Ladbygraven ca. 1 km nord for Ladby er den eneste kendte skibsgrav fra vikingetiden i det nuværende Danmark. Skibet var blevet slæbt på land for at tjene som gravskib for en højtstående person, måske en konge, som blev gravlagt heri med rige gravgaver. Efter gravlæggelsen blev skibet dækket af en gravhøj og lå uforstyrret i over 1.000 år, indtil det i 1935 blev udgravet af den fynske apoteker og amatørarkæolog Poul Helweg Mikkelsen.
Ladbygraven
Ladbygravens fremtrædende placering i landskabet ud til Kerteminde Fjord har for de forbipasserende søfarende i 900-tallet været et spektakulært skue og en konstant påmindelse om den afdødes ædle byrd.
I mørket under betonhvælvet ligger resterne af gravskibet, Vikingemuseet Ladbys hovedattraktion. I mange år var Ladbyskibet det eneste sikkert identificerede vikingeskib fundet i det danske område. Først med fundene af vikingeskibene fra Skuldelev i Roskilde Fjord, der blev bjærget i 1962, blev der kendskab til flere. Siden er der fundet rester af mere end en håndfuld vrag fra vikingetiden i det nuværende Danmark.
Udgravningen
I 1910‑20’erne var der i forbindelse med bl.a. grusgravning fundet flere grave fra vikingetiden på stedet. I 1933 blev der fundet et kranium på nabogårdens mark, og i efteråret 1934 blev der bl.a. fundet store sten i højens nordende samt en mængde uforklarlige jerntakker, som Poul Helweg Mikkelsen blev hidkaldt for at se nærmere på. Igen i 1935 blev Helweg Mikkelsen tilkaldt, da der var fundet en næsten intakt kvindegrav, som indeholdt masser af gravgods, samt yderligere tre grave på marken. Han påbegyndte nu en udgravning, men da der blev fundet klinknagler, overtog Nationalmuseet undersøgelserne.
Fundene tilhørte en fornem mandsbegravelse. Den døde var gravlagt i et skib med et omfattende gravudstyr. Gravstedet havde været midtskibs, men det var allerede blevet ødelagt eller fjernet i vikingetiden, og kun fragmenter af gravgods var tilbage. Fundet af skibsgraven vakte opsigt som det første vikingeskib i Danmark, og Ladbygraven er stadig den hidtil eneste kendte skibsbegravelse fra vikingetiden i landet.
Skibsgraven
Omkring 925 blev et skib trukket på land på sydsiden af Kerteminde Fjord, og en person af meget høj rang, måskeen dansk konge, gravlagt i det med et rigt gravudstyr. Der blev rejst en teltformet bygning af planker over den del af skibet, hvor den døde lå. Gravhøjen var efterfølgende blevet bygget over hele skibet. Til trods for at den gravlagte og nogle af gravgaverne var blevet fjernet kort efter begravelsen, fandt arkæologerne stadig omkring 600 genstande i graven. Den døde havde været iført tøj dekoreret med guldtråd og små guldbeslag, og sværdbæltet havde et fornemt frankisk spænde af sølv. Han havde fået sine våben og andre ting med i graven, heriblandt 45 pile i et kogger, en økse, et skjold samt et brætspil, spande, sikkert med drikkeligt indhold, en sølvtallerken og andet husgeråd. Desuden lå 11 heste, nogle med seletøj, samt fire hunde med en tilhørende fornem hundesnor i skibets forstavn.
På baggrund af det aftryk, skibet har efterladt, samt ca. 2.000 jernnagler, kan Ladbyskibet beskrives ganske præcist. Det var knap 22 m langt og næsten 3 m bredt med plads til 30 roere. Vantringe af jern viser, at skibet har haft sejl, og forstavnen har båret et dragehoved med mankekrøller af jern, mens agterstavnen var en hale med pigge. Et jernanker med ca. 20 m kæde lå i forstavnen.
Gravens beliggenhed
Med sin synlige placering ud til Kerteminde Fjord har Ladbygraven uden tvivl signaleret, hvem der havde magten, når folk kom sejlende på fjorden. Navnet Ladby peger på, at der har ligget en ladeplads tæt ved, og de mange detektorfund i området tyder på intensive handelskontakter. En lidt yngre sejlspærring nordøst for graven, i overgangen mellem fjorden og fjordarmen ind til Kertinge Nor, vidner om, at der i den sene vikingetid og tidlige middelalder har været vigtige interesser i noret, som man ønskede at beskytte. Måske var det en handelsplads ved Munkebo eller en vikingeflådes ledingshavn, som en konge eller lokal stormandsslægt muligvis har haft adkomst til kontrollen over.
Vikingemuseet Ladby
Poul Helweg Mikkelsen bekostede efter udgravningen byggeriet af en montre og en betonhvælving over graven. I 1937 kunne Nationalmuseet på den baggrund åbne højen for publikum som Ladbyskibsmuseet. Nogle år efter blev der indrettet museum i en gård nær højen. I 1994 overtog Kerteminde Museum (nuværende Østfyns Museer) driften fra Nationalmuseet, som dog fortsat ejer højen og skibsgravfundet. I 2007 blev der opført en tilbygning til den lille museumsbygning, og en stor del af vikingeskibsfundets genstande blev overført fra Nationalmuseet hertil.
Det nuværende Vikingemuseet Ladby huser også Østfyns Museers arkæologiske afdeling og rummer desuden andre vikingetidsfund fra Nordøstfyn. Ved museet er etableret en plads, hvor publikum kan følge museets frivillige, når de bygger rekonstruerede både og huse. To rekonstruktioner af Ladbyskibet er bygget i hhv. 1963 (forlist i 2009) og 2012 af frivillige bådebyggere andre steder i Danmark. Med udgangspunkt i en model af skibet fra 2009 blev et rekonstrueret skib, Ladbydragen, i årene 2011‑16 bygget af et stort hold frivillige med støtte fra Vikingeskibsmuseet i Roskilde, en fond og Kerteminde Kommune. Skibet, som sejles og vedligeholdes af foreningen Ladby Skibslaug, ligger i sommerhalvåret fortøjet på Kerteminde Fjord nær museet, hvor det kan betragtes af publikum.
Videre læsning
Læs mere om oldtiden i Kerteminde Kommune
Se alle artikler om Forhistorisk arkæologi
