Karnapgården

Den statelige, såkaldte Karnapgård er i to stokværk og bestående af et gavlhus, hvortil der mod gaden i vest slutter sig en tilføjelse med en port og en karnap. Der er kælder under en del af gavlhuset; det menes, at den er ældre end 1500, hvorimod selve beboelsesetagen er fra midten af 1500-tallet. På dette tidspunkt var der 12 nedbrudte sognekirker, der henlå som stenbrud, og hvorfra byggematerialer kunne afhentes. I 1529 gav Frederik I således i et kongebrev byens borgere tilladelse til at ødelægge de unyttige kirker og kapeller mod at man bibeholdt domkirken og gjorde Sortebrødre og Gråbrødre klosterkirker til sognekirker.

Karnapgården er opbygget af kirkekvadre, så langt de har rakt, herefter er resten opført i teglsten. Kvadrene stammer fra en af de mange kirker, der blev nedlagt ved reformationen, måske Sct. Mogens. Der er formentlig anvendt kvadre fra mere end én kirke, for der findes både regelmæssige kvadre, kvadre med skråkant, og nogle der er buede, antagelig fra korrundinger. De fladbuede vinduer skal oprindeligt have haft rundbuede granitoverliggere.

Huset blev siden ændret flere gange, som årstallet 1643 på gavlhusets sydside og årstallet 1649 på karnappen bekræfter. I 1816 blev gavlhusets trappegavl mod gaden og et stykke af muren nedtaget, ligesom karnappens tag blev ændret. Senere i 1885 blev huset restaureret ved arkitekt H.C. Amberg. Han genopførte den nedtagne trappegavl mod Sct. Mogens Gade og fik opsat nogle løse tal, der var fundet og antagelig skulle læses som 1460. Også over portfløjens vestende blev der rejst en kamgavl, og karnappen fik atter pyramidetag, ligesom ydermurene blev afrenset for puds og kalk. Under restaureringen blev der fundet et brudstykke af en granittympanon og den blev indsat i gavlhusets sydmur i gården. Et lignende stykke blev senere fundet under brolægningen og ligeledes indsat i en tilmuret åbning.

Omkring 1955 bliver der i gavlhuset indrettet en lejlighed i tagetagen og derved kommer den store fabrikskvist til. I 1979 bliver en del af vinduerne udskiftet til traditionelle vinduer med kitfals og et par år senere bliver et dørhul i en skillevæg nær bagtrappen i stuelejligheden udvidet.

Karnapgården indgår i Sct. Mogens Gades historiske bebyggelse og er et af de mest iøjnefaldende og ældste bygninger i gaden. Anlægget består af adskillige bygninger, hvoraf gavlhuset med tilbygget portfløj og karnap er fredet, mens de øvrige bygninger på matriklen ikke er fredede. Bebyggelsen er indrettet til beboelse.

Gavlhuset er fire fag bredt og to etager højt over en høj kælder og med udnyttet tagetage. Både gavlhuset og dets forlængelse mod vest, hvor både karnappen og portfløjen findes, er fra soklen opbygget af store granitkvadre og fra underkant af stueetagens vinduer overvejende i røde teglsten i stort format. Murværket består overvejende i binderskifter med få løberskifter imellem, formentlig for at få murenes tykkelse til at harmonere med de store stenkvadre. Gavlhuset afsluttes af en trappegavl med fem takker. Trappegavlens murværk er i krydsforbandt. Overgangen til gavlen er markeret med to skifter med savsnit, herover indrammer to cirkelblændinger med en bund af sildebensmønsterlagte teglsten (opus spicatum) to spidsbuede blændinger, hvori der sidder to vinduer. Øverst er en smal, falset og fladbuet åbning med et lille vindue. Både under gesimsen og under afslutningen af hver trappegavl er et savsnitskifte, der er trukket frem og derved særligt synligt. Vinduerne i stueetagen og på første etage sidder i kurvehanksbuede halvstenstik. Ved soklen, hvor der i øvrigt er en enkeltfalset, fladbuet muråbning med nedgang til kælderen, har granitkvadrene to skråfase. I højde med terrænet er der to små vindueshuller med ældre vinduer til kælderen.

Gavlhusets forlængelse mod vest består af den i bysammenhæng enestående karnap på ét fag samt yderligere to fag, hvor porten spænder ud med et kurvehanksbuet helstensstik med et prydskifte over. Også her er der betydelige partier af granitkvadre, mens selve karnappen er i ren mur fra stuetagen og op til det teglhængte pyramidetag. Karnappens murværk afsluttes foroven med en rig muret dekoration af to savsnitbånd, herover tre skifter, så endnu et savsnit og herover en udkraget gesims af tilhugne eller slebne teglsten. I tagfladen, som er fælles for gavlhus og forlængelsen er i rygningen to skorstenspiber i blank mur med sokkel og krave. Endvidere er der på den vestligste skorstenspibe opsat underlag for en storkerede.

Udvidelsen mod vest afsluttes også af en trappegavl med fem takker. Gavlen har blændingsmotiver i slægt med gavlhusets, idet overgangen til gavlen indledes med et dobbelt savsnit, herover er formentlig tre cirkelblændinger mage til gavlhusets. Herover er der fem højblændinger med rundet eller kurvehanksbuet afslutning. Under takkerne er der, ligesom på gavlhuset et fremrykket skifte af savsnit inden de to afsluttende skifter i toppen. Vinduerne i vestudvidelsen sidder i kurvehanksbuede halvstensstik med et prydskifte over. Vindueshullernes sider er affasede, hvilket ikke er tilfældet på gavlhusets vinduesåbninger. På forsiden af karnappen er en nu tilmuret nedgang til kælderen. Murhullet afsluttes foroven af et kurvehanksbuet helstensstik.

I facademurværket sidder adskillige murankre, forskudsjern, som er dekorativt udformet. På udvidelsen mod vest er ankrene udformet som bogstaver og tal: ANNO 1664. På karnappens pyramidetagstop er der en høj fløjstang med en kugle og en stjerne, ligesom toptakken på gavlhuset har en vindfløj.

Portrummet har en fals, hvori er to ældre, flammerede og blåmalede portfløje med en ganglåge. Portrummet er lagt med pigsten og har to rækker bordursten, pudsede, gulkalkede vægge med en skorsten i vestgavlen og et pudset loft. I porten er en dør til forhusets hovedtrappe.

På gårdsiden ses facadeudvidelsen mod vest i sin fulde bredde. Gesimsen under taget består af tre skifter, hvor det nederste er skråt afhugget. De to vestligste fag har ligesom på gadesiden granitkvadre næsten helt op til gesimsen, blandet med røde teglsten, mens det fag, der ligger op mod sidefløjen er trukket to sten frem. Det står i blank mur, bortset fra i stueetagen, hvor der er granitkvadre. Vinduerne sidder i samme type muråbninger som på facaden, men i det lille fremskudte parti i hjørnet er en fladbuet døråbning med en tofløjet, blåmalet dør. I tagfladen er to små tætsiddende kviste med høje zinkhætter.

Alle vinduer er hvidmalede med enten to eller fire rammer med små ruder. Vinduerne er ældre, men ikke mere end godt 100 år gamle. Døre og kælderluger er ældre, men næppe meget mere end 100 år gamle. Det samme kan være tilfældet med porten.

Gavlhuset strækker sig langt ind på grunden. Det er i to etager med en udnyttet tagetage. Murene er både mod gården og på bagsiden, som kan ses fra nabogården, opført i op til 16 skifter granitkvadre, som afsluttes foroven af tre skifter store teglsten og yderligere et murparti i normalsten – det kan være en forhøjelse, da tagetagen er inddraget til beboelse. Taget er et heltag, hvor to skorstenspiber i blank mur med sokkel og krave står i og nær rygningen. Kvadermurværket er afbrudt, hvor der er isat vinduer og udfyldningen i de uregelmæssige murhuller er udført med røde tegl. Der adskillige lange forskudsjern, formet som et stort Y.

Ind mod gården er den blandede granit- og teglmur opdelt i ni fag. De første fem fag er med vinduer, herefter kommer et dørfag – der nu er tilmuret – herefter endnu et dørfag og endelig to vinduesfag. Vinduesfagene og dørfagene i stueetagen har temmelig flade kurvehanksbuestik, mens fagene på første etage næsten er halvbueslag. Gavlen mod nord er muret uden dekorationer. Gesimsen under taget er som på udvidelsen mod vest med et skråt led. I tagfladen mod gården er en syv fag lang fabrikskvist opbygget af sortmalet tømmer. Kvisten har en profileret, sortmalet gesims under det teglhængte tag.

Vinduerne i sidehuset er mod gården store, hvidmalede korspostvinduer med store rammmer, mens tagkvistens vinduer er torammede med tre ruder i hver ramme. På bagsiden er vinduerne meget høje med to rammer med fire ruder i stueetagen og tre ruder på første etage og de er brunmalede.

På gårdsiden er flere spændende bygningsdetaljer: to murankre er udformet som bogstaverne: MS og TC (eller er det kors med et C?), hertil kommer årstallet 1643 og i de to tilmurede døråbninger, hvoraf den nordligste en dyb, buet niche, er indmuret brudstykker af halvcirkulære tympanonfelter af granit. Det er begge fine reliefarbejder; det mindste viser en engel en face, det andet må være en majestasfigur med den sejrende Kristus, hvor den velsignende højre hånd og det græste bogstav A (alfa) netop er bevaret.

I det indre står særligt kælderen i forhuset og karnappen i en skikkelse, der fortæller om bygningens høje alder. Fra gaden er der adgang til kælderen ad en slidt stentrappe, men der er også en stejl trætrappe ned til kælderen indefra. Kælderens gulv har en brolægning af pigsten, kampestensfundamenter og væggene er hvidkalkede, ligesom fladbuede døråbninger er udført med murede retkantede false. Bjælkelaget mod stueetagen består af kraftige, tætliggende egebjælker med dragere og stolper under. Stolperne er her og der erstattet af nyere, murede piller. Tagværket er ældre, men ikke oprindeligt og forsynet med blødt undertag.

Der er én lejlighed på hver etage i bygningen, og de har adgang fra hovedtrappen med fire løb fra portrummet bag den pyntelige ældre fyldingsdør med overvindue. Hovedtrappen stammer formentlig fra en gang sidst i 1800-tallet. Det er en traditionel trætrappe med indstemte trin og drejede balustre og en rundet håndliste. Lejlighedernes plandisposition er karakteriseret ved en lille forstue, som giver adgang to repræsentative stuer mod gaden og til forskellige værelser ind mod gården. Bagest i sidehuset ligger køkkenet samt et etfagskammer op mod gavlen. En gennembrydning i gavlen giver adgang fra de øvre etager til en bagtrappe i det næste og ikke-fredede sidehus. Langs den meget kraftige bagvæg i sidehuset er en lang gang. Lejlighedernes indretning stammer fra forskellige perioder, hvor de ældste snedkerdetaljer hører til midt i 1700-tallet, repræsenteret ved mange enfyldingsdøre samt fra slutningen af 1700-tallet, repræsenteret ved fløjdøre, men særligt stammer vinduer, døre, en del gulve og lofter fra samme periode som hovedtrappen fra sidst i 1800-tallet.

De tykke mure fra 1600-årene giver lejlighederne et særligt præg med meget dybe lysninger og små vinduer med skrå smige, vinduer i fladbuede nicher eller nicher fra tidligere ildstedsvanger og spor efter stabler til en kraftig dør. Der er dog også flere enfyldingsdøre med indstukne hængsler og rokokolåseskilt bevaret, ligesom der er enkle vægpaneler, indfatninger med fodklodser omkring døre, endda store, underskårne barokindfatninger, ovnpilastre med riflinger og halvrunde ovnnicher med pudsede indfatninger. Endelig har flere rum, særligt i stueetagen ældre loftgesimser. Her er også enkelte tofløjede døre med tre fyldinger og en slagliste, som må være fra slutningen af 1700-tallet, ligesom en del af vægpanelerne er senbarokke fra midten af 1700-årene. I stuelejligheden findes også en særligt rigt udstyret kaminplads med dybe vanger, der ud mod rummet er dekoreret med riflinger. I dag har en høj porcelænsovn sin plads dér.

Den miljømæssige værdi for Karnapgården ligger i det højtliggende bygningsanlægs placering med karnappen ud til og langs med Sct. Mogens Gade over for Ursins ligeledes høje gård. Forhuset er med sin markante karnap og trappegavle samt i bogstaveligste forstand fremtrædende placering i gadebilledet med til at understøtte oplevelsen af Sct. Mogens Gades historiske bebyggelse.

Sammen med Ursins Gård danner Karnapgården et sigtepunkt i den lange, brolagte gade. Bygningen er derfor af overordentlig stor betydning for det historiske kulturmiljø på stedet.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til gårdens disposition med gavlhuset og tilføjelsen med karnap og port, som sammen med de øvrige, senere tilkomne side- og baghuse indrammer den brolagte gårdsplads.

Der ligger stor kulturhistorisk værdi i den helt særegne konstruktion med overordentlig stor genanvendelse af tidligere byggematerialer fra nedbrudte kirker og klosterbygninger i og omkring byen. Byggeriets kombination af granitkvadre i kombination med brændt tegl er en besværlig konstruktion, fordi alle muråbninger lettest lader sig forme med teglstenenes mange muligheder. Men anvendelsen af de gode, tilhugne granitsten har sparet bygherren for en del kostbare tegl.

Gavlhuset har en oprindelig nedgang til kælderen fra Sct. Mogens Gade. Kælderlokaler fungerede i gammel tid som handels- eller håndværkerboder, og denne kælder var antagelig indrettet med udlejning for øje. Den gavlvendte hovedfløj har indeholdt beboelsen og har almindeligvis været inddelt i to store rum. De to spor efter dørhuller inde i gården har været udgangen fra køkken og bryggers.

Den kulturhistoriske værdi ved Karnapgården knytter sig dels til forhuset som en prominent bolig for det bedrestillede borgerskab og dels til den samlede gård som en typisk bygård med beboelse og med sekundære funktioner i sidehuse og baghuse.

Hertil kommer bygningens karakteristiske karnap, der er blevet anvendt på bygninger siden 1600-tallet. Ud over at fungere som et fysisk vidnesbyrd på ejerens store velstand, havde den også en funktionel betydning, idet den tillod en større lysmængde at komme ind i rummet end et traditionelt vindue. Tillige gav den endvidere gode muligheder for at følge med i gadens liv.

Den arkitektoniske værdi for Karnapgården ligger i dens enestående og iøjnefaldende karnapudbygning. Karnappen opleves som et tårn og det er et visuelt stærkt virkende element i gaden. Sammen med de to trappegavle og murværkets sammensatte karakter af granit og tegl har bygningen en tydelig signifikans i gaden, der fanger øjet. Trappegavlene, skønt rekonstruerede, er et meget stærkt motiv, hvor murværk, blændinger og mønstre er samlet i en markant komposition.

Inde i gården hos nabobygningen, Sct. Mogens Gade 33, hvor nordsiden af det lange gavlhus kan ses, har den høje og lange mur af granitkvadre en overvældende virkning: Stenenes fine former og brogede kulører, der skifter i rosa, grå, gullige og grønlige sten er højst usædvanligt. På sydsiden, ind mod gården, er de mange fladbuer over den lange række vinduer i to etager også et stærkt motiv. Sammen med de meget store murankre, der er formet som tal, og de af murværk afbrudte skiftegange i granit fremstår bygningen som en uhyre sammensat og oplevelsesrig væg i gårdrummet.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de høje og velproportionerede rum i stuerne mod gaden og til karnappens små lyse rum, mens det i gavlhusets er det lange rumforløb langs den tykke østvæg af granit med dybe vindueslysninger, der har en stor stoflighed og stærk rumvirkning.

Læs videre om

• Sankt Mogensgade 29
• Skolestræde 2, Viborg
• Stiftsprovstegården, Viborg

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen