Langå Hospital, Christen Skeels Stiftelse
.
Langå Hospital, Christen Skeels Stiftelse
.
Langå Hospital, Christen Skeels Stiftelse
.

Langå Hospital, Christen Skeels Stiftelse ligger på Åbrovej 3 i Randers Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Langå Hospital blev opført i 1655 af Christen Scheel Jørgensen og hans hustru Birgitte Rosenkrantz, som bolig for fattige og syge folk. Christen Scheel Jørgensen var ejer af godserne Sostrup, Skærved, Gl. Estrup og Ulstrup.

Det var et krav, at beboerne på hospitalet skulle være tidligere ansatte på Ulstrup. Der var plads til seks beboere, og man så helst at det var tre mænd og tre kvinder. I hvert fald burde der være en kvinde som kunne stå for de huslige pligter og passe på de øvrige beboere.

Oprindeligt var bygningen indrettet med en stor stue mod syd, hvori der var fire alkover. Derudover fandtes der et stort bryggers med pigstensgulv og et åbent ildsted, en stor bageovn og en gruekedel i kobber. I husets nordvestlige hjørne var indrettet en lille ligstue.

Omkring år 1850 blev der givet tilladelse til, at beboerantallet blev nedsat til tre personer. Omkring år 1900 skete der en ombygning af det indre; ligstuen blev nedlagt, og der blev indrettet tre stuer samt et fælles køkken. Udhuset mod nordvest er antageligt opført på samme tidspunkt.

Fra 1920 til 1969 fungerede hospitalet som bolig for kun en enkel person.

I 1975 gennemgik bygningen en større restaurering. I denne forbindelse fik bygningen nyt tag af vingetegl, kakkelovnene blev fjernet, og der blev indlagt centralvarme. Der kom tillige et nyt køkken og badeværelse, som siden er skiftet igen.

Beskrivelse

Langå Hospital ligger sydvest for Randers i udkanten af en mindre landsby.

Langå Hospital er en énetages, grundmuret bygning med kamtakkede gavle. Murene er i rød, blank mur over en sokkel, der er delvist af kampesten og delvist er pudset og hvidkalket. Murene afsluttes mod taget af en muret, hvidkalket gesims af formsten, ligesom gavlenes kamtakker er pudsede og hvidkalkede. Der er tillige et rundbuet blændingsfelt på vestsiden og to i sydgavlen. Bygningen afsluttes af et stejlt teglhængt, rødt heltag. I tagryggen sidder to skorstenspiber med sokkel og gesims. I gavlene ses liljeformede murankre og i gade siden er murankrene udformet med bogstaverne CSIBRK. I gadesiden findes en ny, tofløjet standarddør med påsatte fyldinger, og i havesiden er en lignende enfløjet dør. Vinduerne er nyere torammede, vinduer med koblede rammer og to vandrette sprosser i hver ramme. I overgavlene ses små etrammede vinduer, der er placeret dybt i muren. Alle døre og vinduer er hvidmalede og sat under fladbuede stik.

Langå Hospital er indrettet til en bolig, Med en gennemgående stue midt i bygningen. Syd for stuen er to værelser, og i den nordlige del findes en forstue, et badeværelse, et køkken og bryggers samt en trappe til tagetagen. Overfladerne og den generelle materialeholdning er traditionel, men for det meste nyt, herunder klinke- linoleum- og bræddegulve samt pudsede vægge og lofter. De indvendige døre er hovedsagligt med dannebrogsfyldinger og profilerede gerichter fra 1900-tallet. Over flere døre ses felter med de ældre malingslag. Badeværelse og køkken har nyere overflader og elementer. Loftrummet er uudnyttet, og her ses en delvist ældre tagkonstruktion med tappede samlinger. Der er pap som undertag.

Miljømæssig værdi

Langå Hospitals miljømæssige værdi knytter sig til bygningens placering i en mindre landsby i nære forbindelse med Langå Kirke.

Hertil kommer bygningens naturlige samspil med det lille udhus, der opnås gennem et ensartet arkitektonisk udtryk og materialevalg.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi ved Langå Hospital knytter sig til, at bygningen ved sin eksistens, placering og materialeholdning vidner om 1600-tallets store herregårde, der havde en lang række tilhørende bygninger til deres jorde. Bygningens sammenhæng med herregården Ulstrup fastslås ved facadens murankre CSIBRK, der er initialerne for bygherren Christen Scheel Jørgensen og hustru Birgitte Rosenkrantz.

Placeringen mere end 6 km fra Ulstrup afspejler ønsket om at holde de ældre og syge på en hvis afstand af hovedbygningen og de øvrige ansatte. Samtidig har det i datidens samfund været vigtigt, at de syge havde let adgang til en kirke, og netop sammenhængen med kirken kan aflæses i bygningens kamtakker. Det øvrige beskedne bygningsudtryk vidner om bygningens funktion som bolig for fattige, syge mennesker, samt påviser de karakteristisk træk i bygningskulturen i 1600-tallet, herunder de tykke, blanke mure, murankrene, de kamtakkede gavle samt det ubrudte tag. Blændingsfelter og spor i murværket påviser de forskellige bygningsændringer gennem årene.

Arkitektonisk værdi

Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig til det velproportionerede volumen med det enkle formsprog, materiale- og farvevalg. Samspillet mellem kampestenene og de røde, blanke mure med changerende sten giver et levende og karakterfuldt udtryk, mens det helvalmede tag afslutter bygningen præcist og enkelt. Hertil kommer de hvidkalkede detaljer, der strammer formen op, og fremhæver de vigtigste bygningsdetaljer.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links