Kongensgave ligger på Østergade 55 i Gribskov Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Kongensgave blev opført i 1849 af J. J. Rundin på brandtomten af en gård af samme navn. I 1950'erne indrettes loftsetagen fuldt ud til beboelse, men har siden opførelsen indeholdt kamre, pulterkamre og kornloft. I 1999 køber Helsinge kommune bygningen for at anvende den til bymuseum. I perioden 2001 – 2005 gennemgår bygningen en restaurering og ombygning med henblik på indretning til museumsformål.

Beskrivelse

Kongensgave ligger i den østlige del af Helsinge, tilbagetrukket fra vejen og omgivet af en større have. Kongensgave er en én etage høj, fem vinduesfag lang, grundmuret og pudset bygning med en høj kælderetage og udnyttet tagetage. Taget er valmet og belagt med røde falstegl. I tagfladerne sidder en række mindre støbejernsvinduer samt i rygningen en nyere skorstenspibe i røde teglsten. Soklen er grå, murfladerne gule og kordongesimsen over den refendfugede kælderetage samt den kraftigt profilerede, trukne hovedgesims er hvide. På den nordvendte gavl findes en traditionelt udført veranda i hvidmalet træ. Bygningens vinduer, der for en stor dels vedkommende er oprindelige og med forsatsrammer, er alle opsprossede og hvidmalede og har buet overkarm. På gård- og havesiden har de yderste vinduesfag profilerede, hvide indfatninger. En høj, muret trappe med støbte trin og smedet gelænder fører op til hoveddøren, der er en tofløjet fyldingsdør med dobbelt slagliste og et stort, blyopsprosset overvindue. Hoveddøren har en kraftigt profileret indfatning i træ, der foroven består af et støbt, rocaille-udsmykket overstykke, hvorfra der hænger en lanterne. Indgangen til kælderen findes under hovedtrappen. Kælderdøren er en nyere dør med glasfyldinger i den øverste del. I det indre har stueplanet har bevaret en traditionel planløsning med en forstue med en nyere trappe til førstesalen, værelse mod gården og en repræsentativ stue mod haven. Der er foretaget et større murgennembrud mellem rummene i den sydlige del af bygningen, således at disse fremstår som ét stort rum. Interiøret er generelt domineret af lakerede og bejdsede brædde- og plankegulve, høje fodpaneler, oprindelige og traditionelt udførte fyldingsdøre med indstukne hængsler, traditionelt udførte, udskårne dørstykker og profilerede gericher, samt pudsede lofter med stukkatur. I forstuen findes systemplader i loftet. Førstesalen er indrettet til beboelse og fremstår med bejdsede brædde- og plankegulve, rørpudsede og tapetserede vægge i delvist bindingsværk af ubrændte lersten, samt systemplader i lofterne. Der er desuden et toilet og forrammekøkken fra 1950'erne, samt flere oprindelige og ældre fyldingsdøre med gerichter. På spidsloftet ses en mindre låge med oprindeligt beslagværk i form af bukkehornsbeslag, der sidder under samlingen af de to sydligste skorstene, der ikke er ført gennem taget. Taget er understrøget. Kælderen er kendetegnet ved teglstensgulve og bræddegulve, enkelte bevarede skodder ved vinduerne, en gruekedel, ældre revledøre samt synlige loftsbjælker. Hertil kommer nyere toiletter og en ældre kvartspringstrappe med drejede balustre, der fører op til stueetagen.

Miljømæssig værdi

Kongensgaves miljømæssige værdi knytter sig til den fritliggende placering, tilbagetrukket fra vejen og på kanten af en let skrånende grund, der i samspil med den omkringliggende have er med til at sikre en solitær og herskabelig fremtræden.

Kulturhistorisk værdi

Kongensgaves kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til den senklassicistiske bygningskrop med de tidstypiske træk i form af den symmetrisk opbyggede, pudsede bygningskrop med refendfuget kælderetage, vinduesindfatninger og buede overkarme i vinduerne. Hertil kommer de kraftige gesimser og den markante hovedtrappe. Der knytter sig ligeledes kulturhistorisk værdi til hoveddørens markante indfatning med det senere tilkomne, støbte overstykke, der med sine svungne former og rocaille-dekorationer til dels bryder med den ellers udprægede symmetri. Hertil kommer verandaen mod nord, der muliggør samtidens stræben efter en tættere og mere direkte kontakt til naturen. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den oprindelige planløsning i hele bygningen, der vidner om de forskellige funktioner og det oprindelige hierarki, der er mellem etagerne. Hierarkiet ses også i materialeholdningen og detaljeringsgraden, idet kælderen har teglstensgulve, revledøre og gruekedel, mens stueetagen har gennemgående plankegulve, fyldingsdøre med messinggreb og indstukne hængsler samt loftsstukkatur. På førstesalen har de oprindelige bindingsværksskillevægge af ubrændte lersten stor kulturhistorisk værdi, ligesom spidsloftets låge med bukkehornsbeslag og de understrøgne tagsten.

Arkitektonisk værdi

I det ydre knytter den arkitektoniske værdi sig til den høje, sluttede og udprægede symmetriske bygningskrop, der med sit enkle formsprog og tidstypiske farvesætning fremtræder som en stringent og statelig bygning. Kongensgave er særdeles velproportioneret og udviser en elegant balance mellem den høje kælderetage og hovedtrappes vertikale stræben, og så refendfugningen og gesimsernes horisontale bånd. De yderste vinduesfags indramninger er med til visuelt at holde bygningen sammen, mens verandaen med sin spinkle trækonstruktion føjer sig ugeneret til den murede bygningskrop. Udtrykket er overordnet enkelt og harmonisk, domineret af de gule murflader, den taktfaste vinduessætning og de næsten ubrudte tagflader.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links