Kalkmalerier i Sæby Kirke (Frederikshavn Kommune)
Fakta
Malerierne er placeret i kor, hovedskib og kapel. Malerierne er dateret til 1440-1906 (1475-1550 Sengotik, 1830-1930 Historicisme og 1375-1475 Gotik). Malerierne er malet af Sæbyværkstedet (o. 1505-1525), Skiveværkstedet (o. 1522-1555) og et ukendt værksted.
Kalkmalerierne
Kalkmalerierne i Sæby Kirke (Frederikshavn Kommune) forestiller scener fra det nye testamente, Marias historie og forhistorie, dagligliv, skabelsen og syndefaldet, kirkelige handlinger, bøn og aflad, Jesu barndomshistorie, Kristi lidelse, død og opstandelse og Dommedag.
Malerierne viser Guido Terreni de Perpiniano (Karmelittermunk), Joakim (Medlem af Den Hellige Familie), Nicolaus Gallicus (Karmelittermunk), Anna (Jomfru Marias moder), Gerardus de Bononia (Karmelittermunk), Guilielmus de Samuco (Karmelittermunk), Johannes de Bachone (Karmelittermunk), Petrus Raymundi de Insula (Karmelittermunk), Ruben (Præst), Johannes de Alerio (Karmelittermunk), Simon de Spira (Karmelittermunk), Adam (Det første menneske), Eva (Den første kvinde), Lilith (Adams første hustru), Johannes de Regno (Karmelittermunk), Osbertus Anglicus (Karmelittermunk), Henricus Dollendorf (Karmelittermunk), Maria (Jesu moder), Thilmannus de Alto Lapide (Karmelittermunk), Philippus Riboti (Karmelittermunk), Robertus de Monstrolo (Karmelittermunk), Johannes Fust (Karmelittermunk), Johannes Gluel? (Karmelittermunk), Josef (Marias trolovede/mand), Zakarias (Ypperstepræst), Gud (Vor Herre), Johannes Colein (Karmelittermunk), Johannes Døber (Kristi forløber), Kristus/Jesus (Guds søn), Mathias Svendsen (Karmelittermunk), Johannes Mare (Karmelittermunk), Johannes Horneby (Karmelittermunk), Nicolaus Mardh (Karmelittermunk), Franciscus Martini (Karmelittermunk), Peter (Apostel), Sibertus de Beka (Karmelittermunk), Caspar (Konge), Gabriel (Ærkeengel), Johannes (Apostel), Judas Iskariot (Apostel), Melchior (Konge) og Salome (Fødselshjælper).
Motiverne viser engle, vrængefigurer og masker, fabelvæsener og fantasivæsener, djævle, dyr, moraliteter, fabler og talemåder, apostle, indskrifter og våbenskjolde. Derudover indeholder kalkmalerierne topornamenter, strøornamenter, andre ornamenter, geometriske borter, planteornamentik borter, andre borter, rankeslyngornamenter og arkitektur. De ornamentale detaljer viser motiverne sparre, blomst (naturalistisk og stilistisk), cirkelslag og bueslag, stjerne, cirkel, firkant, rombe og trekant, omvundet bånd, omvundet stav, ranke og blad, knækbånd, bånd, krabbeblad, frugt og bær og tovsnoninger.
Kalkmalerierne er særdeles bevaringsværdige. Udsmykningen i langkirkens tre østligste hvælv har en usædvanlig righoldig gengivelse af Jomfru Marias historie udført af Sæbyværkstedet. Samtidigt er malerierne den vigtigste karmeliterudsmykning i landet. Kalkmalerierne i skibets fire vestligste hvælv er nymalede 1906 og indgår derfor ikke i registreringen. I disse hvælv blev ikke fundet spor af kalkmalerier. Den nuværende dekoration er inspireret af de ornamentale elementer i kirkens tre østligste hvælv. I sydkapellets fire hvælv er kun fundet spor efter kalkmalerier i det sydvestre hvælv, hvor de to sidste Børglum bispers våben er malet.
Kalkmalerierne er vurderet som behandlingskrævende. Kalkmalerierne i kor og skib er generelt tilsmudsede. Der er udbredte saltproblemer i koret, især i det østligste hvælv, hvor der sker neddrysning af kalk- og farvelag fra hvælv. På korets nordvæg ses afskalninger ind til underliggende teglsten. Hele kirkens udsmykning skæmmes af eftermørknede reparationer, især i korfagene. Grundet den aktive nedbrydning i korfagene bør der snarest foretages en forundersøgelse med henblik på restaurering. Kirkens øvrige malerier er tilsyneladende i en bevaringsmæssig bedre tilstand, men bør dog i forbindelse med en forundersøgelse undersøges nærmere. Der er opsat lysglobe ud for arkadebue til sydkapel. Endvidere er der på vægge lyseholdere med levende lys. Der skal gøres opmærksom på, at tilsodning fra brug af levende lys på længere sigt kan være skadeligt for kalkmaleriernes bevaring.
Kirken
Sæby Kirke (Frederikshavn Kommune) var oprindelig sognekirke, men indgik siden ca. 1460 som sydfløj i et nu forsvundet karmelittermunkekloster. Kirken, der er helt i gule og røde munkesten, fremstår som et langhus, hvis fire vestligste fag er opført i begyndelsen af 1400-tallet med samtidige (nu forsvundne) hvælv. O. 1500 er det oprindelige skib forhøjet, og kirken er udvidet mod øst og hele langhuset overhvælvet, idet de oprindelige hvælv i vestenden erstattedes af disse højeresiddende hvælv. I samme periode opførtes et vesttårn, der er jævnbredt med skibet og har hvælvet tårnrum samt et kapel mod syd med fire samtidige hvælv. Af disse hvælv, der bæres af en pille midt i rummet, er de to nordligste krydshvælv, mens de sydlige er ottedelte. I nyere tid er opført et lille kedelhus på kirkens nordside.
