Kirkestien 6, Møgeltønder

Ejendommen er 1744 opført af Karsten Andersen som et ni fags hus; han fik desuden frihed til høkeri. Ejendommen bestod i 1794 af otte fag indhus, tre fag bryggershus, to fag stald og et fag lo. I 1805 var der et grundmuret ni fags, stråtækt stuehus mod nord, samt en grundmuret fem fags stald mod øst. I 1812 har stuehuset to skorstene og to bilæggere, og i 1846 er staldlængen blevet udvidet til en grundmuret syv fags, stråtækt bygning, der er nord-syd orienteret. De tre fag anvendes som bryggers, mens resten er stald og brændselsrum. De to bygninger er bygget sammen. Huset er opmålt i 1951 af studerende ved Kunstakademiets arkitektskole. Originalerne findes i samlingen af Arkitekturtegninger.

Ud mod kirkestien, tæt op ad portalen ind til kirkegården ligger Kirkstien 6. Det er et ni fag langt, øst-vestvendt stuehus, der midt på sydsiden har påbygget en syv fag lang tværbygning, som med skråfag slutter an til stuehuset. Begge bygninger er opført i mørkerøde teglsten i krydsforbandt uden sokkel, men med en berapning på de nederste skifter på tværbygningen er der ind mod gården en grå berapning op til midt på muren. Her er også spor efter hvid opstregning af fugerne. De lave mure er afsluttet mod taget uden gesims. Tagene er stejle, stråtækte heltage med afvalmede gavle og tørvemønninger. I rygningen på stuehuset er to skorstenspiber med sokkel og krave og på tværbygningens lavere tag er der en tilsvarende skorsten. Omkring hele huset er en mønsterlagt pigstensbelægning på godt en meters bredde. Stuehuset er et såkaldt vestslesvigsk landhus og har i østgavlen en meget høj portgennemkørsel, der er lukket med tofløjede revleporte mod gade og gård. De lave mure har adskillige lodrette forskudsankre på murpillerne, og det vidner om, at bygningen har en stolpebåret tagkonstruktion. Gavlene har lave murede overgavle og har i bjælkelagshøjde et profileret gesimsbånd, der gennemskæres af fire murankre. I overgavlen på vestgavlen sidder en hvidmalet luge ind til tagrummet, flankeret af to dobbeltbueblændinger med halvstensstik og hængestav. Denne type blændinger og opbygningen af gavldekorationen kendes fra Slotsgaden 27. I østgavlen flankeres lugen i midten af små glugger som har firedelte, blyindfattede ruder. Vinduerne er hovedsagelig torammede, med otte ruder i hver ramme og er forsynet med hvidmalede skodder, der fastholdes i åben tilstand af skoddehvirvler og i lukket tilstand med gliphager i lodposten. Hovedindgangsdøren sidder i en halvcirkulær, dobbeltfalset muråbning med et halvstensstik, samt et prydskifte over. Hoveddøren, der er oprindelig, er en beklædt revledør med en oval rude i overrammen. I tværlængen er på østsiden en revlehalvdør med forskudsankre i et murhul med fladbuet helstenstik over. På vestsiden er ved overgangen til stuehuset ud til haven en beklædt revledør, som sidder i murhul med lige stik. Stuehusets plan er traditionel i den forstand, at forstuen giver adgang til en stue mod øst og to stuer, dørns og pisel, mod vest. Forstuen er adskilt fra forstuegangen mod gården ad en lille bræddevæg med en meget gammel revledør med profileret midterstykke. I fagene mod gården ligger dels et værelse i østenden og dels en stue i vestenden. Overgangsfaget mellem stuehus og tværhus har skrå vægge og har i vest gamle alkoveindretninger indbygget i en gammel bræddeskillevæg, samt en nedgang til en kælder (der har støbt gulv og nyere overflader). I østsiden findes en revledør med en bemaling, som måske kan være udført af den maler, der har dekoreret loftet i Møgeltønder kirke. Billedet forestiller kong David med harpe, stående i en søjlegang. Over billedet er teksten: Alt det som haver Aand lober Herren. Tværhuset, som tidligere var bryggers, stald og værksted, indeholder i dag køkken og en række værelser samt nyere bade- og toiletfaciliteter. Gulvene er i forstuen af smukt slidte, gule tegl, lagt på fladen og enkelte andre steder med nyere klinker, mens der i stuer og værelser er faste tæpper. Lofterne er med inddækkede bjælker med gamle, listedækkede loftsbrædder mellem. Vinduerne er af meget forskellig alder, de ældste er formentlig i facaden mod nord, hvor også de gamle anverfere findes. Af de indvendige døre er flere fra 1700-årene med to eller tre fyldinger og med bukkehornsbeslag eller indstukne hængsler og ældre lukketøj. Enkelte døre har riflede indfatninger, der må dateres til sidste del af 1700-årene. Revledørene, som der er adskillige af, er også af høj alder med profilerede revler og håndsmedede gangjern, enkelte med dekorerede klinkefald. Portfagets revleporte er nyere, men traditionelt udført og hængslet på portstolperne. I portrummet ses de indvendige kopbånd og den lerklinede, kalkede væg ind mod boligen. I køkkenet ses også en rest af stolpekonstruktionen med det indvendige kopbånd mellem stolpe og bjælke.

En stejl, nyere trappe fra porten fører op til tagrummet, som er meget højt med ældre, måske oprindeligt tagværk over stuehuset, mens der er et nyt, men traditionelt udført tagværk over tværbygningen. Stråtaget er syet på nye finske lægter.

Bygningen har en samhørighed i formsprog og materialer med de øvrige huse i det lille, brolagte gadeforløb, der fører hen til kirkegården. Langs bygningens facader er en traditionel belægning af pigsten, som sikrer en fornuftig afvanding fra stråtaget.

Kirkestien er et af de få huse, hvor den vandrende, der hører til den traditionelle pigstensbelægning, som sikrer en fornuftig afvanding fra stråtaget, er bevaret. Vandrenden følger det fald grunden har, således at vand ledes udenom huset. Der er bevaret en rende foran huset og rester af en rende ved sydfløjen.

Huset indskriver sig i den lokale bygningskulturhistorie gennem materialerne, bygningskonstruktionen, planløsningen og indretningen. Indretningen af boligen, som i dag er udvidet til at omfatte det tidligere bryggers, stald og værksted lader sig til en vis grad aflæse, i og med at fyldingsdørene særligt optræder i stuehuset, mens tværbygningen i højere grad har revledøre eller døre fra midten af eller sidst i 1800-tallet.

Den kulturhistoriske værdi relaterer sig til bygningens fremtræden i traditionel, vestslesvigsk byggeskik, der er velrepræsenteret i Møgeltønder. Et gennemgående træk for denne bygningstype er murenes fremtræden i mørkerøde mursten med optrukne hvide skrabefuger, malet sokkel og næsten ingen gesims. En del af disse bygninger har en facadekvist over hoveddøren, men de ældre typer har i stedet, som her i Kirkestien 6, en markering af hoveddøren med en kalkning af det falsede, halvcirkulære murhul. Murværket er tillige kendetegnet ved anvendelsen af petringer (kvartsten), og ofte med kraftige, liljeformede murankre (forskudsjern), især nær hoveddøren. I dette hus er murankrene den enkle, lodrette type, som spænder over cirka otte-ni skifter. Det store tag er uden åbninger og gavlenes luger og blændingsfelterne i vest og gluggerne i øst, fortæller om, at loftsrummet har været brugt til opbevaring, og at der var et vist behov for lys i det store tagrum.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den traditionelle plandisponering med en stor forstue, som går over i en smallere forstue mod gården og hvor stuerne ligger mod gaden, mens køkken og øvrige rum ligger mod gården. Gulvet i forstuen af tegl på fladen er måske ikke oprindeligt, men må alligevel have en vis alder – det viser slidsporene.

Hovedform og materialeholdning gør tilsammen bygningen meget helstøbt. De smårudede, hvidmalede vinduer bryder det mørkrøde, varierede murværk i blokforbandt (henholdsvis løber- og binderskifter) og det tunge, lukkede stråtag. Det er en hustype med et sluttet og homogent udtryk som dette, der har dannet skole og inspiration til en generation af dansk arkitekter i den første del af forrige århundrede.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til bygningens enkle, karakteristisk proportionerede form med lave mure og stejlt tag. Bygningen har et overordnet horisontalt snit, der dannes dels af proportioneringen og de taktfaste vinduer. Det horisontale snit brydes af den store facadekvist, hvor den sammen med hoveddøren og murankrene bliver et fikspunkt på facaden. Arkitekturen er ærlig i sit udtryk ved de enkle materialer og få dekorationer såsom de hvidkalkede buestik over dørene, som over hoveddøren yderligere har et prydskifte over. De hvidmalede vinduer og skodderne danner et hvidt bånd hen over facaden og giver en kontrastful virkning til murværket, hvis sten varierer fra mørk sintret brun-violet til lys rød, afhængig af brænding. Således har den traditionelle og bevarede farveholdning en stor værdi for det samlede arkitektoniske udtryk. I bygningens indre knytter de arkitektoniske værdier sig til de enkle rum og forstuens udstrækning og forløb gennem det dybe hus. De traditionelle materialer, loftsbjælkerne og de gamle, listeinddækkede bræddelofter, de særligt gamle døre og vinduer, samt det store loftrum, hvis volumen er af stor visuel værdi, er blandt de arkitektoniske værdier.

Læs videre om

• Hjerpsted gamle Præstegård
• Skibbrogade 8, Tønder
• Slotsgaden 19, Møgeltønder

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen