Resterne af Kanhavekanalen fra 700-tallet på Samsøs smalleste sted er et vigtigt vidnesbyrd om Samsøs maritime betydning i det første årtusind efter Kristi fødsel.
Med sin beliggenhed omgivet af de indre farvande i den sydligste del af Kattegat var Samsø i oldtiden forholdsvis nem at komme til ad søvejen. Den lavvandede Stavns Fjord med sine mange græs- og kratklædte holme udgjorde en fremragende naturhavn med plads til hundredvis af jernalderens lavtgående fartøjer. Den åbne indsejling til fjorden har imidlertid udgjort en forsvarsmæssig svaghed, hvilket muligvis er en af årsagerne til, at Kanhavekanalen blev bygget ca. 700-750; en ca. 500 m lang og 11 m bred kanal blev udgravet på det nordlige Samsøs smalleste sted. Med Kanhavekanalens anlæggelse fik man en militært let forsvarlig forbindelse mellem det østlige og vestlige Kattegat.
For at forhindre sammenskridning har kanalens sider været beklædt med kraftige bulplanker, som er blevet årringsdateret til 726. Kanalen er i dag synlig i landskabet, og dens funktion og historie formidles via et opstillet stiliseret skib, rekonstruerede bolværker og plancher på stedet.
I jernalderen, hvor både et muligt havneanlæg i Stavns Fjord og Kanhavekanalen blev bygget, påbegyndtes den lange udvikling med at samle de formentlig indbyrdes uafhængige stammesamfund i et egentligt kongerige under en fælles konge. Samtidens spredte kilder beretter om folket danerne, som senest fra 500-tallet var den ledende stamme i dele af det nuværende danske område.
De ofte sagnagtige kilder til de følgende århundreders historie beretter om dramatiske begivenheder præget af kampe om magten mellem de stærkeste slægter, krige mod fremmede konger og erobrings- og plyndringstogter i udlandet. I forbindelse med sådanne kampe antages Kanhavekanalen at have fungeret som havn og indgået i militærstrategiske overvejelser, da den gav nemmere adgang for skibes passage mellem det østlige og vestlige Kattegat.
