Kirkeladen ved Tryggelev Kirke

Tryggelev er en adel-kirkeby fra den tidlige middelalder, hvis gårde lå spredt langs den slyngede landevej. I 1600-årene var byen inddelt i fire baller (småbebyggelser), Østerballe, Sønderballe, Nørreballe og Kinderballe. Landsbyen blev udskiftet i 1789 og de fleste gårde og huse med jord flyttede ud langs Østerskovvej. Fra midten af 1200-tallet kendes omtale af tiendeafgiften, hvor sognebørnene måtte aflevere en tiendedel af deres afgrøder. En tredjedel af tiendet tilfaldt sognekirken, en anden tredjedel præsten og den sidste tredjedel biskoppen. I den første periode blev tiendekornet opbevaret på kirkeloftet, men da man senere lavede hvælv i kirkerne, blev det nødvendigt at opføre små selvstændige kirkelader. Således blev Tryggelev Kirkelade opført før 1536 i senmiddelalderen. I en årrække var der en lyre i tagryggen, men denne blev fjernet ved seneste tækning, da denne ikke var oprindelig. Endvidere var der førhen et lokum i bygningens sydøstre hjørne.

Tryggelev Kirkelade ligger syd for Tryggelev Kirke og bygningens nordside indgår i hegningen af kirkegården. Tryggelev Kirkelade er en énetages bygning med hvidkalkede kampestensfacader og et stråtækt heltag med halmmønning. I sydsiden er en kurvehanksbuet, dobbeltfalset døråbning med en ældre rundbuet revledør med ældre beslag. I østgavlen er en nyere, men traditionelt udført, tofløjet revledør. Begge døre er malet sorte. I nordgavlen er en tilmuret, kurvehanksbuet vinduesåbning. Indvendigt består kirkeladen af ét stort rum, der er åbent til kip. På det lerstampede gulv ligger betonsten lagt i sildebensmønster. I ydervæggene ses de rå kampesten med fuger, hvori der indgår indpressede teglstumper, samt partier omkring døre og vindue opmuret i munkesten med brændte fuger. Oven på langsidernes kassemure står det ældre tagværks spærfødder og i tagværket ses endvidere nyere trækbånd.

Den miljømæssige værdi ved Tryggelev Kirkelade knytter sig til bygningens nære placering til Tryggelev Kirke, hvor kirkeladen indgår som en del af afgrænsningen til kirkegården. Kirkeladen udgør sammen med landsbykirken, stengærderne og resterne af den gamle præstegård et helstøbt kulturmiljø af betydelig værdi.

Den kulturhistoriske værdi ved Tryggelev Kirkelade knytter sig til dens oprindelige funktion som tiendelade, hvilket kan aflæses i den enkle længebygnings solide, metertykke kampestensmure stort set uden åbninger samt i bygningens placering nær kirken. Krogen i østgavlen vidner om, at kirken også modtog tiende i form af vildt. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den oprindelige grundplan med ét stort rum beregnet til opbevaring af kirketiendet. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning og de bevarede senmiddelalderlige bygningsdele, herunder fugerne mellem kampestenene med indpressede teglstumper, spærfødder og spær samt deres udformning, der understreger bygningens høje alder.

Den arkitektoniske værdi for Tryggelev Kirkelade knytter sig til bygningens solitære fremtræden som enkel, men kraftfuld og sluttet bygningskrop med gedigne, metertykke kampestensmure og stråtækt heltag med ubrudte tagflader. Hertil kommer bygningens enkle farvesætning, der giver bygningen en asketisk fremtoning. Eneste dekorative element er den dobbeltfalsede vindues- og døråbning, som derved modsvarer de djærve, rustikke kampestensmure.

Læs videre om

• Apoteket, Rudkøbing
• Kågård, Lindelse
• Madam Schmidts Legat, Rudkøbing

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen