og bør sikres. Malerierne på sydvæg og nordvæg er derimod stærkt nedbrudte, især på nordvæg hvor pudsen sidder løs og bør sikres. Vægpartier i nordvestre hjørne af skib samt mellem korets 2. fag og skibets 1. fag er stærkt tilsodede. Vinduet på nordvæg mellem 1. og 2. er opfyldt af muraffald. Det frarådes generelt at færdes i hvælvlommer af hensyn til maleriernes bevaring. Under arbejde på kirkeloft over hvælv bør udvises stor forsigtighed.
Kirken
Høje Tåstrup Kirke består af et romanske skib opført primært af frådsten iblandet kridt- og kalksten. Omkring 1400 er indbygget tre fag krydshvælv. Et senromansk våbenhus mod nord, bygget i munkesten på kampestensfundament, benyttes nu som ligkapel. Våbenhuset mod syd er ligeledes fra omkring 1400 og bygget i munkesten på kampestensfundament. Omtrent samtidigt med søndre våbenhus blev sakristiet på nordsiden af det nu nedrevne kor bygget. Det er i munkesten på kampestensfundament med samtidig krydshvælving. En vestforlængelse af skibet er formentlig fra sengotisk tid og samtidigt med tårnet. Begge er opført af kridtkvadre og munkesten og har samtidige krydshvælv. Tårnet har nordvendt trappehus. Den sidste gotiske tilbygning er en østforlængelse af langhuset bestående af korafslutning på to fag i munkesten med genanvendte kvadre med formentlig samtidige krydshvælv. Kirken står i blank mur bortset fra enkelte hvidkalkede detaljer.
-
Kirken set fra nordøst. -
Kirken set fra nordvest.
