Kousted Kirkelade

Kousted ligger i en slugt nord for Kousted Ådal ikke langt fra, hvor Skals Å og Kousted Å løber sammen. Selve Kousted landsby bestod oprindeligt af en veldefineret gårdbebyggelse, der omkransede landsbyens forte. Byens nordlige spids tegnes stadig af gårdene og den østlige del er meget velbevaret med flere interessante bygninger. Her ligger Kousted Kirke med tilhørende kirkelade samt den meget fremtrædende Koustedgaard.

Kirkeladen angives at have middelalderlige rester, som formentlig må være de partier af murværket, som i dag udgøres af en del af bagmuren og måske de kraftige syldsten, som blandt andet ses i vestgavlen. På et tidspunkt – måske i 1765, som hammerbjælken oplyser – må laden være indrettet til beboelse og der må skorstenen være kommet til samt en del af vinduerne. Lokalarkivet oplyser, at bygningen har været anvendt som fodermesterbolig.

På ældre fotografier fra 1920-erne af Kousted Kirkelade ses den nu forsvundne blokformede køkkenskorsten. På dette tidspunkt er der bevaret tre, smårudede vinduer i østenden af facaden. Det ses også, at sylden er ganske høj foran huset mod den nuværende landevejsføring.

Kousted Kirkelade er et lille, fritliggende hus, der hænger sammen med den lave, stensatte mur omkring kirkegården. Kirkeladen ligger parallelt med landevejen. Facadens otte brede fag er af bindingsværk, mens de øvrige sider af bygningen er omsat i grundmur. Omkring hele bygningen er en kant af pigsten til at tage tagdryppet fra stråtaget. Bygningen anvendes i dag af graveren til kontor samt redskaber.

Over en lav, tjæret sokkel står facaden mod landevejen med otte brede fag bindingsværk med top- og fodrem. Mellem stolperne er løsholte, der hver har to dokker under. Bindingsværket er sorttjæret og tavlene er gulkalkede med en hvid kantopstregning. Der er fire, nyere, torammede vinduer med tre ruder i rammerne og et enkelt ældre, lille enrammet vindue samt to nyere revledøre. Over topremmen rejser det halvvalmede stråtag sig. Tagets mønning er uden kragtræer og stråene har vandret afskæring ved tagskægget. Der er ingen skorsten i rygningen. Gavlene og langsiden mod kirkegården har en kraftig, sorttjæret kampestenssokkel, hvorover den gulkalkede mur står med temmelig store sten i et ubestemmeligt forbandt. I højde med bjælkelaget ses remmen og spæret ved gavlen, begge dele er tjæret. I hver af gavlene er et vindue og på bagsiden endnu et vindue samt en nyere muråbning med en nyere revleport ind til et rum, der i nyere tid har været anvendt til kapel.

Kirkeladen er indrettet til en række forskellige, selvstændige rum med adgang udefra. Gennem revleporten på bagsiden er der indrettet et tofags rum i hele husets dybde. Gulvet består af gule klinker. Der er et gulvafløb. Den ene væg er af bindingsværk, der er kalket over stok og sten. Den anden væg er en nyere, kalket murstensvæg. Loftet mellem bjælkerne er beklædt med nyere, ubehandlede brædder. Rummet har to fag nyere vinduer. Med indgang fra facaden er i den vestre gavl et etfags rum, som anvendes til redskaber. Her er gulvet lagt med gule tegl på kant. Væggene er hvidkalkede. I bagvæggen ind mod kirkegården er et nyere, ikke traditionelt vindue isat i den tykke mur. Over vinduessmigen er en overligger af træ. Der er åbent op til tagrummet.

Tagværket er ældre og har nye lægter samt syet stråtag. Den anden revledør fører ind til en smal gang, hvorfra der er adgang til højre ind til et kammer på ét fag, hvor også en nyere skorsten har sin plads. Her er støbt gulv og en bagvæg af kalkede kampesten. Til venstre fra forstuegangen er op mod østgavlen et kontor og toiletrum. Gulvene er her lagt med gule tegl på kant. I gulvet ses en fodrem med spor efter tapper fra tidligere stolper. Skillevæggen, som er af nye teglsten, er kalket. Det samme gælder de gamle vægge af kampesten og bindingsværk. Vinduerne er nyere og de indvendige døre er moderne, oliebehandlede fyrretræsdøre og karme. Loftet mellem de øksehuggede bjælker er af nyere, ubehandlede brædder. I den nye skillevæg er indmuret et stykke af et krumvokset og sodsværtet stykke træ, som har været anvendt som hammerbjælke, der har båret en skorstenskappe. I bjælken er skåret bogstaverne og årstallet: IHS 1765.

Den miljømæssige værdi i Kousted Kirkelade ligger i dens tydelige samhørighed med Kousted Kirke og kirkegård. Kirkeladen indgår ligefrem i kirkegårdens hegning og understøtter med sin traditionelle form og byggematerialer historien på stedet. Den underordner sig kirkens proportioner og byggematerialer, for kirken er opbygget af fornemt tildannede granitkvadre med særlige dekorationer ved indgangsportalerne, ligesom taget er tækket med bly.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til kirkeladens fortælling om tidligere tiders betaling af kirketiende, som dengang blev betalt i naturalier. Derfor var der brug for magasinplads til tienden. Kousted kirkelade har dog i de seneste hundrede år fungeret som bolig og derfor er ladefunktionen noget udvisket i dag. Til gengæld fornemmes bygningens alder klart gennem anvendelsen af de traditionelle materialer og organiseringen i små rum, der er fagdelt af bjælker og spærfag. I murværket og i bindingsværket ses spor efter tidligere åbninger. Endelig har den bevarede skorstenshammer, som er krummet, sodsværtet og med en inskription af stor kulturhistorisk værdi.

Den arkitektoniske værdi ligger i husets sluttede form og pyntelige bindingsværk, som opdeler facaden og understreger vinduerne og revledørenes takt. Det ubrudte stråtag afslutter og samler bygningskroppen.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de robuste støbte gulve og gulvene af gule tegl på kant, de kalkede vægge, der lader kampestenene stå frem. De nyere elementer: de murede skillevægge, der er afsluttet med et rulskifte og de nye indvendige døre er gedigent udført.

Læs videre om

• Langå Hospital, Christen Skeels Stiftelse
• Ridehuset, Randers
• Vestergrave 44, Randers

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen