.
Christian 2. overdrog den middelalderlige Store Magleby Kirke til de hollandske bønder i 1521. De om- og udbyggede kirken ad flere omgange, heriblandt i 1731, hvor den fik sit nuværende udseende. Kirkens nygotiske interiør kom dog først til i 1850’erne.
.

Kommunen har to kirker, hvoraf den ældste, Store Magleby Kirke, i sin nuværende form er fra 1611, mens Dragør Kirke er opført i årene 1882‑85.

Store Magleby Kirke har sandsynligvis haft en middelalderlig forgænger, hvorfra kirkens romanske døbefont samt et gotisk krucifiks muligvis er levn. Den store bygning, Hollænderbyens Kirke, hvis datering og ophav afsløres af en bygningstavle forfattet på nederlandsk, består af et langhus med faginddelende, ydre støttepiller samt tresidet korafslutning i øst. Materialet synes for langhusets vedkommende altovervejende at være kridtstenskvadre, mens nordsidens senere opførte sakristi er af munkesten. Over langhusets vestende rejser sig en tagrytter fra 1731, hvori klokkerne er ophængt, og desuden er omtrent midt på tagfladerne tilføjet i alt fem små kviste med trekantgavle. I murværket over sakristiets loft findes spor af et ældre og højere siddende vindue, hvilket betyder, at kirkens murhøjde på et tidspunkt er blevet reduceret. Dette kunne være sket samtidig med tagrytterens opførelse, idet kirken dette år gennemgik en større istandsættelse, der bl.a. omfattede tilføjelsen af den kraftige profilgesims. Også vinduerne blev ommuret i 1731, og i det indre blev vestenden udskilt med forrum og præsteværelse, mens kirkerummet blev overspændt af et stort fladbuet træhvælv. Stukloftet er derimod fra ca. 1855, hvor bl.a. også kirkens stolestader samt den iøjnefaldende altertavle i nygotisk stil blev installeret.

I anledning af kirkens 400-års jubilæum blev altertavlens oprindelige Th. Wegener-maleri fra 1860 i 2012 udskiftet med et maleri af Thomas Kluge. I kirken findes imidlertid også ældre inventar. Ud over døbefonten og krucifikset, der er et fint udført arbejde fra omkring 1525, er på kirkens nordvæg ophængt resterne af en katekismusaltertavle fra 1580. I alle felterne har der været gyldne indskrifter på sort bund, og en øvre baldakin har formodentlig udgjort den øvre afslutning. Indskriften har bl.a. omfattet nadverordene på latin og dansk. Den rigt udsmykkede og veludførte prædikestol i senrenæssance fra 1614 er sandsynligvis fremstillet i et københavnsk værksted og har en nær parallel i Gentofte Kirke. Korets glasmalerier er udført af Axel Hou i 1938.

Dragør Kirke, hvis indvielse fandt sted i 1885, er opført efter tegning af J.H. Wessel. Kirken var filialkirke til Store Magleby Kirke indtil 1954, hvor et selvstændigt sogn blev udskilt.

Bygningen, der er beliggende vest for den gamle bykerne, er opført i nygotisk stil og består af skib med et smallere og tresidet afsluttet kor mod øst. Ved skibets sydøsthjørne er opført et tårn, og på kirkens nordside findes et sakristi og et senere udvidet våbenhus. Byggematerialet er røde teglsten på en granitsokkel, mens tagene er skifertækkede. Skibets indre står med åben og rigt dekoreret tagstol, og som følge heraf strækker det store spidsbuede vestvindue sig omtrent halvvejs op i skibets gavltrekant. Det østligste af skibets tre vinduesfag dækkes i syd af tårn og orgelpulpitur, og ved korbuens nordside er en prædikestol med adgang fra sakristiet. I det overhvælvede kor, der ligger to trin højere end skibet, er en altertavle med motiv af den knælende Kristus, udført af F.C. Lund i 1884. I kormuren er indmuret en mindetavle med navne på 68 omkomne søfolk fra Dragør.

Ødekirker

Flere kirker har været knyttet til den store aktivitet, der udfoldede sig fra fiskerlejet i Dragør. En af disse kirker omtales i 1493 som »bykirken«, mens andre benævnes som tilhørende forskellige gejstlige institutioner. Således fik augustinerklosteret Stargard i Pommern i 1436 ret til at oprette et kapel på feddet tilhørende hansestaden Treptow. I 1488 nævnes et kapel tilhørende sortebrødrene i Roskilde, og i 1530 omtales en kirke, der hørte under Gråbrødre Kloster i København. Dertil kommer, at kapitlet i København i 1449 fik biskoppens tilladelse til at have et transportabelt alter til »på et passende, værdigt og ophøjet sted at fejre messer og andre liturgiske handlinger og uddele nadveren«. Eksistensen af endnu en kirke antydes af, at de tilrejsende fra staden Stettin medbragte alterkalk og messekjole. Det er muligt, at samme kirke kan have været betegnet forskelligt; således er det foreslået, at gråbrødrenes kirke og bykirken er en og samme.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Dragør Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Kirkegårde

Se alle artikler om Kirker