Kanhavekanalen

Fordybningen efter Kanhavekanalen, som i jernalderen blev udgravet på Samsøs smalleste sted for at danne passage for skibe mellem det vestlige og det østlige Kattegat, kan stadig fornemmes i terrænet. I baggrunden ses Mårup Vig på Samsøs vestside, som skibene fik adgang til via passagen fra Stavns Fjord.
.

Resterne af Kanhavekanalen fra 700-tallet på Samsøs smalleste sted er et vigtigt vidnesbyrd om Samsøs maritime betydning i det første årtusind efter Kristi fødsel.

Med sin beliggenhed omgivet af de indre farvande i den sydligste del af Kattegat var Samsø i oldtiden forholdsvis nem at komme til ad søvejen. Den lavvandede Stavns Fjord med sine mange græs- og kratklædte holme udgjorde en fremragende naturhavn med plads til hundredvis af jernalderens lavtgående fartøjer. Den åbne indsejling til fjorden har imidlertid udgjort en forsvarsmæssig svaghed, hvilket muligvis er en af årsagerne til, at Kanhavekanalen blev bygget ca. 700-750; en ca. 500 m lang og 11 m bred kanal blev udgravet på det nordlige Samsøs smalleste sted. Med Kanhavekanalens anlæggelse fik man en militært let forsvarlig forbindelse mellem det østlige og vestlige Kattegat.

For at forhindre sammenskridning har kanalens sider været beklædt med kraftige bulplanker, som er blevet årringsdateret til 726. Kanalen er i dag synlig i landskabet, og dens funktion og historie formidles via et opstillet stiliseret skib, rekonstruerede bolværker og plancher på stedet.

I jernalderen, hvor både et muligt havneanlæg i Stavns Fjord og Kanhavekanalen blev bygget, påbegyndtes den lange udvikling med at samle de formentlig indbyrdes uafhængige stammesamfund i et egentligt kongerige under en fælles konge. Samtidens spredte kilder beretter om folket danerne, som senest fra 500-tallet var den ledende stamme i dele af det nuværende danske område.

De ofte sagnagtige kilder til de følgende århundreders historie beretter om dramatiske begivenheder præget af kampe om magten mellem de stærkeste slægter, krige mod fremmede konger og erobrings- og plyndringstogter i udlandet. I forbindelse med sådanne kampe antages Kanhavekanalen at have fungeret som havn og indgået i militærstrategiske overvejelser, da den gav nemmere adgang for skibes passage mellem det østlige og vestlige Kattegat.

Kanalens bygherre

Kanhavekanalen er efter alt at dømme anlagt som led i en centralmagts forsvarspolitik. At en stærk kongemagt var til stede i det danske område i begyndelsen af 700-tallet, støttes af en lang række arkæologiske fund. Det er således foreslået, at Kanhavekanalens bygherre kunne være kongen Angantyr (Ongendus), der muligvis tilhørte danernes ældste kongedynasti, og som blev besøgt af den kristne missionær Willibrord ca. år 700 eller kort forinden. Angantyr, der hos Willibrord er beskrevet som »en mand mere grusom end et vilddyr og hårdere end en sten«, var formentlig særdeles magtfuld og kan have hersket over store dele af danernes rige. Han er da også blevet foreslået som mulig ophavsmand til den handelsplads fra ca. år 700, der udviklede sig til Nordens ældste bydannelse, Ribe, samt som en mulig initiativtager til en fase af forsvarsvolden Danevirkes udbygning. De omtrent 30 år mellem omtalen af Angantyr og Kanhavekanalen betyder, at det dog ikke kan afvises, at kanalen måske skal tilskrives en efterfølger.

Ifølge et sagn gengivet af Saxo skulle Angantyr sammen med 11 af sine brødre være blevet dræbt på Samsø af kæmperne Hjalmar og Ørvarodd, i samme øjeblik som han dræbte en af sine modstandere med sit sollysende sværd Tyrfing. Endelig bærer to høje på Samsø Angantyrs navn – hhv. i Brattingsborg Skov ved Samsøs sydende og få hundrede meter fra kysten ud til Sælvig; begge siges ifølge forskellige sagn at være hans gravsted.

Videre læsning

Læs mere om jernalderen i Samsø Kommune

Se alle artikler om Forhistorisk arkæologi