Kanalbetjenthusene ved Lendrup, Malle

Kanalbetjenthusene ved Lendrup er opført som en del af helhedsplanen for den udgravede kanal mellem Løgstør og Lendrup. Midt i Limfjorden ligger Løgstør Grunde, der tidligere fungerede som en prop i fjorden. Sammen med det generelt lavvandede farvand var fartøjer førhen ofte forhindret i at passere gennem grundene. Der var derfor brug for en omfartsvej og flere gange prøvede man at grave en passage gennem grundene. Dette lykkedes dog først i 1860 ved udgravningen af Frederik VIIs Kanal. I 1861, efter fem års arbejde, stod kanalen færdig med en længde på 4,4 km, en brede mellem 23 og 28 m og en dybde på 3,1 m. Samtidig opførte man ved Løgstør en gitterdragerdrejebro og i begge ender af kanalen et svajebassin, hvor skibene kunne lægge til inden de fik tilladelse til gennemsejling. Transporten gennem kanalen foregik ved egen kraft med sejl, damp eller motor, men hvis dette ikke var muligt, kunne skibene blive trukket af heste eller stude, der gik langs kanalen på anlagte trækstier. Kanalen fik stor betydning for de næste års søtransport og havde allerede den første måned, passerede 110 fartøjer.

I 1863 indviede man kanalfogedbolig, med tilhørende stald ved Løgstør samt Kanalbetjenthusene ved Lendrup – der fungerede som havnebetjentbolig og lodsbolig.

Allerede 25 år senere begyndte kanalen at være for lille og omkring år 1880 påtænkte man at grave ny passage gennem Løgstør Grunde. Gravemaskinerne var i slutningen af 1890erne bedre en førhen hvilket betød, at man kunne garve en mere holdbar sejlrende, der tilmed var meget dybere end før. I 1901 åbnede sejlrenden og gjorde Frederik VIIs Kanal overflødig. Tallet for passerende skibe faldt drastisk da den nye sejlrende åbnede. Fra 2491 skibe mellem 1899-90 til kun 138 skibe i 1901-1902. Kanalen blev dog bevaret da man afventede stabiliteten af den nye sejlrende. Frederik VIIs Kanal lukkede endeligt i 1913. Stadig var man dog interesseret i at bevare kanalen hvis den en dag alligevel skulle bruges, og derfor opførtes to dæmninger for at forhindre tilsanding. I 1935 blev den ene dæmning fjernet. I 1994 blev hele anlægget restaureret og i 1995 blev Gitterdragerdrejebroen restaureret. Området omkring kanalen fungerer i dag som rekreativt område, og indgår som en del af Limfjordsmuseet.

De to Kanalbetjenthuse ved Lendrup ligger ved siden af hinanden på en smal, græsbeklædt tange mellem Frederik VIIs Kanal og Limfjorden.

De to, næsten identiske, tre fag lange enetageshuse er grundmurede og har høje, kamtakkede gavle. Sokkel og murværk er hvidkalkede, og afsluttes af en muret gesims. Begge bygninger har heltag med røde vingetegl og i rygningen en muret, hvid skorsten med sokkel. Vinduerne er tillige placeret ens på de to bygninger og er alle ældre. På det vestre hus er vinduerne på facaden og gavlene rundbuede, mens de på det østre hus har lige overkant. Facadernes midterste fag udgøres af en nyere fyldingsdør udført i kopi med overvindue, der på det vestre er rundbuet. Gavlene på det østre hus har to vinduer over hinanden, mens gavlene på det vester har et nederst og to mindre øverst i gavltrekanten. På bagsiden af begge bygninger findes vinduer med lige overkant og en revledøre med overvindue. Alt træværk er malet i en støvet blå farve. Til hvert hus findes mod nord et lille grundmuret, hvidkalket udhus med ensidig taghældning af røde vingetegl og en kraftig skorsten i rygningen. I hvert udhus findes et enkelt vindue og en revledør, alt malet i samme blå farve som forhusene. Det vestre hus og tilhørende udhus er sammenbygget ved en høj hvidkalket mur. Ligeledes er de to forhuse forbundet med en lav muret mur mellem de to facader.

Indvendigt gælder for begge huse at den oprindelige grundplan delvist er bevaret med en symmetrisk opbygning, hvor stuerne ligger ud til facaden, og værelse, køkken og fadebur vender mod gården. I begge huse findes i køkkenet et bevaret ildsted, et fadebur og en trappe til loftet, der står uudnyttet. I køkkenet til det vestre hus findes tillige en mindre kælder, under fadeburet. Stuerne har ældre trægulve mens køkkenet har et nyere teglstensgulv. Dørene er ældre fyldingsdøre, eller revledøre, nogle med bevarede ældre greb samt gerichter og fodpaneler. Bygningerne står i dag tomme med skal i fremtiden indgå i Limfjordmuseets udstilling om miljøet omkring kanalen.

Den miljømæssige værdi ved Kanalbetjenthusene, knytter sig til beliggenheden ved kanalen, der tydeligt afspejler bygningernes tidligere funktion og sammenhæng med Frederik VIIs Kanal. Det samlede miljø omkring kanalen har værdi idet alle elementer er bevaret, herunder Kanalbetjenthusene, kanalfogedbolig og gitter-dragerdrejebroen med duc dalber, samt den vandfyldte kanal og de græsbeklædte volde med trækstier på begge sider. Tillige har husenes placering på den smalle tange, med vand på begge sider, en helt særlig visuel værdi hvor de to bygningers tætte placering, sammen med de to udhuse, danner et unikt gårdmiljø, der spænder ud mellem de små bygninger og danner læ på den ellers åbne strækning.

Kanalbetjenthusenes kulturhistoriske værdi bygger på den tidligere funktion bygningerne har haft som bolig til havnebetjenten og lodsen. Husenes udformning indskriver sig i den samlede bygningsmasse af boliger til de ansatte omkring kanalen i anden halvdel af 1800-tallet. Tillige har vinduernes forskellige udtryk på de ellers ens bygninger kulturhistorisk værdi, idet de afspejler, at den søndre bolig med de rundbuede vinduer, var til det fine erhverv som havnebetjent, mens lodsen fik huset med de mere simple vinduer.

I det indre findes kulturhistorisk værdi i den bevarede grundplan, der aftegner det tidligere levede liv, med det åbne ildsted i køkkenet og køkkendør ud til udhuset og das. I det vestre hus er tillige bevaret den oprindelige opdeling af fadeburet med et rum beliggende i stuehøjde og et nede i den køligere kælder.

Arkitektonisk fremstår de to bygninger, med de høje kamtakkede gavle, der ophøjer bygningernes statur, som enkle og velproportionerede. Værdierne knytter sig ligeledes til bygningernes ensartede udformning og materialeholdning, der får bygningerne til at fremstår som et helstøbt anlæg. De ubrudte tagflader er tillige med til at understøtte de enkle bygningsvolumener.

Læs videre om

• Hessel, Lovns
• Kanalfogedboligen og Gitterdragerdrejebroen, Løgstør
• Vitskøl Kloster, Bjørnsholm, Overlade

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen