Kronprinsensgade 5, København

Kronprinsensgade 5 ligger på Kronprinsensgade 5 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Byen, som i kilderne omkring 1043 slet og ret blev kaldt Havn, og siden København, var anlagt i strædet mod Amager. Herfra var det nemt at komme ud til Øresund, en af verdenshandelens maritime hovedveje. Den oprindelige kystlinje og havnefront lå mellem Rådhusstræde og Højbro. Havnen lå her i læ af de småholme, der i tidens løb blev sammenlagt til Slotsholmen. Den oprindelige by var omgivet af grave og havde én kirke, Skt. Clemens. Vestergade var dengang den vigtigste vej fra oplandet til færgestedet ved Højbro Plads. Bydannelsen og færgestedet var baggrunden for, at Absalon placerede sin borg her. Som København voksede, og der blev opført flere kirker, blev byen opdelt i fire fjerdinger, eller fjerdedele, svarende til de fire sogne Skt. Clemens, Skt. Peder, Vor Frue og Skt. Nicolai. Efterhånden måtte byen inddeles i såkaldte rodemål, og i 1633 ændrede man rodemålene til en egentlig kvartersinddeling, hvor kvartererne fik følgende navne: Øster Kvarter, Strand Kvarter, Snarens Kvarter, Vester Kvarter, Nørre Kvarter, Købmager Kvarter, Klædebo Kvarter og Frimands Kvarter. Købmager kvarter omfatter området mellem Strøget, Gothersgade, Klareboderne og Købmagergade. Kronprinsensgade forbinder Købmagergade og Pilestræde og er den nyeste gade i kvarteret. Den er anlagt i 1783-85 hen over det sted, hvor Storkanslerens Gård var blevet genopbygget efter branden i 1728. Tømrermester og brandmajor Johan Peter Boye Junge (1735-1807) købte og nedrev den nu forfaldne ejendom og anlagde den nye gade, som blev opkaldt efter kronprinsen – den senere kong Frederik VI (1768-1839). Selv om Gaden ikke brændte i 1795, var der derfor alligevel stor byggeaktivitet på dette tidspunkt, og gadens bebyggelse har stadig et ensartet, klassicistisk præg. Kronprinsensgade 5 er opført af arkitekt og murermester Carl Christian Martens (1754-1820) i 1803-05. Martens var elev af arkitekt C.F. Harsdorff. Som professor ved akademiet kom Harsdorff i kontakt med både arkitekter og håndværkere og fik herigennem stor indflydelse på genopbygningen af København efter branden i 1795. Martens tog borgerskab som murermester i København i 1777, var oldermand i Murerlauget 1793-99 og desuden brandmajor. Hans karriere ligner dermed Andreas Hallanders og Johan Martin Quists, og alle kom de til at sætte deres præg på det klassicistiske København. Facadens murværk fremstod fra starten synligt blot med en let skuring og en lys grå kalkning. Underfacaden var pudset i kvadre. Soklen, kordongesimsen, konsollerne og pilastrenes baser har antagelig stået med umalet sandsten. Kort før 1866 blev facaden pudset og oliemalet i en lys grå farve. I første halvdel af 1900-tallet hugges den gamle puds væk og erstattes af det nuværende tykke pudslag, der fremstår uden maling. Tagkvistene kom til i 1890'erne. Perchs Thehandel blev grundlagt af Niels Brock Perch, der var søn af et stort handelshus på Christianshavn, som importerede varer fra fjerne og eksotiske lande i den florissante periode. Hans første butik havde til huse under Børsen, men d. 16. april 1835 blev butikken åbnet her i Kronprinsensgade 5, hvor forretningen stadig findes i det oprindelige interiør fra den første tid. Thesalonen over butikken på første sal blev indrettet i 2006.

Beskrivelse

Kronprinsensgade 5 er beliggende som en integreret del af husrækken langs med gadens nordre side. Ejendommen består af et fredet forhus og et hermed med et smigfag sammenbygget sidehus og baghus, der ikke er fredet. Bygningerne omkranser et gårdrum belagt med asfalt. Forhuset er grundmuret i syv fag med kælder og fire etager. Det har heltag hængt med røde tegl med en filtset, enkel skorstenspibe i tagfladen mod gården. Mod gaden sidder en stor og to mindre zinkbeklædte kviste, mod gården er en stor kvist og en lille teglhængt pultkvist. Der er desuden flere ovenlysvinduer. Over en sokkel af Nexøsandsten står underfacaden glatpudset og malet lys grå, mens overfacaden er pudset og står med en silikatbemalet overflade. Mellem stueetage og første sal er en kordongesims af nexøsandsten. Facadens tre midterste fag er let fremspringende i et forlæg, hvor kordongesimsen er konsolbåren og bærer fire pilastre, der i de to øverste etager er kannelerede, og som afsluttes foroven med joniske kapitæler. Mellem pilastrene er der over anden sals vinduer tre frisefelter med en løbende hund. Øverst afsluttes midterpartiet med en hovedgesims med sparrenkopper, mens resten af facadens hovedgesims er profileret. I de to østre fag er der en port med en vandret sandstensoverligger med husnummeret samt afvisersten i hver side. Den tofløjede, grønmalede trefyldingsport har rombemotiv på den midterste store fylding. I midterpartiet er indrettet en butik med en ældre tofløjet femfyldingsdør og bag denne er en indre nyere dør med ruder. Over døren sidder et grønmalet skilt. Der er nyere butiksvinduer og adgang ad en nyere dør til den anden butik beliggende i de tre vestre fag. Over kordongesimsen har facaden hvidmalede korspostvinduer.Gårdsiden står pudset og gulkalket afsluttet med en enkel hvidmalet hovedgesims. Vinduerne er hvidmalede korspostvinduer med torudede underrammer, hvor nogle er oprindelige, og nogle er udskiftet til nyere vinduer med koblede rammer. Portfløjene og døren til kælderen er nyere. Fra gaden er der adgang til butikslokalet i midten, der har en ældre indretning med disk, skabe og hylder på væggene, ældre fyldingsdør med dørstykke og glasloft. Portrummet er brolagt og har fodpanel og vægge beklædt med gråmalede brædder og lister samt stukgesims og listebeklædt loft. Fra portrummet er der adgang til hovedtrappen, som har vangesnirkel, dekorerede indervanger, balustre af vandrette og lodrette, firkantede lister, udkehlet håndliste og trin og reposer belagt med linoleum. På hver repos er der to ældre to-, tre- eller femfyldingsdøre med adgang til etagerne. På første sal er der indrettet thesalon med indgang fra smigfagsrummet og med to rum mod gaden og et mod gården. Der er overvejende parketgulve, brystnings- og pillepaneler samt lydlofter med lister. Mellem de to stuer mod gaden er der en større åbning. Kammeret mod gården har pudsede lofter med en enkel gesims. Anden sal følger facadens opdeling med en trefagsstue i midten og to tofags stuer til hver side. Her er nyere bræddegulve, fodpaneler og riflede lysninger samt pudsede lofter med stukdekorationer. Kammeret mod gården har ældre bræddegulv, brystnings-, pille- og lysningspaneler, kakkelovnspilastre, pudset loft med gesims og en ældre trefyldingsdør med gericht. Tredje sal står med oprindelig planløsning med forstue, tre stuer mod gaden samt smigfagsrum mod gården. Stuerne har ældre bræddegulve, brystnings-, pille- og lysningspaneler, overvægge betrukket med lærreder og pudsede lofter med gesimser. Der er tre- og firfyldingsdøre med tilhørende gerichter samt kakkelovnspilastre. Fjerde sal har en nyere indretning med nyere bræddegulve, glatte vægge og loft på hanebåndene. Midterskillevæggen fremstår med synligt murværk og tømmer mod værelserne mod gaden. Herover er indrettet hems.

Miljømæssig værdi

Ejendommens miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden i Kronprinsensgade, hvor forhuset indgår som en integreret del af den nordlige husrække, der består af bygninger opført i samme periode. Kronprinsensgade 5 skiller sig dog ud i forhold til nabohusene ved at være det mest dekorerede hus i gaden og med større reliefvirkning. I kraft af sit klare klassicistiske formsprog danner Kronprinsensgade 5 en historisk helhed sammen med de andre bygninger i gaden og i kvarteret, der er opført efter den store bybrand i 1795.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi ved Kronprinsensgade 5 knytter sig overordnet til ejendommen som et særligt fint eksempel med stor detaljerigdom på den rendyrkede klassicisme, der prægede periodens københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795. Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet – og dermed København. Det klassicistiske formsprog kommer til udtryk i forhusets markante og detaljerede facade med sandstensgesimser, joniske pilastre og frisefelter samt til det teglhængte heltag med skorstenspibe. Desuden knytter de kulturhistoriske værdier sig til de oprindelige og ældre korspostvinduer, til fyldingsporten mod gaden med sandstensoverligger. I kontrast hertil står de enkle, gulkalkede gårdsider, hvor den hvidmalede, enkle gesims er den eneste dekoration. Kontrasten mellem facaden og gårdsiderne er karakteristisk for perioden, idet den afspejler vigtigheden af, at ejendommen fremstod repræsentativ i gadebilledet. Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles i det indre i såvel planløsning som interiør. Den oprindelige planløsning er i store træk bevaret og er helt i overensstemmelse med idealerne på den tid. Den kendetegnes ved det gennemgående portrum og hovedtrapperummet placeret mod gården samt lejlighedernes disponering med de fine stuer mod gaden, en (spise)stue i smigfaget og et lille sengekammer mod gården. De oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer har kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Af særlig værdi er trapperummets hovedtrappe, lejlighedernes panelering, kakkelovnspilastre, lærredsbetrukne vægge, forskellige fyldingsdøre med gerichter og den meget fine loftsstukkatur. Hertil kommer butiksindretningen i thehandelen med sit interiør af mørkt træ og med glasloft samt de oprindelige vinduer mod gade og gård, der til dels har håndsmedede anverfere og stormkroge og enkelte gamle glas.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til facadens klassicistiske udtryk, der karakteriseres ved en overordnet symmetri med de fremspringende tre midterste fag, der bliver fremhævet ved en særlig fin udformning af kordon- og hovedgesims samt de fire joniske pilastre og hovedgesims med sparrenkopper. På trods af facadens mange arkitektoniske virkemidler skabes der en visuel ro og balance, ved at den vandrette kordongesims opdeler facaden i en enkel underfacade og en mere dekoreret overfacade. På bagsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til gårdsidernes prunkløse udtryk. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til portrummet med paneler og gesims, til hovedtrapperummet og i lejlighederne til de velproportionerede stuer og smigfagsrum, hvor de klassicistiske loftsgesimser, stukkaturarbejdet og de fint forarbejdede og nedtonede snedkerdetaljer vidner om den borgerlige klassicismes udsmykningsidealer.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links