Krags Hospital ligger på Svendborgvej 47 i Faaborg-Midtfyn Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Denne fredede hospitalsbygning er opført i 1770 af enken efter etatsråd Niels Kragh til Egeskov og Skjoldemose. Hun hed Sophie Juel, og hun skænkede hospitalet en formue på 1860 rigsdaler, ligesom hun sørgede for udfærdigelse af en fundats for hospitalets beboere og drift.

Navnet hospital er her anvendt i den oprindelige betydning: bolig og hjem for de fattige, syge og gamle mennesker, der ikke havde familie eller pårørende, der kunne hjælpe dem. Mange godser oprettede i disse år hospitalsstiftelser, og således indledte etatsrådinden fundatsen: Jeg Sophie Juel kiendes og hermed vitterliggiør: At jeg (Gud være evig Ære) endnu ved god Helbred og velberaad Hue for de utallige og i mange Maader oppebaarne Guds runde Velsignelser baade til Siel og Liv, haver efter den Magt og Myndighed, jeg ved Kongelig allernaadigste meddelte Bevilling er forundt, selv at dispensere over mine Midler og Eyende, stiftet, som jeg hermed stifter, samt urykkeligen og uigienkaldeligen funderer et Hospital i Querndrup, som herefter skal kaldes Kraghs Hospital, og underholdes paa følgende maade:…

Hospitalet indrettedes med fire kamre, et ildsted til fælles afbenyttelse og et rum på loftet til tørv. Et stykke jord ved huset var udlagt til kålhave og dyrkning af andre nyttige køkkenurter som supplement til husholdningen.

Sophie Juel udpegede selv fire fattiglemmer, som skulle nyde godt af stiftelsen. Hver især kunne de fire tage en person med, som ville pleje og passe dem. Men disse hjælpere måtte til gengæld være villige til at gøre en indsats også overfor andre syge eller gamle på hospitalet. Kapitalen på 1860 rigsdaler afkastede en årlig rente på 74 rigsdaler, der anvendtes til den almindelige drift. Lemmerne fik hver søndag efter gudstjenesten udleveret to mark af ridefogeden på Egeskov under behørigt opsyn af præsten. Til opvarmning, madlavning m.v. tildeltes der årligt hvert fattiglem fire læs tørv, som blev leveret gratis omkring Mikkelsdag af Egeskovs bønder.

Fundatsen indeholder en udtrykkelig bestemmelse om, at ingen af lemmerne måtte bruges til hoveri eller andet arbejde på Egeskov. Hospitalets beboere var sikret gratis ligfærd, mens deres evt. efterladenskaber blev sat på offentlig auktion, og udbyttet heraf skulle tilfalde hospitalet. Kirkegang var obligatorisk. Lemmerne måtte indfinde sig på de til dem i kirken reserverede pladser under præstens kontrol. Tillige skulle der, morgen som aften, hver dag holdes bøn og andagt på hospitalet. Drukkenskab, klammeri, skjælden, sværgen og banden deslige lasterførte omgående til udvisning – præst eller degn skulle have flittig indseende hermed. Det øverste opsyn med hospitalet var lagt i hænderne på provsten for Sunds Herred og Fyns biskop, som blandt andet skulle attestere hospitalets regnskaber årligt.

Beskrivelse

Krags Hospital ligger med gavlen ud mod Svendborgvej og lige over for den højtliggende Kværndrup kirkes østgavl. Bygningen ligger i dag lavere end vejen, så der er opsat et værn langs fortovet. Parallelt med den fredede bygning ligger en lidt lavere bindingsværksbygning med teglhængt valmtag. Den er ikke fredet. Krags Hospital er i dag en udlejningsbolig.

Selve bygningen er i en etage med et højt heltag med røde vingetegl og en skorsten med sokkel og krave i rygningen. Den er opført i grundmur uden sokkel, berappet og hvidmalet. Gavlen mod Svendborgvej er i stueetagen opdelt i to let fremspringende lisénagtige partier omkring hoveddøren. Lisenerne har øreknæk. Herover afsluttes muren af en toledet gesims, der går rundt om hele bygningen. Herover følger et glat, let fremspringende toledet bånd gavlens skrå sider. Bygningens vinduer har et lige stik over, og er lave, torammede, nyere termovinduer. Midt i hver gavl er en dør. I langsiden mod nord (ind mod bindingsværkshuset), er to tilmurede vindueshuller, ligesom et af de to vindueshuller på sydsiden er tilmuret. Dørene i gavlene er nyere med matterede termoruder i de øverste fyldinger. I gavlfeltet mod Svendborgvej sidder et ældre torammet vindue med fladbuet overkant. Alt træværk er malet engelskrødt. Omkring bygningen er en bræmme af pigsten, der dog er dækket af cement mellem hospitalet og bindingsværkshuset.

Til venstre for indgangen er en rødmalet træblok til indsamling af penge og på væggen over er opsat en træplade, der med guldkantet profilliste og egeådret bund, med påmalet skrift oplyser: Dette hospital af Sl. Frue Etatsraadinde S. Kragh født Juul paa Egeskov stiftet og opbygget i Aaret 1770 De Fattige her skal til Verdens Ende prise Den Gud, der giver dem her Klæder Hus og Spise For Saadan kjærlig Sjæl som altid tænkte paa At gavne, Gjøre godt: Min Ven gjør ligesaa.

I det indre er husets oprindelige plan for en stor del bevaret, idet der i begge gavle er en smal forstue, som giver adgang til et rum til hver side i bygningens hjørner. I dag er væggen mellem to af rummene delvis nedbrudt og de andre to rum forbundet med døre, således at det er muligt at gå hele huset rundt. Den store skorsten er bevaret og ses i flere af rummene. Der er en foldestige op til loftet. Alle indvendige overflader bærer præg af nyere, utraditionelle materialer, laminatgulve, faste tæpper, hvidmalede, bræddebelædninger på vægge og lofter, gipspladelofter og nyere fabriksfremstillede trefyldingsdøre. I et enkelt rum er loftsbjælkerne synlige og de er forsynet med et karnisprofil. Der er indrettet køkken og bad ind mod haven.

Miljømæssig værdi

Hospitalsbygningen ligger på en høj banke over for Kværndrup Kirke og udgør sammen med kirken en historisk helhed på stedet. Hospitalets grund skråner nedad mod en lille bæk og da grundstykket tidligere indgik i beboernes livsgrundlag som nyttehave, er det af miljømæssig værdi, at grunden stadig har præg af have.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi af bygningen er dens opførelse og indretning som hospital og vidner dermed om, at fattigforsørgelse på landet indtil begyndelsen af 1800-tallet næsten udelukkende var finansieret ved privat velgørenhed. I 1790 fandtes der godsoprettede hospitaler i 60 % af de fynske sogne. Der ligger også kulturhistorisk værdi i sammenhængen mellem den grundmurede hospitalsbygning og det aflange bindingsværksskur, som ligger parallelt med hospitalet. Sammen udgør de en kulturhistorisk helhed, som let kan opfattes fra vejen. Med i de kulturhistoriske værdier er også den opstillede og fornaglede pengebøsse af træ, samt den opsatte mindetavle. Endelig bevidner bygningens eksistens familien Kraghs velgørenhed og omsorg for de fattigste i sognet. Huset er endnu i efterkommernes eje og derved trækkes tråde tilbage i historien.

Arkitektonisk værdi

Hospitalsbygningens arkitektoniske værdi ligger i det ydre i den enkle og ydmyge udformning, som er næsten uden dekoration, men alligevel forsynet med en underfacade med de ørelisener, som var så yndede i 1700-årene. Den store, traditionelt udformede skorsten er med til at understøtte den arkitektoniske værdi. Bygningen har en stadig opfattelig symmetri, selvom enkelte af vinduerne er tilmurede.

I det indre ligger den arkitektoniske værdi i den næsten intakte grundplan med fire rum i hvert hjørne, selvom der ved en fjernelse af en skillevæg er sket en mindre udviskning af den oprindelige indretning i den nordlige halvdel af huset.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links